XIII.
Borgervæbningen reorganiseres i
1801. — Officerer,
menige og vaaben. — Utgifter til
Skiensfjordens
forsvar — Inspektion og
tilfredshet.
Borgerne
er nu et utelukkende politisk begrep; men endnu for en menneskealder siden
hadde ordet en klang, der fremkaldte forestillingen om byens fædre under gevær,
med flyvende fane og klingende spil, og hvis man gaar endnu længer tilbake
tillike en tanke om, at noget extra var paafærde, særlig en høitstaaende persons
nærværelse, som skulde hædres. “Der er slig fløi i gada, monstro amtmanden
er kommen?” — det ord fra en liten vestlandsby kunde nok ogsaa passe i litt
større forhold, naar stortrommen gik; endog bokstavelig, eftersom det faldt
i amtmandens lod at overvære den aarlige mønstring og sige nogle velvillige
ord for anledningen. Stiftet i ufreds tider, i Oldenborgernes dage, og av
de menige ialfald betragtet som en plagsom byrde, ikke mindst fordi der stod
liten militær respekt av disse korps, endte de sin tilværeise i syttierne,
uten at nogen falder paa at savne dem. Den almindelige værnepligt har forlængst
overtaget deres militære rolle; men der knytter sig jo endel historiske minder
til dem, deres øvelser og deres paradenummere.
Skien
har ogsaa havt sit borgerkorps, helt fra det 17de aarh.
[1]
); men da arkivet, fanen og vistnok ogsaa de øvrige paa
raadhuset opbevarede effekter brændte med dette i den store brand 1886, da
hele det gamle centrale Skien sank i aske, har det sine vanskeligheter at
faa nærmere rede paa korpsets forhold i den ældste tid. Man vet, at det har
bestaaet av et fotkonipani og et ”ridende chor”, som viste sig ved kronprins
Fredriks nærværelse her i 1788, og blandt de i byens arkiv beroende papirer
fra et noget senere tidspunkt (1801) findes fortegnelser over korpsets menige
og befal baade i 1788 og da det blev reorganisert i 1801.
Listen
fra 1788 lyder saaledes:
Roulle
Over
Schiens Borger Compagnie i Aaret 1788.
No. 1.
Rasmus Bagge.
- 2.
Søren Paus.
- 3.
Jacob Jebsen.
- 4.
Diderich v. Cappelen [af Ridende Chor.]
- 5.
Forvalter Barnholt.
- 6.
Mad. Zarcha Smith, [nu Johan Baar].
- 7.
Simon Sachariassen [nu U. v. Cappelen, Ridende Chor.]
- 8.
Jørgen Zachariassen.
- 9.
Berent Grubbe.
- 10.
Lars Iversen.
- 11.
Halvor Nielsen.
- 12.
Hans Blom.
- 13.
Isach Brodahl, [nu M. Barnholt, proponeres til Fendrik].
- 14.
Ulrich Cudrio.
- 15.
Christopher Blom.
- 16.
Claus Hesselberg.
- 17.
Niels Zachariassen.
- 18.
Simon Jørgensen.
- 19.
Mathias Nielsen.
- 20.
Diderich v. Cappelen sen.
- 21.
Jomfru Weyerne.
- 22.
Madame Stokman.
- 23.
Knud Plesner [nu Nicolai Plesner af Ridende Chor].
- 24.
Albert Blom.
- 25.
Gregers Forbech. [Ditto]
- 26.
Christen I. Blom.
- 27.
Bent Wettergreen.
- 28.
Peder Wiibe.
- 29.
Friderich Wessel.
- 30.
Klemet Kloberg.
- 31.
Boye Ording.
- 32.
Petter Boyesen.
- 33.
Niels Koch.
- 34.
Jacob Boyesen.
- 35.
Mikel Olsen.
- 36.
Petter Wagner.
- 37.
Madam Schurman.
- 38.
Albert Heuch.
- 39.
Erich Lund.
-
40.
Jacob Tostensen.
- 41.
Anders Watner.
- 42.
Georg Brendel.
- 43.
Hans Ørn.
- 44.
Mad. Schweder.
- 45.
Mikal Møldrup.
- 46.
Ole Abrahamsen.
- 47.
Laers Lassen.
- 48.
Hans Ledvorsen.
- 49.
Mad. Pernille Blom.
- 50.
Marcus Jonsen.
- 51.
Marcus Smith.
- 52.
Halvor Bæruldsen.
- 53.
Madame Juul.
- 54.
Andreas S. Bech.
- 55.
Giert Laersen
- 56.
Anders Madsen.
- 57.
Petter Gasmand.
- 58.
Daniel Erichstrup
- 59.
Hans I. Blom.
- 60.
Peder Holst.
- 61.
Claus Eidorf.
- 62.
Mads I. Stær.
- 63.
Johan Henrich Snedker.
- 64.
Johannes Næss.
- 65.
Ebbe Stausholm.
- 66.
Mad. Brangstrup.
- 67.
Erich Svanberg.
- 68.
Erich Teilstrøm.
- 69.
Johannes Linx.
- 70.
Ledvor Clausen.
- 71.
Jørgen Hermandsen.
- 72.
Mads Rosenberg.
- 73.
Jens Rode.
-
74.
Thomas Paus
- 75.
