FORSKJELLIGE
MINDRE STYKKER AV
HISTORISK
INDHOLD
FRA
TIDEN EFTER 1814
Det
forordnede møte til valgmandsvalg blev holdt i Gjerpen kirke den 11te mars
1814. Det derunder utfærdigede og til Kristian
Fredrik
stilede valgdokument er saalydende:
Høibaarne
fyrste og herre!
Norges
regent!
Undertegnede
mend av Gjerpen menighed, Nedre Tellemarkens fogderi, Bratsberg amt, efter at
have avgivet vidnesbyrd om den idag av deres medbrødre og dem fædrelandet
svorne hellige ed, give sig den ære at nedlægge underdanigst forsikring om de
følelser, hvorav de ere besjælede for det kjære fædtreland, om deres urokkelige
hengivenhed, deres hjertelige ønsker for Deres Høihed, Norges dyrebare regent.
Med
bitter vemod have vi erfaret, at vor elskede konge har seet sig nødsaget til at
fraskrive sig sit troe norske folk; men i den bitre kummer, hvorunder vi føle
os nedtrykte ved at vide os forladte av en elsket konge, under hvis
høikongelige forfædres milde og faderlige regjering vore fædre og vi vare
lykkelige 3.1/2 aarhundrede, ved at se os løsrevne fra et elsket broderfolk,
med hvilket vi ved mange og ømme baand var forbundne, levnes os trøst i den
overbevisning at Nordmænds hengivenhed og troskab har holdt prøve i medgang og
modgang, at vi til sidste stund har været vore forbindelser troe, og at ikkun
uovervindelige omstændigheder maa have kunnet formaaet Hans Majestæt til at
ophæve sine med os, trøst i den gave, Himlen skjænkede os i Deres Høihed.
Vi med
vore landsmænd føle den reneste og varmeste fædrelandskjærlighed lue i vores
barm, vi som de ønske at hævde det elskede fædrelands uavhængighed, ere og
selvstendighed og finde et sødt haab for dette vores kjæreste ønskes opfyldelse
i de hertil sigtende kraftige beslutninger, tagne av rigets dyrebare regent,
som kan bedømme, hvorvidt fædrelandets hjælpe- og redningsmidler kan trodse de
truende farer, medens vi kun kunne beregne de følelser og ønsker, som lue i vor
barm.
Maatte
udenrigs fred og indenrigs lyksalighed snart vende tilbage til Norges land og
arnesteder, maatte vort Norges tilkommende rigsforfatning efter Deres Høiheds
og nationens ønske vorde bygget paa grundsætninger, som kunne lede til og
forsikre regentens og nationens sande og varige fælles lyksalighed; maatte
rigets styrelse, saaledes grundfæstet, gaa i arv til Deres Høiheds efterslegt;
maatte Deres Høihed til den sildigste alder nyde tilfredsstillende løn for
Deres kjærlighed for Norges folk; maatte Deres efterkommere paa Norges trone
arve Deres udmerkede egenskaber, da vil og vores hjertelige hengivenhed for
Deres Høihed og Deres stamme gaa i arv paa vores efterslegt.
Saaledes
ere vore varmeste ønsker. Deres opfyldelse staar i den Almægtiges haand, hvorom
vi tillidsfulde bede.
For Deres
Høihed nedlægge vi vores ligesaa hjertelige som underdanige tak for det meget
gode, som De allerede virkede for vores elskede fædreland, som stedse skal være
og blive i Nordmænds takniemmelige erindring.
Gud den
Almægtige bevare Deres Høihed, Norges dyrebare regent, og det elskede
fædreland! Han befæstige det store, av Deres Høihed for fædrelandet grundlagde
verk!
Vi have
befuldmægtiget de tvende medlemmer av vores menighed hr. kammerherre von Løvenskiold og lensmand
Peder Christensen til paa denne menigheds vegne i forening med amtets
øvrige valgmænd at vælge 3de deputerede til møde for Bratsberg amt ved den av
Deres Høihed berammede rigsforsamling paa Eidsvold den 10de april
førstkommende.
Vores
menighed og os anbefale vi Deres Høiheds naadigste bevaagenhed og forblive med
den mest uindskrænkede ærefrygt og hengivenhed
Deres høiheds underdanigste tjenere
Løvenskiold, Jacob Aall, Schaanning, A. Blom,
Klöcker,
John Sanne, Gjert Monrad, Ole Buer, Constant. Borch, Peder Limie,
Lars Aarhuus, Job Kiil, L. Iversen, Ole
Løberg.
Gjerpen
prestegaard, den 11te marts 1814.
Munch.
sogneprest
Der kan
ikke være tvil om, at dette karakteristiske dokument er sat i stil av Munch. Av
dokumentets underskrivere er Jacob Aall
fra Borgestad, Schaanning forvalteren ved Fossum verk, A. Blom skibskaptein
Andreas Blom, Kløeker sorenskriveren Hans Holst K., som omkom i en forfærdelig
snestorin i januar 1820, Gjert Monrad klokkeren, gift med provst J. F. Monrads
datter, død et par aar senere[1],
Peder Limie er lensmanden, valgmanden Peder Christensen, Job Kiil
vertshusholder og en anset mand paa Osebakken, de øvrige er gaardbrukere, med
undtagelse av Constant. Borch[2]
og L. Iversen, som er mig to ellers ubekjendte navne.
Valget av
de 3 repræsentanter til riksforsamlingen avholdtes 12 dage senere, den 23de
mars paa Fossum hos amtmand Løvenskjold. Dette valgdokument, hvis ordlyd
sandsynligvis er forfattet av Iøvenskiold, lyder saaledes:
Deres
Kongelige Høihed, Norges regent!
Naadigste
prinds!
