X.

 

Handel og skibsfart 1815-1828. ---

Skattemandtal 1830. --- Skiens budget. ---

Sceniske forestillinger. ---  Musik. ---

Tegneskole 1832. -- Hother Bøttger.--- Sparebank. --- Avdeling av Norges bank 1835. --- Det første bystyre. --- Det første amtsformandskap. ---17de mai.

 

 

 

For yderligerligere at danne sig en rigtig forestilling om forholdene i Skien omkring 1830 er det nødvendig at se nærmere paa den økonomiske situation, og vi maa da gjenoptage traaden fra 1815, da vi saa arbeidet i fuld gang for igjen at bringe handel og skibsfart paa fote efter de 7 krigs­aar. Det første man griper til for at avlæse de orienterende tal er jo toldindtægterne, og en tabel over disse viser en temmelig jevn stigning fra 46,698 spd. i 1816 til over 100,000 spd. i 1825, hvorefter de synker til 75,931 spd. i 1828. Indførselstolden, som utgjorde fra 1/4 til 1/2 av det hele, blev betalt i sølv, resten i bancosedler; i 1820, da den unge stat fik sit første utenlandske statslaan (i Berlin) indeholder toldboken den behagelige efterretning (cirkulaire av 25/3 fra finantsdepartementet) at toldintraderne skal avleveres til directionen for Berliner-Laanet!  ---  Det var selvfølgelig fremdeles de 2 hovedartikler trælast og jern, som bar det hele; i 1820, da man trængte mest, var trælastutførselen nede i 9545 træl. læster, men steg hurtig til næsten det dobbelte (18,780 tr. 1.) i 1827. Av jern gik der stadig 3-4000 skp., væsentlig til Danmark. I 1822 blev der utklareret til 25 engelske havne, 12 franske, 16 tyske og hollandske, 25 danske. Fremmedbesøket bestod som før væsentlig av tyskere, hollændere og danske. --- Ser man efter de smaa næringskilder, forsøkene paa at utnytte dem ved siden av de store, faar man i disse aar følgende liste, med høieste tal: brynestene 95,000 stykker; brændt kalk 268 td.; Kommen 124 td.; stenmose 1956 pd.; karve 5 td.; enebær 56 td.; ekebark 6 skpd.; bukkeskind 610 pd.; fuglevildt 1436 pd.; ansjos 40 dunker og østers 66 td. Oftest er beløpene for disse artikler smaa, tildels diminutive, men de peker tildels i en retning, som den moderne industri har git et betydelig omfang. ---

 

Toldindtægterne gik altsaa opover, men Skiensfjordens handelsflaate gik samtidig tilbake: fra 98 fartøier paa næsten 7000 c. 1. og 896 sjømænd i 1816 til respektive 81-4330-640 i 1828. Nedgangen synes især at ha rammet de 3 mindre utskibningssteder længst ute i fjorden, hvis stilling endnu i 1820 var temmelig sterk, idet Brevik hadde 11, Langesund 11 og Stathelle 8. Porsgrund gik nemlig opover, og Skien holdt sig, vistnok med endel svingninger. Det er ganske interessant at se kapløpet mellem disse to: i 1825 var Porsgrund aldeles overlegent, med 44 fartøier mot Skiens 24!, men i de nærmest følgende aar utjevnes forholdet igjen til Skiens fordel, idet Porsgrund ved utgangen av 1828 hadde 36 og Skien 30. Den gamle kjøpstad holdt sig stiv. I krigsaarene var man begyndt at bygge større far­tøier i selve Skien og paa det nærliggende Gjemsø: først og fremst den store trælastdrager Baron Holberg, som med sine 227 c. 1. var fjordens stolteste skib (derefter kom to fra Porsgrund: Emanuel paa 200 og Porsgrund paa 204 c. l.); derefter kom skonnert Marie Severine v. Cappelen (47 c. 1.) ført av Nils Hirscholm, og brig Axel og Valborg (40 c. 1.) eiet og ført av Jørgen Fr. Ording. Disse var bygget i Skien i 1815. Endvidere skib Flora (131.1/2 c. 1.), galeas Aurora (37.1/2 c. 1.) og jagt Delphin (8 c. 1.), altsaa en ganske betydelig forøgelse. Til fradrag kom at de tapre 3 kornbaater, sør­gelig at melde, samtlige var forlist; Norges Statholder kondemneret og en jagt Falken solgt. --- I 1819 forliste Nic. Plesners galeas Det gode Haab; R. Thomsens galeas Carolina blev „kasseret for ælde”, og skonnert De 2de Brødre (17 c. 1.) kjøpt; dens eier var Jørgen Thomsen og fører Lars Feilberg. Aaret efter kom Ole Cudrios brig Haabets Anker (55 c. 1.), bygget paa Vold 1814 og ført av Ole Paus. Graaten øket sin lille flaate med slup Hensigten (10.1/2 c. 1.), eiet av Tosten Hansen og ført av Ole Arøe, som 20/2-1818 hadde forlist med „Fridericke” paa Barcelonas rhed; sluppen var bygget i Graaten. --- I 1821 kjøpte D. v. Cappelen skib Aurora Friderika (96.1/2), bygget i Uddevalla 1797; fra Brevik indkjøptes Brig Emanuel og skonnert Neutral. Aaret efter var der nedgang: Cappelens brig Skien forliste; Hazard blev solgt til Sandefjord og Nora til Tønsberg. --- 1823 forliste Ole Cudrios gamle Die Demuth (bygget i Flensburg 1775) totalt i Spanskesjøen. 1824: Mads Nielsens slup Familiens Haab (9.1/2 c. 1.), bygget i Skien samme aar; hans jagt Fortuna solgt til Tønsberg. --- 1825: skonnert Kronprinds Oscar (15 c. 1.); skib Birgitha (82 c. 1.) indkjøpt. 1826: brig Industria (68 c. 1.) og brig Venskabet (80 c. 1.) indkjøpt.