Niels Jacobsen junior.
- 76.
Simon Trulsen.
- 77.
Mathias Falkum.
- 78.
Wilhelm Larsen.
- 79.
Johan Manall.
- 80.
Niels Jacobsen senior.
- 81.
Frans Cudrio.
- 82.
Johan Zelau.
- 83.
Frans Levin.
- 84.
Carl Nielsen.
- 85.
Jacob Jacobsen.
- 86.
Jacob Hartvigsens Enke.
- 87.
Christen Smeds Enke.
- 88.
Jochum Smed.
- 89.
Jonas Aaman.
- 90.
Claus Uhrmager.
- 91.
Knud Smith.
- 92.
Peder Bankenber.
- 93.
Mathias Madsen.
- 94.
Christen Hansen.
- 95.
Johannes Sandvigen.
- 96.
Bent Schouby.
- 97.
Friderich Feilberg.
Det
virker litt forbløffende at finde flere damer i borgerkorpsets rulle fra den
tid; men det maa vistnok forstaaes saaledes, at de som huseiere og i besiddelse
av en vis velstand har skullet være med at bære de materielle byrder (f. ex.
ved anskaffelse av vaaben til korpset).
Av
dokumenterne fremgaar, at korpsets chef fra 1788 har været kjøbmand Poul
Lieungh, med titel av stadskaptein. Næstkommanderende var (Hans?) Rougtvedt,
premierløitnant, og efter hans død Peder Flood, som blev nødt til at
spille en rolle ved korpsets rekonstruktion i 1801. Saa har vi endvidere
Realf Petersen Ording, sekondløitnant; Lars Plesner, fændrik;
samt underofficererne, hvis navne ikke er opført. Det ridende korps kan (av
gode grunde!) ikke ha været synderlig talrig. Dets medlemmer var i 1788: Didrik
von Cappelen, Simon Zachariassen (senere Ulrich von Cappelen),
Knud Plesner (senere Nicolai Plesner), Jacob Bøyesen
og Gregers Forbech.
Hvorvidt
korpset i den tid har været uniformeret, er ukjendt. Det 18de aarhundredes
kavallerer har vistnok i sine stadsdragter og naar de fik en kaarde ved siden
været præsentable som officerer og kavallerister. Forresten har man i fredsperioden
efter 1788 tat det hele meget lunt, eftersom det uttrykkelig siges i 1801,
at korpset da i 13 aar ikke hadde været samlet til militære øvelser. Det
hele har været titler og papir, undtagen naar der skulde gjøres honneur for
en fornem person.
I
1801 fik saken et ganske andet og mere alvorlig utseende. Der var politiske
uveirsskyer i horizonten, og den dansk-norske stat maatte gjøre sig klar til
batalje. England vilde ikke finde sig i fornyelsen av den “væbnede nøitralitet”,
som 20 aar tidligere hadde bragt vor skibsfart og handel saa store fordele,
og det blev nødvendig at træffe foranstaltninger særlig til kystens (og dermed
ogsaa til byernes) forsvar, eftersom man hadde med verdens første sømagt at
bestille. Flaatens styrke var koncentreret i Kjøbenhavn, landhæren var et
kostbart apparat paa feltfot ; saa fik da borgerne mande sig op, ta gevær
paa skulderen, øve sig i dets bruk, lære de nødvendigste tempoer og være belavet
paa litt av hvert.
Det
har neppe været med behagelige følelser Skiens borgere læste magistratens
(byfoged Bent Mogens Bentsens) “Promemoria” til dem, dateret 15de februar
1801, hvori han meddeler indholdet av en netop mottagen skrivelse fra stiftamtmand
Kaas i Kristiania:
“Da
den Danske Stats nærværende Stilling mod nogle andre Europæiske Magter kunde
giøre det fornødent at sætte Rigets Kyster i Forsvarsstand mod ethvert Fientlig
Angreb, saa har Hans Mayestæt Kongen allernaadigst overdraget General Major
v. Mansbach General Commandoen over Forsvars Væsenet paa Kysten af
det Syndenfieldske Norge og derhos paalagt ham at forfatte og indsende een
Plan til denne Kysts best mulige Defension.”
“I
Anledning heraf har Hr. General Majoren tilkiendegivet mig sin Beslutning,
at foretage een Reise langs Kysten for at undersøge ethvert Stæds Locale,
og derefter bestemme de Forsvars Anstalter, som efter Omstændighederne maatte
ansees mest passende.”
“En
af de væsentligste Ting som paa ethvert Stæd vil blive at af handle med Magistraten
og Borgerskabet er dettes Organisation til Borger Compagnier, samt een efter
Omstændighederne passende Garnisons Henlægning, og til den ende vil det ikke
alene være fornødent at Borgerskabet under vor Nærværelse sammenkaldes paa
Raadhuset, men og at dets Borger Compagnie samles under Gevæhr.” —
 |
|
B.
M. Bentsen.
|
”Jeg
venter at Dhrr. Magistrats Bestræbelser og Borgerskabets gode Villie vil ligesaameget
som Nødvendigheden at sikkre Byen og hver Borgers private Eiendom mod Fientlig
Angreb biedrage til at Hensigten med vor forestaaende Reise i alle maade bliver
opnaaet og vore Forventninger opfyldte.”