Følgelig
Deres kongelige Høihed, naadigste befaling til Bratsberg amt give vi os den ære
underdanigst at indberette, at vi amtets samtlige valgmænd idag vare forsamlede
paa Fossum jernverk for at vælge tvende deputerede for Bradsberg amt til den av
Deres kangelige Høihed berammede rigsforsamling paa Eidsvold anstundende 10de
april. Til dette hæderlige og vigtige kald have vi valgt:
1.
Kammerherre amtmand Løvenskiold;
2.
Justitsraad og ridder Cloumann samt
3. Bonden
Tollev Huvestad,
hvem vi
paa vores og vore medborgere i Bradsberg amt deres vegne herved bemyndige til
at beslutte og iverksætte alt, hvad de i forening med rigets øvrige deputerede
maatte anse gavnligt for fædrelandet og dets tilkommende styrelse, hvortil vi
bede Gud den Almægtige lægge sin velsignelse.
Vi
anbefale vort amt og os selv i Deres kongelige Høiheds naadigste bevaagenhed.
Fossum
jernverk, den 23de marts l8l4.
Underdanigst
Løvenskiold. Cloumann. Wessel. Poppe. Crøger.
Christen Landsverk. Heltberg. Hans Anfindsen. Just Wright. Halvor Moe. Lind.
Gundleik Bolkesjøe. Peder Sm. Blehr. Eiler Rosenvinge Kaurin. Jakob Simonsen
Siljen. H. K. Hiorthøy. O. R. Mandt. C. F. Musæus. R. Nielsen. Knud
Thygesen Naas. Claus Bustrak. Thomas Jensen. Isaak Abrahamsen Holt. Peder
Limie. Jon Aanerød. Ole Halvorsen Folkestad. Svennung Andersen Verpe. Ambros Thorsen. H. O. Akerhougen. S. Halvorsen. Hølje Zachariassen. Aslak Halvorsen Kostvedt. Ole
Olsen Groven. Tollef Olsen. Gunder Bondal. Gjermund Gundersen Veum.
De to
sidstnævnte underskrivere er valgmændene fra Moland (nu Fyresdal). Herfra var
altsaa ikke presten, Fredrik Lund, valgt. Den tredjesidste, Tollef Olsen, er
Eidsvoldsmanden Tollev Huvestad. Han var født i Skafse 1761, dengang anneks til
det udelte Fyresdals prestegjeld, i 1814 gaardbruker paa Huvestad i Eidsborg,
anneks til Laardal, og skolelærer. Hans medvalgmand var sognepresten Eiler
Kaurin. Huvestad gjaldt blandt sine medrepræsentanter paa Eidsvold for at være
en kundskapsrik og forstandig mand, særlig vakte han opmerksomhet ved sit
grundige kjendskap til Snorres kongesagaer. Han var senere repræsentant paa
stortinget i 1818 ‑ i 1815 var fogden Florentz og kirkesanger Bjørnsen
repræsentanter fra øvre Telemarken ‑-, ved de to næste valg til 1821 og
1824 naadde han ikke længer end til anden suppleant -‑ Ole Blom paa Nese
i Kviteseid var da repræsentant -‑, senere kom Huvestad ikke paa tale.
Derimot var han medlem av kroningsdeputationen, som sendtes til Stockholm ved
Karl Johans overtagelse av regjeringen. Huvestad døde i høi alder, 86 aar, og
ligger begraven ved Eidsborg kirke, hvor der i senere tid er reist en stor
mindesten paa hans grav. Amtets anden repræsentant paa Eidsvold, fogden Peder
Jørgen Cloumann, bodde paa Moen i Kviteseid. Han var født i Strandebarm 1747,
var foged i øvre Telemarken 1772‑1811, da han tok avsked, justisraad
siden 1783. Paa Eidsvold var han vistnok sykelig og gjorde litet av sig. Han
døde paa Moen i 1817[3].
Gjorde sig fortjent av veivæsenet.
Den
nuværende bygning paa Fossum stod ikke i 1814, og den gamle er nedrevet. Efter
hvad den nuværende eier av Fossum, amtmandens sønnesøn, antar, var der dengang
en kontorbygning i parken, hvor valgmøtet sandsynligvis blev holdt. Den som R.
Nielsen underskrevne valgmand var lensmand i Nissedal og sammen med
sognepresten C. F. Musæus Nissedals utsending til møtet. Han kaldtes til daglig
Rasmus Bakka og var almindelig kjendt og beundret for sine usedvanlige
legemsfærdigheter, født 1778, død 1846[4].
[1] Gjerpen I, s. 124
[2] Kan dette ha vært Constantius
Rasch (1777-1855), sjøkaptein, ble losoldermann, flyttet fra Osebakken 1814?
(J.C.)
[3] Den senere stortingsmand fra Kviteseid Ole Blom skriver. 7/6 1814 i et brev til broren Jens Blom i Skien: «Hr. stivben (d. e. Cloumann) er kommet hjem uden mæle. Aarsagen til denne hæshed, mente Zetlitz (den bekjendte digter og spøkefugl, sognepresten i Kviteseid, var. at han havde staaet som en støtte i rigsforsamlingen og ikke opladt sin kjæft,» En vistnok litet pen vits av hr. Zetlitz i alle fald.
[4] Der fortaælles, at Løvenskiold
for at more sise gjester lot sin danske kusk avlægge forskjellige prøver paa
sin legemsfærdighet. Han kastet sig blandt andet op paa en hest bare ved at
lægge haanden paa dens ryg. Da ropte fogden Cloumann og andre øvretelemarkinger
paa Rasmus Bakka. Paa Løvenskiolds opfordring kom han endelig frem og hoppet
over hesten, uten at røre ved den. De gamle fortalte at Løvenskiold ikke likte
rigtig, at hans kusk kom tilkort.