 

Efter denne fra- og tilgang bestod Skiens flaate i 1828 av:

Skib Bergithe (82 c.l.), reder D. v. Cappelen, fører Johan F. Monrad

„ Providentia (176), reder D. v. Cappelen, fører Johan Plesner

Brig Concordia (50), reder Hans Cappelen, fører Peder Ludvigsen

„ Aurora Fredericke (96.1/2), reder Hans Cappelen, fører Søren Munk

Skib Apollo (121), reder Hans Cappelen, fører Christian Eckstorm

Skib Magneten (78.1/2 ), reder Hans Cappelen, bortsolgt

„ Carl Frederick (82), reder Hans Cappelen, fører Ole R. Dahl

„ Baron Holberg (227), reder Chr. H. Blom, fører Andreas Blom

Skonnert Kronprinds Oscar (15), reder Chr. H. Blom, fører Arnt Folkman

Jagt Delphin (8)

Brig Axel og Valborg (40), reder Cornelius Blom, fører Corn. Blom

Johanne & Margrethe (70.1/2), reder U. F. Cudrio, fører Villum Villumsen

„ Haabets Anker (55), reder U. F. Cudrio, fører Ole Paus

Venskabet (80), reder U. F. Cudrio, fører Hans I. Backa

Galeas Elisabeth (41), reder Nic. Plesners Concursbo, fører A. D. Blom

Brig Marie Elisabeth (47.1/2), r. Nic. Plesners Concursbo, f. Poul F. Lieungh

Skib Grev Bernstorff (99), reder Nic. Plesners Concursbo, fører E. V. Lieungh

Brig Emanuel (45.1/2), reder Jørgen Thomsen, fører Hans Brangstrup

Skonnert Speculationen (24), reder Jørgen Thomsen, fører Hans K. Ording

„ Trende Brødre (17), reder Jørgen Thomsen, fører H. H. Hall

Brig St. Jørgen (44), reder Jens Ørn, fører Ole Heuch

Skib Anna (86.1/2), reder Jens Ørn, fører Hans N. Ørn

„ Trende Venner (99), reder Jens Ørn, fører Halvor Dahl

Brig Ceres (65), reder Lars Bärnholdt, fører Lars Feilberg

„ Familien (54.1/2), reder Lars Bärnholdt, fører Ole M. Pedersen

Skib Maren Dorothea (107), reder Lars Bärnholdt, fører Chr. I. Bärnholdt

Slup Havnevog (14), reder Henrich Møller, fører P. U. Holm

Brig Anne Johanne (44), reder Nils C. Noord, fører N. C. Noord

Slup Familens Haab (9.1/2) reder Mads Nielsen, fører M. Nielsen

„ Trende Venner (13) reder John H. Lund, fører J. H. Lund

„ Nye Prove (4.1/2), reder Søren Sølie, fører Andr. Andersen

Baad Maren Sophie (4), reder Hans Hansen, fører H. Hansen (Graaten).

 

Den samlede tonnage for Skien (og Graaten) var 1829.1/2 c. 1., med 287 mand, iberegnet skipperne; av sidstnævnte opgives i regelen et snes at være bosittende i Skien. Det var selvfølgelig trælastutskibningen, hvormed flaaten var væsentlig sysselsat; de største exportører var familien Cappelen, som tilsammen utførte for 17,420 spd., Nic. Plesner (6000), Lars Bärnholdt (5200), U. F. Cudrio (5120) og Jens Ørn (4660). --- Av jern blev der skibet 4,868 skp. 2 lpd., som næsten altsammen gik til Danmark, fordelt paa 25 byer. Kjøbenhavn alene tok over halvparten, derefter Randers og Holbek. Forøvrig er utførselslisten som sædvanlig noksaa fattig; det fortjener at nævnes at apoteker Mülerts i Skien fremdeles holdt paa med sin indsamling av urter til utførsel, saaledes i dette aar 750 pd. entianrøtter.

 

Paa indførselssiden er det nu som altid kornet som spiller hovedrollen. Derav blev i dette aar indført det normale kvantum av noget over 40,000 td. (derav over halvparten byg), foruten 750 td. gryn, 188 td. mel og 850 td. erter. --- Som raastof til Skiens tobaksindustri kom 80,716 pd. tobaksblade, men herav utførtes igjen indenlands næsten halvparten. Endvidere taksten og mursten i betydelige mængder, og naturligvis vin (18,324 potter) og brændevin (16,857). Smør 1646 lpd., poteter 416 td. Kaffe indtar en dominerende plass, med 39,073 pd. (og 50 „kaffemøller”, væsentlig vel til byfolk, for paa landet nøiet man sig nok længe med at knuse de brændte bønner i et traug). The var mere beskeden: 2638 pd. brun the og bare 7 pd. grøn. --- Sukkerraffinade 33,558 pd. og sirup 9876 pd. Risengryn 8685 pd. Rosiner 2253 pd. --- Forøvrig findes der i den rikholdige indførselsliste omtrent alt mulig og tænkelig av kolonial og manufakturvarer (vi var jo dengang saa litet selvhjulpne), om end med de beskedne kvanta som stemte med den bekymringsfulde økonomiske situation. Paa luxuskontoen kan noteres oranger (4332 stykker); lugtende vande 113 pd.; musikinstrumenter for 105 spd. og haarkroller for 6.1/2 spd.! Til nyttigere saker maa regnes 48 krukker „surbrøndsvand” og 219 pd. frø „til utsæd”, antagelig havefrø. Der var i Skien 2 gartnere, hvorav den ene i „Ugebladet” averterte over 60 forskjellige slags frø til grønsaker, saa denne gren av civilisationen maa paa dette tidspunkt ha været i opgang. ---