Tilslut
meddeler magistraten, at tiden for det forestaaende møte senere skal blive
bekjendtgjort.
Lieungh meldte sig syk og gav anvisning paa premierløitnant Peder Flood som den der var nærmest til at greie det. I hans skrivelse av 16/2 til “Schiens Respective Magistrat” heter det herom: “Det er den Respective Magistrat og mine øvrige Herrer Medborgere bekiendt at jeg udi Lang Tiid har været behæfted af Svaghed og saaledes udygtig til Personlige Opvartninger. En Følge deraf har jeg ikke i den senere Tiid kundet virke noget for det Paraderede (sic!) Borger Compagnie siden Aaret i da man den 3de og 4de Augusti giorde Opvartning for Hans Kongelige Høyhed Kronprinsen med Høye Svitte” — o. s. v.
 |
Peder
Flood hadde ikke større lyst paa æresporten som
chef. I en længere skrivelse av samme dato som Lieunghs (man ser de har faaet
det travlt) anfører han baade helbred og “andre aarsager” som undskyldning,
fremholder vànskeligheterne ved i en hast at organisere et borgercompagni,
som i 13 aar ikke hadde havt øvelser og i øjeblikket manglet baade officerer
og underofficerer (flere var døde, andre udygtige formedelst alderdom, siges
der i et andet dokument), men lover forresten at gjøre sin pligt, naar disse
mangler blev rettet paa.
Der
maatte handles raskt, for allerede den 18de febr. var Mansbach og Kaas i Larvik,
hvorfra de sendte en “Plan til Defension for Kysten” med 13 paragrafer og
forholdsregler baade for byernes og landdistrikternes væbning (utenfor den
regulære militærstyrke). Den civile øvrighet skulde i forening med tilkommanderede
officerer forestaa organisationen, og mandskapet skulde, saalænge det var
under gevær, undergives de almene militære love.
 |
|
Peder
Flood
|
19de
april underrettet magistraten (borgemester Eiler Hagerup og raadmand Bentsen)
borgerskapet om chefens sygdomsforfald og henstillet til dem at vælge baade
ny chef og fænrik og 4 underofficerer, efter en av magistraten opstillet forslagsliste.
Resultatet var, at kjøbmand Hans Chrystie blev valgt til stadskaptein,
Marcus Barnholdt til fændrik og dhrr. Marcus Smith, Wettergreen,
Poul Schytte og Iver Førre til underofficerer. I valgdokumentet
(som existerer baade i original og kopi) er samtlige vota egenhændig paategnet. Datoen kan ikke sees, men den 23de underretter magistraten den nyvalgte chef om valget og ber ham overta kompaniets rekvisita etc.
 |
|
Facsimile
av Chrystie.
|
Men
Hans Chrystie var aldeles ikke tilsinds at motta den tiltænkte ære.
I en lang og meget pathetisk skrivelse av 27/2 utvikler han grundene til sin
nægtelse, samlet i de 2 hovedpunkter, at han for det første er “langt mindre
end dygtig til Anfører for et saa talrigt og høytæred Borgerskab”, og dernæst,
at han om kort tid skulde forandre bopæl og flytte til Brevik. Chrystie bodde
dengang paa Falkenborg, men hadde kjøpt sin moders gaard i Brevik for
at bo der og agtet snarest mulig at bortforpagte Falkenborg. Som prøve paa
brevets tone hitsættes:
„Jeg
kalder mig selv mindre dygtig, da jeg ikke anseer Tingen med ligegyldige
Øjne; thi det gielder at møde en Rovbegierlig Fiende med et aabent Bryst for
at forsvare Eiendoms-Retten, ved at undertrvkke Hans grænseløse Mod og træde
Hans overlegne Magt under Fødderne i det Øyeblik Han betræder Byens nærmeste
Grænser! — Til saadant Værk vil vel ingen nægte, at der jo udfordres en Mand
med større Videnskaber i Krigskunsten, besjælet av et uforsagt Mod, saavel
fra Anførerens egen Side som fra Soldatens. Den første Egenskab mangler jeg
i den dybeste Grad; den sidste er jeg allevegne i de Danske Stater bereed
til at viise som Soldat.”
Og for at vise sin gode vilje (“at det ikke er den lave Niddings[>: gniers] Rolle jeg spiller”) lover han at give kornvarer for 100 rdl. til de fattige i Skien og et lignende bidrag til, hvis fienden inden 6 uker vender tilbake til ‚,mit udarmede Fødeland ". —
 |
Denne
energiske protest blev tagen til følge. Magistraten godkjendte Chrysties
vægring av hensyn til hans forestajende flytning, takket for det lovede korn
og vendte sig i nøden til Peder Flood, som virkelig lot sig formaa
til at fungere som chef. Realf Ording rykket op til premierløitnant,
og som ny sekondløitnant foresloges Didrik Forbeck; desuten maatte
der vælges yderligere 8 underofficerer, da korpset skulde organiseres i 3
avdelinger.
Ifølge
2 i Mansbachs defensionsplan hadde magistraten forfattet en fortegnelse over
alt vaabendygtig mandskap i Skien. Den indeholder 328 navne, med angivelse
av alder og stilling, for enkeltes vedkommende tillike invaliditet. Det var
meningen, at tjenesten ikke skulde kræves av dem der var over aar; men hvis
disse overaaringer vilde melde sig som frivillige, tok man gjerne mot dem.
Endvidere maatte fra de 328 trækkes adskillige, hvis stilling fritok dem for
byrden: i første række byens embedsmænd, dernæst en hel del andre funktionærer,
hvis tjeneste til enhver tid samfundet vanskelig kunde undvære. En fortegnelse
over de fritagne viser følgende navne:
B.
M. Bentsen, magistrat.
Fr.
Legard Schlanbusch, raadstueskriver.
Daniel
Høfding, statsfysikus.
Joh.
Carl Mühlertz, apoteker.
Chr.
Aamodt, toldvisitør.
Nelle,
doktor.
Adolf
Henrichsen, klokker.
Johannes
Bødker, organist.
Joh.
Fridr. Stelter, underfoged.
Gunder
Finch, fattigfoged.
Sivert
Upsahl, raadstuetjener
Henrich
Jonassen, raadstuetjenere.
Adam
Gottlob Hesler, studiosus, ungdomslærer,
Hans
Halvardus, vægter.
Carl
Daniel Tomas, skorstensfejer.
Ole
Johannesen, lods,
Fridrich
Feilberg, brandinspektor.
Anders
Tygesen, brandmester.
Jens
Petter Rosenberg,
Niels
Buchvald, brandofficerer.
Erich
Teilstrom, brandofficerer.
Mikal
Olsen, brandofficerer.
Efter
fradrag av disse og et snes invalider blev da korpset opsat saaledes som følgende
fortegnelse viser. Som chef for 3die avdelìng fungerte antagelig den nye sekondløitnant
Didrik Forbech.
“Mandtals Liste
over
den 1ste Afdelning af det borgerlige Forsvar udi Schien, i Overensstemmelse
med den af S. T. Hr. Amtmand Selmer forelagde Organisation Plan.
Allarm Plads: Mudringen.
Commandeur: Realf Pettersen Ording 34 [aar] Kjøbmand.
Under Commandeurs: Hans Michael Hals 33 “ Skipper
Iohan Altenborg 37 “ ”
Johan Blom 38 ” ”
Marcus Smith 42 “ Kjøbmand.
No.
1. Rasmus Bagge frivillig 62
[aar] Kjøbmand
-
2. Iacob Iepsen “ 61 ”
“
-
3. Claus Madsen
21 “
Skomaker
-
4. Georg Meyer
47 “
Baker
-
5. Cornelius Jonsen
40 “
Snedker
-
6. [Ole Johannessen] 36 “
Lods
-
7. Ole Enersen
29 “
Gjørtler
-
8. Iohannes Tollefsen
49 “
Fragtemand
-
9. Ole Nielsen Meen 45
” ”
- 10. Ole Rasmusen 31 ”
Maler
-
11. Thom. And. Halling 38 ”
Fragtemand
-
12. Hans Bentsen
36 “
Stolmaker
-
13. Hans Christian Olsen 22 “
Parykmakersvend
-
14. Niels Iacobsen
59 “ Snedker
-
15. Christian Nielsen
25 ”
-
16. Jacob Simonsen 42 “
Tobakspinder
-
17. Ole Ionsen
25 “
Sagdreng
-
18. Even Nielsen
32 “
Tobakspinder
-
19. Iens Nielsen
20 “
”
-
20. Nicolay Wohlertz 40 “ Hattemaker.
-
21. Hans Olsen 27 “ Tømmerfoged
-
22. Gudm. Fredr. Myhre 36 “
Fogedfuldmægtig
-
23. Anders Hansen 46 ” Værtshusholder
-
24. Mikael Sivertsen
45 “ Skomaker
-
25. Abraham Chrystensen 33 “ Sagmester
-
26. Claus Clausen
49 “ Urmaker
-
27. Hans Tordsen
51 “ Arbeidsmand
-
28. Anders Gundersen 48 “ ”
-
29. Niels Madsen
24 ”
-
30. Mikael Rikartsen 21 ” Parykmakersvend
-
31. Andreas Hersleb 30 ” Maler
-
32. Jørgen Krofas
45 “
“
-
33. Isak Torjersen
40 “ Bryggebetient
-
34. Mathias Madsen 38 “ Skrædder
-
35. Iohn Erickstrup
27 “ Kjøbmandskarl
-
36. Hans Nielsen
42 “ Sagmester
-
37. Hans Winther
34 “ Skipper
-
38. Anders Olsen
35 ” Dagarbeider
-
39. Hans Andersen 37 “ Bryggebetjent
-
40. Ole Andersen
43 “ Sagdreng
-
41. Halvor Gundersen friv. 52 “ Maaler
-
42. Asmus H. Jørgensen 41 “ Farver
-
43. Peder Ferdinantzen friv. 54 “ Farversvend
-
44. Sivert And. Nielsen 20
-
45. Bent Wettergreen 34 “ Feldbereder
-
46. Anders Tollefsen
41 “ Tømmerfoged
-
47. Hans lensen Blom 43 “ Kjøbmand
-
48. Hans Skytte (Schiøtt) 32 “ Fuldmægtig
-
49. Carl Frid. Carlsen 28 ” ”
-
50. Forv. Iynge 46 “ Forvalter
-
51. Ioh. Christ. Baar 44 “ Skipper
-
32. Peder Holmer 31 “ Fuldmægtig
-
53. Hans Hansen
[2]
) 24
“ Tømmermærker
-
54. Andreas Zimmermann 21 “ Skrivekarl
-
55. Hendrich Mühlertz 19 “ Provisor
-
56. Hans C. Blom friv. 57 “ Kjebmand
-
57. Ion Torjersen 23 “ Bakersvend
-
38. Christen Blom 47 “ Kjøbmand
-
59. Ebbe Stousholm friv. 63 “ Skrædder
-
60. Ioh. Fr. Selau “ 52 “ Bokbinder
-
61. Iacob Nielsen 30 “ Fragtemand
-
62. Iohan Bentsen 36 “ Garversvend
- 71.