 

Der er tidligere gjort opmerksom paa at man ved Skiensfjorden ikke nøiet sig med at forsyne sit opland utenfra, men at der ogsaa foregik en ganske livlig handel med andre egne av landet, og dette forhold er fremdeles iøjnefaldende ved et nærmere studium av hvad toldboden kan fortælle om den indenlandske omsætning. I den henseende indtar i Skien Christo­pher Hansen Blom den første plass, som følgende fortegnelse over hans mangesidige handel i 1828 viser: Tjære (57 td.) til Flekkefjord, tobak til Holmestrand, Drammen og Kristiania (over 3000 pd.), brændevin til Sandefjord, sukker, kaffe og hornlim til Kra., linolje og salt (304 td.) til Bergen, risengryn til Farsund, honningkaker og bomuldsvarer til Mandal, kavringer til Larvik, smør, talg og tjære til Arendal, trælast i smaa ladninger til Danmark, islandske uldtrøier til Moss. ---  Fra egne brænderier i Skien forsynte Johan Blom og Ulrich Cudrio Mandal og Bergen med brændevin, hvis bruk (og misbruk) var paa det høieste i 30 aarene. Arne Sotbye utførte brynesten (30,200) til Bergen, smør til Larvik, tjære (50 td.) til Kragerø, Arendal og Mandal. --- Mikal Melsom tjære (68 td.) og bek til Tønsberg, Fredrikshald, Kr.sand og Mandal, brynesten (5000) og skraatobak (spunden paa egen fabrik) til Mandal, gammelt filstaal og brunrødt til Kr.sand. Petronelle Hansen bomulds og uldvarer til Kongsberg. --- Peder Haraldsen gammelt filstaal og sild til Danmark, tjære til Kristianssand, humle til Stavanger.           ---

Realf Ording smør (100 bismerp.) til Tønsberg, tjære (78 td.) til Arendal. --- Johan Brendel smør (180 bismerp.) og talg til Arendal, tjære (77.1/2 td.) til Arendal og Mandal. --- Jørgen Thomsen gammelt filstaal til Bergen, bjerkeplanker til Danmark, benknokler (256 skpd.) til London. --- Gregers Forbech korn til Egersund, kaffe til Bergen. --- Ole Arvesen baandstaker (13,000) til Arendal og Stavanger. --- Jacob Boyson kvernstener til Flekkefjord. --- Christopher Myhre brændevin og gammelt filstaal til Bergen, blaar til Arendal.

 

Dette er da de væsentligste træk av Skienskjøbmændenes omsætning med andre byer, foruten butikhandelen med oplandet, byens og omegnens folk og fremmede, som maa bedømmes efter indførselslistens kvanta og detaljer. Fra Telemarken kom antagelig de noksaa store partier tjære, endvidere smør og den gamle vare brynesten. Skind og fuglevildt nævnes ikke dette aar. Skien selv præsterte tobak og brændevin. --- Der klages i de
første aargange av Ugebladet over daarlige tider og stagnerende handel; det opsving, som Englands forandrede handelspolitik og fragtfartens frigivelse medførte, kom midt i decenniet 1830-40, og skattelisten for 1826-27 viser noksaa smaa indtægter. Men inden vi ser nærmere paa dette forhold, vil det være av interesse at behandle det kulturbillede som navneskikken i handelsflaaten frembyder.

 

Det har nemlig nu som tidligere en ikke liten interesse at se litt nærmere paa periodens skibsnavne som avspeiling av en tidsalders aandsretning og smag. Endel har vistnok fulgt skibene med deres kjøp fra utlandet, men den langt overveiende del er hjemmelavet, og desuten var der jo ingenting iveien for et navnebytte efter de nye eieres smag. --- En oversigt over disse navne i tidsrummet 1806-1828 vil gi omtrent den samme gruppering som i de tidligere oversigter, men de forandrede forhold avsætter, som man vil se, ogsaa her sine virkninger.

 

Arven fra det 18de aarhundredes slutning, med revolutionens (og derefter empiretidens) sværmeri for den klassiske oldtid har vi i den temmelig talrike gruppe av mythologiske skibsnavne: først og fremst havguden Nep­tunus og hans dronning Amphitrite; selvfølgelig Fortuna (lykken), et yn­det navn; Apollo, Diana, Minerva, Ceres (korndyrkningens gudinde), Flora, Pallas (et andet navn for Minerva); Aurora, Ariadne, Andromache, Hero, i alt 13 navne. Hertil slutter sig da Odin, Freya, Gimle og Hertha som tegn paa en vaagnende interesse for den nordiske kreds av gudesagn, og det romantiske Axel og Valborg, øiensynlig under paavirkning av Oehlen­schlägers digtning. Saa er det den talrige gruppe av navne som har en bestemt hentydning til skibsfartens dyder og vilkaar og forhaabninger: Con­cordia, Providentia, Vigilantia, Veritas, Industrie, Speculation, Soltertia, Spes nova, Restitution, Commerce, Hazard, Magnet, Solid, Favorit; derefter de mere hjemlig klingende: Haabets Anker, Det gode Haab, Hensig­ten, Farvel, Venskabet, Enigheden, Nøisomhed, Erstatning, Raskheden, Opreisningen, Aarvaagen, Gesvindt og tilsidst Madposen. Allusionen til krigs­aarenes tap, vanskeligheter og haab er tydelig nok, og „Madposen” taler for sig selv; den har gyldighet for alle tider!

 

Av de fromme bibelske navne, som var saa yndet i det 17de aarhund­rede, er der endnu en liten gruppe: St. Jørgen, Georg, Jacobus, Ebenezer. Emanuel. Langt talrigere er den historisk-patriotiske gruppe, med vidnesbyrd om vaaknende interesser og tidens spænding: Caroline Mathilda var nærmest en gjenganger fra det 18de aarh.s loyalitet; Grev Bernstorff; Grev Reventlov; Baron Holberg; Norges Statholder, Norske Prinsen, Constitu­tionen, Selvstændigheden, Grev Wedel Jarlsberg, Freden, Nora. Norske Løve, St. Olaf, Einar Tambarskjelver, Lovens Aand, Prøvesten (formodent­lig en hentydning til blokskibet av samme navn i slaget paa Kjøbenhavns rhed 2/4-1801); Friheden, Norges Haab, Den norske Klippe, Dovre, Den norske Pige (kaper i 1810), Kronprins Oscar. Med det sidste navn indledes den moderne skik at opkalde kongehusets medlemmer, hvilket i de fore­gaaende aarhundreder synes forbeholdt orlogsflaaten. Forøvrig er retningen tydelig nok og skjæmmes ikke av de smaa aapne baater, som under nøden i krigsaarene blev bygget for at lure sig over til Danmark efter korn: Dølen, Staa bi (begge bygget i Skien), Forretningen, Haabet, Lykken, Dristig, Listig, Patrioten (alle 6 fra Porsgrund). Samtlige var paa 2 c. 1. --- Litt parodisk virker det, naar en pram faar bære det stolte navn Einar Tambe­skjelver, og man har vanskelig for at tro at dens bedrifter svarte til titelen; men ellers var disse smaafartøier tapre nok og gjorde god tjeneste. En liten aapen baat („Havfruen” av Arendal, 2 c. 1.) hjemførte ikke mindre end 50 td. byg, 4 td. erter og over 2 skippund flesk fra Vigsø i Vest-Jylland, i en ladning.

 

Navngivning efter hjemstedet var i tiltagende. Her finder vi først og fremst Skien, Porsgrund, Osebakken, Eidanger, Kjellestad, Porsgrunds Pa­ket; endvidere de noget fjernere Havnevog, Lofoden, Agerø (?), Rorneriget, Hafslund og det omfattende Europa. I alt 12.

 

Sidst, men ikke mindst, kommer den gruppe av fartøier, som er opkaldt efter samtidige privatpersoner: redernes hustruer og døtre, uttryk for familiekjærlighet og galanteri. Her er et rikt utvalg av navne, fra Anne Severine, Anne Karine, Anna Rosine og Anna Cathrine til de mere romantiske Laura, Amalia og Ambrosia. Til venskabets og kompaniskabets pris forekommer endnu De 2de Venner og De 3de Brødre, men ellers er der i den overmaade talrike gruppe (40 til 50 fartøier) bare et mandsnavn: Nic. B. Aall, vistnok av sønnerne brukt til erindring om den store handelsmagnats grundlæggende virksomhet; det forekommer ogsaa i den fyndige form Aall. Et av de kvindelige navne lyder Marie Severine Cappelen, og disse to repræsentative familier er da de eneste som har betrodd sit navn til havets luner. Et ganske eiendommelig tilfælde er det at skibsreder Altenborg i 1808 har kaldt et fartøi Henrichs Ønske, men hvad det var for en Henrich, er ikke let at skjønne (skibet var kjøpt fra Bergen, og navnet fulgte kanske med derfra).

 

--------------------------------------------------

 

Til oplysning om borgernes indtægter i denne tid har man et skatte-mandtal fra 1826: „Fordeling af den ved Loven om Skolevæsenet af 12. Sept. 1818 naadigst paabudne Kjøbstadskat i Skien for Skatteaaret 1 Juli 1826 til 1. Juli 1827”. Det indeholder en fortegnelse over 408 ,skatteborgere, ordnet efter husnummerne, de fleste som huseiere (fra no. 2 til 327), resten som leieboere eller uten angivelse av bopæl. Formue er ikke anført. Ordner man dem efter indtægten, faar man først kjøbmandsgruppen (og enkelte skippere) :

 

Indtægt.                 Skat.

Didr. v. Cappelen                                           4500 spd.         360 sp.