Iørgen Gehlert 50 “ Maler
- 73.
Hans Larsen 19 “
- 74.
Niels Pettersen 36 “ Styrmand
2den Afdeelning.
Allarm Plads: Lie Torvet.
Commandeur: Marcus Barnholdt sen.
Under Commandeurs: Jens Ludvig Saxild
20 [aar] skipper
Jacob Wettergreen 40 “
Kjøbmand
Iohan Plesner 35 “ Skipper
Albert Høegh
49 “
Skipper
No.
1. Aslach Mortensen 32 [aar] Flaatemand
- 5.
Hans Thomesen 35 “ Sagmester
- 6.
Marcus Barnholt junior 38 “ Styrmand
- 7.
Isach Olsen 23
- 8.
Christopher Bomhof friv 55 “ Styrmand
- 9.
Ole Cudrio 33 “ Kjøbmand
- 10. lohn Petter Hansen 30 “ “
- 11. Christian Stockrnan 21
- 12.
Iørgen Christ. Holm 21 “ Krambodkarl
- 13.
Albr. Blom 47 “ Kjøbmand
- 14.
Lars Danielsen 21 “ Smed
- 15.
Nils Gundersen 52 “ Sagdreng
- 16.
Realf T. Ording. 30 “ Kjøbmand
- 17.
Peder Nielsen 42 “ Skomakersvend
- 18.
Andr. Sør. Bech 24 “ Skræddersvend
- 19.
Christian Giertsen 28 “ Skomakersvend
- 20.
John Johannesen 45 “ Snedker
- 21.
Hans Strømdahl friv. 53 “ Tømmermand
- 23.
Niels Hansen 44 “ ”
- 24.
Sør. H. Berg 36 “ Skipper
- 25.
Ion Marcussen 18 ”
- 26.
Mogens Riegels 24 “ Stiger
- 27.
Halv. Bæruldsen 50 “ Skrædder
- 28.
Jørgen Halvorsen 18 “
Læredreng
- 29.
Peder Gregersen 30 “ Skipper
- 30.
Erich Fahlgreen 32 “ Garver
- 31.
Halvor Rasmussen 26 “ Tobakspinder
- 32.
Ole Augensen 29 “ Smed
- 33.
[Mikael Olsen friv] 51 ”
- 34.
Erland Erichsen “ 55 ” Dagarbeider
- 35.
Jørgen Lund 31 “ Skolemester
- 39.
Anders Isachsen 35 “ Flaatemand
- 40. Peder Sommer friv. 52 ”
”
- 41. Hans Thomas Frandsen friv. 53
” ”
- 42. Collier Sommer “
51 “
”
- 43. Carsten Madsen 25 ”
”
- 44. [Iacob Jacobsen] 50 “ Lods
- 45. Søren Olsen 42 “ Skrædder
- 46. Ole Gundersen 50 “ Flaatemand
- 48. Knud Mathiesen 20
- 49. Anund Jacobsen 49 “ Flaatemand
- 50. Paul lensen friv. 58 “ Skotmand
- 51. Hans Isachsen 51 “ Flaatemand
- 52. Isach Hansen 20 ” ”
- 53. Ion Svennungsen 40 “ ”
- 54. Tomas Frandsen 46 “ “
- 55. [Hendrich Hoffenberg] 53 “
“
- 56. Abraham Jacobsen 34 “ Dagarbeider
- 57. Paul Eriksen 45 “ Skotmand
- 58. [intet navn]
- 59. Andr. Rasmussen 41 “ Flaatemand
- 60. Kjeld Tomesen 24 “ Bryggebetjent
- 61. Iørgen Hansen 43 ” Tømmermester
- 62. Jacob Abrahamsen friv. 60 “
Flaatemand
- 63. Anders Andersen 48 “
-
65. Iens Gulbrandsen 20 ”
-
66. Niels Nielsen
49 “ ”
-
67. Erich Nielsen
49 ”
-
68. Lars Halvorsen
27 “ Sagdreng
-
69. Mikael Jensen, friv. 52 ”
-
70. Iens Mikalsen
24 ”
Allarm Plads:
Torvet vied Kirken
Commandeur:
[intet navn].
Under Commandeurs: Paul
Schytte 21 [aar] Kjøbmand
Gunder Forbek 47
“ Skipper
Iver Førre 26 “
Kjøbmand
Søren Willumsen 36 “
Skipper
No.