Statsraad Løvenskiold                                                 3500 „               262 „    60 sk. )

Baron Løvenskiold                                        2000 „               230                 ) jernverkseiere

Jens Ørn                                                             1200 „               66 „

Madame Cudrio                                               1100 „               60 „      60 „

Lars Barnholdt                                                                 1000 „               55 „

Chr. H. Blom                                                     890 „                40 „

Nic. Plesner                                                       800 „                32

Jacob Boyson                                                  799 „                25 „

Johan Blom                                                        750 „                30 „

Gregers Forbech                                             700 „                24 „

Christopher Myhre                                        700 „                24 „      60 „

Henrik Møller                                                   700 „                24 „      60 „

Apoteker Mülertz                                           700 „                28 „

Hans Cappelen                                                                600 „                21 „

Madane Altenburg                                        600 „                21 „

D. v. Cappelen (jr.)                                        500 „                15 „

Niels Pedersen                                     550 „                16 „      60 „

Jørgen Thomsen                                             550 „                16 „      60 „

Peder Haraldsen                                              499 „                12 „      60 „

Hans Ørn                                                            450 „                16 „      60 „

Realf Ording                                                     400 „                10 „

Mad. Hansen                                                    400 „                60 „

Elias Lieungh                                                   400 „                10 „

Andreas Blom                                                  400 „                10 „

Niels Noord                                                       399 „                8 „

Johan Plesner                                                   350 „                7 „

John Torgersen                                                               350 „                7 „

Herm. Ludvigsen                                            350 „                7

Mad. J. Blom                                                     300 „                6 „

Mad. Hansen (Graaten)                                               300 „                6 „

 

Av skippere er der desuten adskillige med en indtægt av 300 spd. (sjømandsstanden i Skien repræsenteres i dette mandtal av 47 skatteborgere, hvorav 27 skippere). Av haandverkerne er der bare 2 (snedker Anders Wathner og farver Fr. Feilberg) som naadde op i 300 spd.

 

Saa har vi de offentlige tjenestemænd:

 

Borgemester Bruenech                                     700 spd.           8 spd.

Landphysicus Munk                                     500 „                15 „

Sognepræst Stockfleth                                                400 „                3 „

Postmester Bentsen                                      300 „                6 „

Overtoldbetjent Lagaard                             300 „                6 „

Overlærer Ørn                                                  250 „                4 „

Sognepr. Taraldsen                                       250 „                4 „

Kaptein Jebe                                                     200 „                3 „

Løitn. Crøger                                                    199 „                2 „

Adj. Neumann                                                  150 „                1 „ 60

„ Plum                                                                  150 „                1 „ 60

 

Det samlede beløp var 1772 spd. 60 sk., hvorav 4 spd. 60 sk. i lig­ningsomkostninger. Ligningsmændene var: Overtoldbetjent Lagaard, kjøb­mand Joh. Wamberg, kjøbm. Jacob Wettergreen, kjøbm. Chr. Myhre, skibsfører Johan Plesner, skipper Søren Berg, guldsmed E. Hansen, høker John Torjersen, arbeidsmand Gunder Karlsen (med paaholden Pen) --- og doku­mentet er attesteret av „Bruenech, virkelig Cancelliraad, Borgemester, Byefoged, Byskriver og ene Magistrat i Byerne Skien og Porsgrund”.

Stik den.!

 

Til kundskap om det skienske bysamfunds sammensætning og økono­miske bæreevne kan for det første henvises til det ovenfor behandlede skattemandtal fra 1826, som indeholder over 400 skatteborgere med an­givelse av deres indtægt. Endvidere er der et lignende fra 1830, hvorav hitsætter et fyldigere utdrag for de mere fremtrædende gruppers vedkom­mende:

 

I. Handlende:

Enkemadame Cappelen                                 30 sp.               Mad. Johan Blom         10 sp.

Hans Cappelen                                                60 „                  „ Hansen                      8 „

D. Cappelens bo                              20 „                  Knud Ibsen                       10 „

D. Cappelen                                      25 „                  Nicolay Plesner                        10 „

Hans Borthig                                    10 „                  Lars Barnholdt             45 „

Statsminister Løvenskiold         220 „                Henrik Møller               18 „

Knud Blom                                         10 „                  Christopher Myhre      20 „ 3-  

Mad. Altenburg                              10 „                  Realf P. Ording                        5 „

Mikal Melsom                                 6 „                    Gregers Forbechs bo    12 „

Chr. H. Blom                                     65 „                  Jacob Bøyesen             15 „

Jens Ørn                                             50 „                  Henrich Offenberg .     3 „ 2-12

Ulrich Cudrio                                    25 „                  Johan Brendel              3 „

Nils Olsen                                          6 sp.                 Gunild Thygesen         4 sp.