1. Ellef Hansen
29 [aar] Guldsmed
- 4.
Georg Brendal friv. 62 ”
”
- 5.
Paul Andersen 48 “
Flaaternand
- 6.
Halvor lensen 37 “
Skotmand
- 7.
Niels Hjorth 48 “
Styrmand
- 9.
[Christopher Bomhoff] 27 “
Styrmand
- 10. Ole Olsen 39 “
Maaler
- 11. Iacob Nielsen 38 “
Snedker
- 12. Iørgen Olsen 25 ”
Flaaternand
- 13. Bøye Bøyesen 24 ”
”
- 14. Ole Larsen Myhren 37 “ Hugger
- 15. Christ. Jacobsen friv. 52 “
Skomaker
- 16. Hans Christensen 24 ”
- 17. Andreas Rickart 39 “
Parykmaker
- 18. Tobias Pedersen friv. 56 “
Skotmand
- 19. Peder Tobiesen 21 ”
- 20. Hans Tobiesen 21 ”
- 21. Bøye Offenberg friv. 60 “
Skomaker
- 22. Lars Norholm 28 “
Stolemaker
- 23. Iver Nyegaard 38 “
Dagvægter(?)
- 24. Iørgen Olsen frivillig 51
“ Dagarbeider
- 25. Ole Christopherser 53 “ Flaatemand
- 26. Christopher Olsen 20 ”
- 27. Lars Nielsen 28 “ “
- 29. Carl Olsen 23 ”
- 30. Johan Brendel 42 “
Fragtemand
- 31.
Iens Ørn 20 “
- 32.
Lars Nielsen 50 “ Flaatemand
- 33.
Anders_Watner 50
“ Snedker
- 36.
Tosten Jacobsen 30 ”
- 37.
Gunder Tævesen 65 “ Tømmermester
- 38.
Asbjørn Gundersen 29 ”
- 39.
Fridrich Barnholt friv. 54 “ Kjøbmand
- 40.
Frid. Barnholt jun. 18 ”
- 41.
Iesper Wadsel 30 “ Skriverkarl
- 42.
Niels Olsen 59 “ Sagmester
- 43.
Peder Nielsen 23 “
- 44.
Ole Olsen 21 “ Sagmester
- 45.
Tosten Larsen 25 ” “
- 46.
Gunder Tostensen 48 “ Gjørtler
- 47.
Anders Knap 36 “ Skomaker
- 48.
Lars Olsen 40 “ Sagmester
- 49.
Ole Pedersen 30 ”
- 50.
Gunder Ellefsen 29 “ Arbeidsmand
- 31.
Niels Sivertsen 40 ”
- 52.
Peder Olsen 49 “ Hugger
- 53.
[intet navn]
- 34.
Hans Realfsen 23 ”
- 35.
Bertel Olsen 48 “ Flaatemand
- 56.
Johannes Isaksen 41 “ Hugger
- 57.
Jacob Rasmussen 30 “ Skotmand
- 58.
Iust Sørensen 50 “ Flaatemand
- 59.
Abraham Iustsen 25 “ “
- 60.
Ole Pedersen 39 “
- 61.
Anders Iuel friv. 57 “ Skotmand
- 62.
Haagen Kiørbæk friv. 34 “ Murer
- 63.
Iohannes Haagensen 21 “
- 64.
Ellef Ellefsen 40 “ Flaatemand
- 65.
Anders Ledvorsen 28 “ Skotmand
- 69.
Søren Iuell “ 55 “ Tømmermester
-
71. Ion Evensen 35 “ “
-
72. Laurits Erichsen 18 “ Contorbetjent
-
73. Ole Engeibretsen 40 “ Arbeidsmand
-
74. Iens Iohannesen 42 ” “
-
75. Frants Cudrio 48 “ Skipper
-
76. Zacharias Winther 30 “
Samtidig
med at der saaledes optoges fortegnelse over og inddeling av det voksne og
vaabendygtige mandskap, blev der anstillet undersøkelse av det forhaandenværende
vaabenforraad. Raadstutjeneren Sivert Upsahl fik ordre til at besørge denne
undersøkelse, hvis resultat meddeles i et av vedkommende borgere egenhændig
paategnet dokument. Flere av dem viseer sig at ha været ganske vel forsynet
med vaaben. Korpsets gamle chef Poul Lieungh maa vel siges at sætte recorden,
eftersom han var i besiddelse av 3 kanoner (rigtignok uten kugler og krudt),
2 geværer, 1 par pistoler, 1 kaarde og 2 hirschfængere. Magistraten, B. M.
Bentsen, har 1 gevær med bajonet, 2 par pistoler, 1 kaarde, 1 hirschfænger;
D. v. Cappelen ikke mindre end 6 geværer (hvorav 3 med baionet), 3
par pistoler, 1 hirschfænger: Peder Flood 1 gevær og 2 kaarder; Hans J. Blom
4 geværer, 1 kaarde; enkefru Dorothea Rehbinder 3 geværer, 1 kaarde¸doktor
Nelle 3 geværer, 2 pistoler, 10 pund krudt og 1100 kugler (en farlig karl)
Sognepresten (Stockfleth) intet, som ventelig var. Resultatet av det hele:
92
geværer, hvorav 8 med bajonet.
11
par pistoler.
71
kaarder og sabler samt hirschfængere.
47
patrontasker.
3
trepundige kanoner.
12
smaa do.
335
pund krudt.
1130
geværkugler [? — Der var 940 foruten dr. Nelles beholdning].
1000
geværflinter.
Det
store antal geværer, sabler og patrontasker viser, at borgerkorpset ogsaa
i sin ældre skikkelse virkelig har været væbnet. Det hadde jo endog paraderet
for kronprins Fredrik i 1788. Men for den styrke som nu skulde bringes paa
benene strak den gamle forsyning ikke til.
Det
var amtmand Selmer, der ifølge fuldmagt fra Kaas ledet organisationen
og i forening med raadmand Bentsen istandbragte den ovenfor meddelte ordning.
Borgemester Hagerup hører man mindre til. Den 27/2 skrev Selmer fra Meen til
Bentsen om saken; han var dagen før hjemkommen fra Kragerø og ønsket nu snarest
mulig et møte med Skiens magistrat og repræsentanter (dhrr. Lieungh og Albert
Blom):
“Jeg
ønskede denne Sag saasnart mulig afgiort for tillige at blive underrettet
om hvilke Vaaben der haves, da jeg derefter bliver nød til at foretage en
Reise til den commanderende General for om mulig at udvirke det behøvende
som ikke haves. — Saalænge ingen Vaaben haves, maa enhver bevæbne sig med
hvad han best veed og kan og Øvelserne imidlertid bestaae i at bevæge sig
slutted fra et Sted til andet, som en meget nødvendig Ting.”
I
de nærmest paafølgende par uker er da mandtallene gjennemgaat og planen fastsat:
Men inden vi gaar videre, skal vi se, hvilke vanskeligheter og plager situationen
paa anden maate paafeøte borgerne.
Den
1ste marts fik amtmand Selmer fra Langesund melding om, at 2 bevæbnede fartøier
(formodentlig kanonbaater) under maaneds-løitnanterne Louis Vauvert
og V. N. Jensen var ankomne fra Fredriksværn. Dette var jo beroligende
for forsvaret; men samtidig bad chefen sig underrettet om, hvorfra han skulde
faa penger til folkene saavelsom anden løpende utgift.
Der
stod amtmanden “i en maade”, for at bruke Wessels uttryk. Det maa jo siges
at være et underlig styre, naar man bragte folk op i krig uten at sørge for
penger til at føre den. Men der maatte gjøres en utvei, og det hurtig. Selmer
skrev samme dag til “hs. velbaarenhed” Bentsen som følger:
“Hvad
man ventede er skeed, Penge fordres strax og maae tilveiebringes, naar ikke
Fiordens med Møye tilveiebragte Forsvars Anstalter i et øyeblik skal opløses,
og man i det hele vil giøre sig latterlig. — — Efter min Formening er her
kun 2de Veie at vælge, nemlig enten strax at aabne en Subscribtion ligesom
i Kragerøe, hvor paa denne Maade 1700 rdl. ere tilveiebragte, eller at formaae
en Formuende Mand til at giøre et Forskud indtil en Maade til Penges Tilveiebringelse
kan foranstaltes.”
Som
den sum, der krævedes øieblikkelig, nævner Selmer 100 rdl. (mandskapet hadde
i 8 dage tjent uten sold) og erklærer at ville sende av egne midler det nødvendige
for de nærmeste dage, hvis borgerne ikke vilde assistere frivillig.
Efter
en indtrængende og meget forstandig affattet skrivelse fra Bentsen til borgerskapet,
tegnet da følgende velstaaende patrioter sine bidrag (som laan):
I
Skien: U. v. Cappelen (ved P. Holmer) 50 rdl.
H. Blom
50 ”
D. v Cappelen 30 ”
Hans I. Blom
50 ”
I
Porsgrund: Jørgen Aall (ved Jens Kiill) 50 ”
Niels Aall (ved Hans Møller) 50 ”
I
Brevik: Hans Erichsen 20 ”
Bent Blehr
20 ”
I
Langesund: Iacob Cudrio
50 ”
Paa
denne maate fik man da tilveiebragt de nødvendige midler. — General Mansbach
hadde sit hovedkvarter i Larvik, og Selmer underretter i brev av 3/3 Bentsen
om, at M. vistnok reiste bort, men snart vilde komme tilbake, og at man vistnok
da kunde vente æren av hans besøk. Han hadde lovet 10 svære kanoner til fjordens
forsvar, men saa længe man ikke var vis paa at regjeringen vilde bekoste forsvaret,
ønsket amtmanden ikke en eneste. Der var beordret en ingeniørofficer til at
undersøke hvorledes fjorden bedst kunde sættes i forsvarsstand ; Langesund
hadde faaet en garnison paa 30 mand med 2 underofficerer, og Brevik skulde
faa en lignende styrke, hvis man ønsket det. Forøvrig hadde Mansbach betrodd
amtmanden, at han ikke trodde der blev noget alvorlig av; men i Kbhvn. rustet
man sig av alle kræfter (det var en maaned før “Skjærtorsdagsslaget” 2den
april !).