Jørgen Thomsen                      16 „                  Ole Johannesen                       5 „

Peder Haraldsen                                   8 „                    Christian Pedersen       5

Jørgen Zachariassen                2 „                    Knud Mathiesen          4 „ 1- Erlands Venstøp             2 „ 1-4              Lucas Thorsen             3 „ 2-12

Anders Limi                             4 „ 2-12                        Didrich Forbech                       4 „

Nils Pedersen                           16 „ 2-12           Simon Kolberg             2 „

Helle Christiansen                   1 „ 1-                                                     Nicolai Schaaning        5 „

Jacob Frogner                          4 „ 2-12                        Chr. B. Hansen             8 „

Johan Blom                              30 „                  Statsraad Aall              20 „

Peder Arnesen                         4 „ 2-12            Søren Melsom              3 „

Jens Larsen                              5 „                    Madame Hansen          2 „ 2-12

Røisland                                             5 „                    Anders Watner                        6 „

 

II. Skippere.

Elias Lieungh                           2 sp.                 Arnt Folkman                   2 sp.2-12

Hans Brangstrup                      1 ,, 2-12            Hans J. Backa                   4 „

Johan Plesner                          6 „                    Andreas Blom                  8 „ 2-12

Ole Heuch                                          1 „ 2-12                        Hans Nic. Ørn                  8 „ 2-12

O. M. Pedersen                                    2 „ 2-12            Ole Paus                      2 „

Hans K. Ording                                    0 „ 2-12                        Eckstorm                             2 „

Chr. Barnholdt                         4 „                    Nils Pharo                          4 „

Paul Lieungh                            2 „ 2-12                        Søren Munk                      5 „

Peder Ludvigsen                      2 „ 2-12                        Fr. Dahl                               1 „ 3-

Johan Monrad                          4 „                    Peder Holm                        1 „ 2-

Cornelius Blom                                    4 „                    Jørgen Ording                  --„--

Christian Blom                         2 „                    Lars Feilberg                    2 „ 2-12

Torsten Larsen                                    1 „                    Halvor Dahl                       4 „

Herman Hoell                           1 „                    Ole Dahl                              4 „

Nybro                                                   1 „ 2-12                        Willum Willumsen          3 „ 2-12

Berthel Hall                                       2 „

 

III. Styrmænd :

 

Frants Lagaard                                                4 mark              Anders J. Jensen         1 sp. 1-

Thomas Ludvigsen                  4 „                    Christian Monrad         2 „

Jørgen Elsner                                   4 „                    Petter Hofgaard                       - „ 2-12

Thomas Hansen                              4 „                    Simon Christensen       - „ 4      

Frits Stribolt                                     4 „                    Anders Jensen             1 „ 1-

 

IV. Haandverkere:

 

Fr. Feilberg, farver                   4 sp.                 P. Christensen, glasm  - sp.2-

Petter Feilberg, „                      2 „                    Peder Holm, garver      2 „ 2-12

Monnich, blikkenel                        1 „                    Rasm. Christensen, skom. 1 „ 3-

Nils Mork, hattemaker              1 sp.                 John Helliksen, kobber‑

Peder Venstøp, snedker                          -„ 4                               smed                     - sp.2    

Habor Larsen, bøssem.                        1 „ 1                   Martin Andersen, sko‑

Hans Aagensen, hjulm.                        -„ 2-                             maker               -„ 2-‑

Ole Halvorsen, feier                 1 „ 2-12                        Jens Lindahl,sadelmaker  -„ 2 -

Syvert Olsen, slagter .                         - „ 2-                Hans Lindahl,  „           „ 2-12

Bendix Plesner, snedker           2 „                    Bertel Hansen, garver  4 „ 2-12

Ellef Hansen, guldsmed                       2 „ 2-12                        Halvor Rasmussen, tob.

John Johnsen, smed                 1 „ 2-12                                    spinder                            – „ 2

Møller, skrædder                      -„ 2-12              Tollov Veberg, smed    1„ 2-12

Ole Asbjørnsen, tobaks-                                              Alexander Melgaard,

spinder                                - „ 4                              bokbinder           -2 „

Gunder Olsen, garver               -„ 3-                 Isach Johannesen, sned‑

Nils Lindberg, bødker              -„ 3                               ker                         -„ 2‑

RasmusTrulsen,skomaker         1 „ 2-12                        Anders Beier, snedker             -„ 2-      

Petter Monrad, snedker                       1 „                    Andreas Hersleb, maler            - „ 2-12

Tollev Hildahl                          1 „                    Ole Madsen, skrædder             - „ 4-

Ole Nielsen, teglbrænder         - „ 2                  Chr. Nielsen, snedker   1 „ 2-12

Claus Møller, skomaker            1 „ 3-                Ole Lie, urmaker           2 „ 2-12

Thomas Amundsen, hjul-                                 P. Henrichsen, vognm. -„ 2        

maker                    1 „ 1-               Ole Nielsen, snedker    2 „ 2‑

Børre Bentsen                          - „ 4                  Niels Evensen, bødker -„ 2        

HansBentsen,stolemaker                        -„ 2-12              Brynjulf Johnsen, smed 1 „

Svenung Grini, skomaker         -„ 2-                 Abelsted, faktor                       1 „

Tollov Gjertsen      „                1 „ 1                   Skresholt, skomaker     -„ 2        

Hans L. Berntsen,   „                „ 2-12               Carl Jensen, sagmester            -„ 4‑

Iver Larsen, smed                    2 „                    Peder Olsen, fardreng 1„2-12

Søren Mathiesen, seil-                                     Hans Olsen, oldermand            1 „

maker                    - „ 2‑

 

V. Embedsmænd og funktionærer:

 

Mulertz, apoteker                     27 sp. 2-12       Pavels Hielm, sakfører             4 sp.

Morgenstierne, sorenskr.         25 „                  Ingier, kateket              3 „ 2-12

Bentsen, postmester                5 „                    F. Wibe, lærer              1 „ 2-12

Bruenech, byfoged                  10 „                  Knud Ørn, rektor          8 „

Munk, landfysikus                   12 ,,                  Crøger, adjunkt                        2 „

Paludan, foged                         10 „                  Plum,    „                       1 „ 2-12

Stabel, oberst                          8 „                    Arentz  „                       1 „ 2-12

Lagaard, overtoldb.                 5 „                    Iver Flaserud, pedel .   - „ 4      

Hesler, klokker                                     2 „                    P. Berg, raadstuetjener            1 „ 2-12

Jebe, kompanichef                   3 „ 2-12                        Loss, toldbetjent         - „ 2-12

H. Johnsen, organist                2 „                    Gullichsen, sakfører     2 „ 2-12

Christian, fuldmægtig .                        1 sp. 2-12         Schive, provisor          .           - sp. 4-

Aamot, underfoged                  1 ,,                   Bronn, løitnant                                - „2-12

Isach Jynge, forvalter              5 „                    Didrich,     „                 -„2-12

 

Her har vi da paa ett bræt omtrent hele det officielle Skien, det som man maatte regne med ved politiske og kommunale valg. Stemmeretten var jo dengang noksaa begrænset, og av 400 skatteborgere kan man regne ca. 200 stemmeberettigede. --- Skippernes gruppe er temmelig talrig, og de 10 styrmænd blev aaret efter øket med 3; hertil kommer 12 matroser, ialt 53 søfarende. --- Den mandsterke haandverksgruppe, som senere gjorde sig sterkt gjældende ved de kommunale valg, repræsenteret ikke mindre end 28 forskjellige haandteringer. Dens mest velstaaende mand, snedker Watner, er i dette mandtal ikke betegnet som haandverker. Ligningsraadet bestod dette aar av overtoldl. Lagaard, kjøbmændene L. Barnholdt, Chr. Myhre og Knud Ibsen, skipperne Elias Lieungh og C. F. Barnholdt, farver P. Feilberg, høker Ole Johansen og arbeidsmand Isach Larsen. Byfoged Bruenech var utnævnt til sorenskriver, men paategner som endnu fungerende borgerrester (se ovenstaaende facsimile av underskrifterne, hvorav den sidste, likesom i 1826, er „med paaholden pen”).

 

Facsimile av underskrifterne ved ligningen 1730

Av de 33 sagbruk (med en samlet avgift av 102 sp.) tilhørte ikke mindre end 23 D. Cappelens dødsbo; av resten eiet mad. Wright (Porsgr.) 2, Carl Møller (Porsgr.) 1, Laugstolen 2, L. Barnholt 2, og Jens Ørn, U. Cudrio og N. Plesner hver 1. I 1834 hadde H. Cappelen, C. H. Blom og Barnholt & Myhre 8 hver.

 

Borgerkorpsets befalingsmænd var i 1830:

Cudrio, stadskaptein.                          Abelsted, underofficer.

C. Myhre, premierløjtnant.         K. Ibsen,                ”

C. H. Blom, secondløitnant.               Blom,                     ”

Stribolt,                 „                              Borthig                  ”

Feilberg, underofficer.

 

---------------------------------------------------

 

I Ugebladet 1830, no. 17 bekjendtgjorde „Bratsberg Amtmandskab” et „Overslag over Byerne Skiens og Porsgrunds med underliggende Ladeste­ders fælleds Kæmner-Casses Pengebehov til Bestridelse af Commune-Udre­delserne i Aaret 1830.” Det var første gang et slikt dokument forelaa trykt her paa stedet, og amtet fremhæver i sine indledende bemerkninger, at dette skyldes Ugebladets stiftelse. --- Byens magistrat og „eligerede mænd” hadde raadslaaende stemme ved budgettets avfattelse; afgjørelsen laa hos overøvrigheten. Porsgrund var vistnok kjøbstad fra 1807, men blev administre­ret fra Skien helt til 1842, da byen fik egen magistrat. Av dette overslag sees at der var vedtaget at samle et fond til ombygning av Langefos-Broen (dette smertesbarn, som der altid var spetakkel med, og som blev en pind til Ugebladets ligkiste); endvidere at baade østre og vestre Porsgrund hadde lidt flomskade paa sine smaabroer og maatte ha 1107 spd. til reparationerne; at der fandtes et fond paa 860 spd. til bygning av et sykehus i Skien, mid­lertidig brukt til en „Bespiisnings-Indretning” for fattige; at indtægten av tomte- og haveskatten (33 spd. 116 sk.) blev „fra Alders Tid” anvendt til vedligeholdelse av brandredskaberne; at hele „Behovssummen” var 4000 spd., hvorav 1636 spd. 20 sk. gik til „de staaende, engang for alle bestemte Udredelser”, hvorav  næsten altsammen var lønninger til funktionærer i Skien:

 

Byfoged og byskriver 94 spd. 48 sk. (iberegnet tillæg til skrivemateri­alier). --- Underfogden 84-96, hvorav 20-96 for lys og brænde til raadstuen. --- 2 politibetjenter, 24 spd. hver, og 96 sk. for „opvartning ved skatteligningen”.          --- Bytamburen i Skien 24 spd. --- 6 Vægtere, 55 spd. hver. --- Brand-Inspektøren 64 spd. --- Skorstensfejeren 200 spd. --- Sognepræsten 85-72. --- Kapellanen 80 (som tilfalder borgerskolen). --- Skoleholderen 76-96. --- Klokkeren 25-72 (til husleie). --- Organist og stadsmusikant 56. --- Uhrmakeren 28-96 (for tilsyn med taarnuhret). --- Jordemoderen 40. --- Skarpretteren 4-96. --- Enroulleringsofficeren 25-72 (til „kvarterpenge").