For
at skaffe penger blev det allikevel tilsidst nødvendig at skride til en utligning
paa samtlige byer i fjorden. Den indbragte 1442 rd. i mark 18 sk. Dokumentet,
som er dateret 30/4, er undertegnet av Christopher Blom, Hans Ørn, Niels Aall,
Iens Kiill, Iust Wright og Bent Blehr Men fik de næringsdrivende punge ut,
saa var embedsmændene i denne tid i den grad i vinden, at amtmand Selmer slutter
sit brev av 1/3 med følgende spøk : “Jeg skriver mig i denne Tiid til en Doctor
og faar neppe Tiid at reise mig saa meget fra Stolen, at jeg kan vente at
undgaa at voxe Skruen (>: paa kontorkrakken).”
Det
blev altsaa Peder Floods opgave at forvandle det gamle “paraderende”
korps til en effektiv krigssstyrke. Men der var mange vanskeligheter: folk
undlot at møte frem; underoffìcerene anførte forretninger som forfaldsgrund
og erklærte samtidig at de manglet militære kundskaper til at oplære dem,
som aldrig hadde hat vaaben ihænde, og endel borgere under anførsel av Hans
Jensen Blom gjorde streik, idet de forlangte at medlemmerne av det ridende
korps skulde gjøre samme slags tjeneste som de andre, ellers vilde de ikke
møte. Idet Peder Flood maatte rapportere alt dette til magistraten, for at
bede om forholdsregler til at tvinge de gjenstridige, forlangte han tillike
de nødvendige vaaben (100 à 120 geværer), 2 tambourer og en militær til at
Undervise i exercits og vaabenbruk, helst søndag eftermiddag som den for arbeidsklassen
beleiligste tid.
Der
blev meget skriveri mellem myndigheterne. Stiftamtmand Kaas resolverte, at
man ikke skulde mulktere for undlatelse av at møte frem: de rike hadde raad
til at betale, de fattige betalte ikke, saa det middel hadde ingen effektivitet.
Derimot anbefalte han at avhente de forsømmelige ved en underofficer og 4
mand! Streikerne fik en irettesættelse, med appel til deres æresfølelse som
gode borgere; og til det ridende korps henstillet han at organisere sig som
rifleskyttere, da de saaledes kunde gjøre mere nytte end som kavalleri. —
Man hadde ogsaa den vanskelighet, at borgerne ikke vilde gjøre tjeneste utenfor
sin by, men dette ansaaes dog nødvendig, eftersom indbyggerne i Brevik og
Stathelle gjorde tjeneste ved kanonerne, og batterierne trængte bedækning
av infanteri. Borgerne i Skien og Porsgrund maatte altsaa i tilfælde rykke
ut og være ved haanden.
Samtidig
blev uniformsspørsmaalet avgjort. Kaas hadde foreslaat og korpsets officerer
vedtat den mørkegrønne farve, med trekantede eller runde hatter efter behag.
Underofficererne hadde ret til samme slags uniform, dog uten felttegn og epaulet.
Hvis byens klædehandlere ikke hadde det mørkegrønne klæde, kunde det skaffes
fra tugthusmanufacturet. — Fra de militære arsenaler blev avsendt 50 geværer
med tilbehør, og saaledes fik da det hele et nogenlunde militært sving. Det
fremgaar av dokumenterne, at 1ste kompani (eller division, som det ogsaa kaldes)
væsentlig hadde til opgave at holde skik og orden i byen, medens 2den avdeling
var den egentlige “marsjerende” styrke.
Den
bebudede inspektion maa ha fundet sted i løpet av sommeren, men der forlyder
intet nærmere om den. Dog maa de høie herrer ha været tilfreds og avgit indberetning
i overensstemmelse dermed; thi den 22de august utfærdigede kronprinsregenten
en skrivelse, der strutter av velvilje:
“Med
særdeles Tilfredshed og Velbehag har jeg af de i Norge commanderende Generalers
Raporter erfaret, med hvilken Iver og utrættelig Nidkierhed Borgerskaberne
i Kiøbstæderne har organiseret sig og søgt at øve dem i Vaabnenes Brug; de
har været besjelet af den sande militaire Aand, forened med Standhaftighed
og Mod til at værne for Kongen og Fædrelandet; denne Aand giør en Nation frygtelig
og uovervindelig endog af den stærkeste og mest overmodige Fiende. leg anser
det derfor min Pligt saavel at opmuntre som at paaskiønne dette patriotiske
Sindelag, som jeg er fuldkommen overbevist om aldrig vil tabe sig.” — Denne
skrivelse, som var expederet fra Kaas i Chra. den 3die sept., blev derefter
av borgemester Hagerup oplæst for korpsets officerer og endel i skrivelsen
opstillede spørsmaal forelagt dem til besvarelse. Med hensyn til korpsets
styrke erklærte de, at den under ufreden beløp sig til 240 mand, men at man
“nu i rolige Tiid ikke kan smigre sig med at vores Compagnie af Borgere er
mer end 60 til 70 Mand”. Med hensyn til øvelsernes resultat henvistes til
den ovenfor nævnte inspektion ved general Mansbach og stiftamtmand Kaas.
Fra
de nærmeste aar utover er der bevaret endel skrivelser som viser, at regjeringen
ikke agtet at lade borgerkorpserne sovne ind igjen; men foreløbig kan vi
nu lade de mørkegrønne jægere av Skien træde av.