 

--- Porsgrunds andel var 4 politibetjente, 3 vægtere og 1 jordemoder; de „underliggende ladesteder” har nok maattet hjelpe sig selv som de bedst kunde, og med landdistriktets funktionærer.

 

Ugebladet for 1835, no. 101 indeholder en „Extract af Folketællingen i Skien og Porsgrund den 29de November 1835, sammenholdt med den næstforegaaende af 27de Nov. 1825.” Ifølge denne var Skiens folkemængde 1865 i 1825 og 2147 i 1835, fordelt paa følgende næringsgrupper:

 

I 1825: Embedsmænd               16         I 1835:  19

Pensionister                      11                     3

Kjøbmænd                          28                     38

Høkere etc                          16                     31

Haandverkere                   45                     69

Skippere                              25                     22

Haandv. uden borgerskab 31               24

Søfarende og fiskere     79                     67

Daglønnere                        132                   181

Tjenestefolk                      269                   369

Fattige                                                 138                   111

 

Denne sammenstilling fortæller adskillig: en betydelig opgang i antallet av kjøbmænd, høkere, haandverkere, daglønnere og tjenestefolk, nedgang i antallet av fattige; nogen tilbakegang i sjømandsgruppen. Alt i alt et billede av opgang i næringsveiene, og fremgang i folketal. Porsgrund stod rigtignok bedre, med respektive 3446 og 3722 indbyggere: men i mandtallet for Skien er ikke medregnet forstæderne Bratsbergkleven og Klosterhau­gene, hvis indvaanere sikkert vilde bringe antallet op i over 3000 i 1835. Folketællingen for Gjerpen i 1836 viste nemlig at der paa Kleven (og Brekkejordet) bodde 792 det aar. I nyere tid har som bekjendt Skien faat fuld­stændig overtak (med 16,000 i 1917), men denne utvikling tilhører et senere stadium. --- Sammen med disse officielle aktstykker kan det være passende at meddele en av underfogden forfattet inventarliste for 1832, hvori man vil finde adskillige merkelige detaljer:

 

Specification
over Skiens Byes Inventarium, som samme befandtes ved 1832 Aars Udgang:

 

1. En Raadstue af Grundmuur, 2 Etager høi, foruden Kielderen, med blaae Tagsteen, derved et indhegnet Gaardsrum.               

En Udbygning bestaaende af: Tre Afdelinger, indrettede til Brænde­skuur m. m.

Udi Raadstue-Bygningen indrettet en Stue, kaldet Laugthingstue, med En 3 Etage Kakkelovn

Et blaamalet Bord

Tolv enkelte Guldlæder Stole og Tre Lænnestole.

 

Endvidere anskaffet:

Sex enkelte Guldlæder Stole og To Lænnestole

Fire Fag Gardiner, mangler som udslidte.

Fire Rullegardiner.

En Stue til Byethingets Holdelse, med

En 3 Etage Kakkelovn.

Et Bord og To Bænker.

Et Skab til Protocollers og Papiirers Bevaring.

En Lænnestoel og 11 enkelte Do. med Guldlæderbetræk.

Tvende Fag Gardiner, mangler som udslidt.

Tvende Fag grønne Rullegardiner, ligesaa.

En Afdeling til Brug for Borgerskabets Vaaben.

En Forstue, derudi en spansk Kappe med Krave.

Et 10 L.Pds. Jernlod.

Et 4      ”          ”

Et 2      ”          ”

Et 1      ”          ”

Et ½     ”          ”

En 4 L.ps. Vægt.

En Skaalevægt, hvortil Lodderne mangler.

En Ege Halvtønde.

En en Fjerdedel Tønde.

En ditto Skieppe, gammel og ubrugelig.

Et Pottemaal og 1/2 Pottemaal.

En Pægel, mangler som bortkommet under Reparation hos Blikken­slager Gabrielsen.

Byens Tromme.

 

Udi Kielderen:

Et Kiøkken med Skorsteen og Bagerovn.

Et Arrestværelse, udi forrige Vagthuus, hvorudi

En enkelt Kakkelovn, som giver Varme til de omgrændsende andre Værelser.

 

Derudi:

Fire Sengesteder.

Tvende Bolter med Hæmper udenfor Vinduet.

Et Gitterværk for Vinduet, af Jern.

Et Sprinkel foran det andet Vindue.

Et Træe Gitterværk foran begge Vinduer, og paa hver Side af Trappen.

Fire Taskelaaser.

To Stabber med Lænker og Liivjord.

Fem gamle Kield.

Tre Madrasser.

Tre Puder.

En 2 Etage Kakkelovn og udenfor Døren en stærk Hængelaas.

 

I øverste Etage, hvor Underfogden logerer:

Et Kammer, hvorudi:

En 2 Etage Kakkelovn.

Et Ditto mindre med

En Ditto.

Et Kiøkken med Skorsteen.

Et Kammer til borgerlige Arrestanters Bevaring med en 2 Etage Kakkelovn.

En lang Papiir Reol, flyttet ned i Laugthingstuen og sat Døre for.

Et stort Skrivebord med 3 Skuffer, hvortil Skufferne mangler.

Ahrentz sande Christendom eller Bibel.

Et Arrestkammer med en enkelt Kakkelovn, hvortil er anskaffet

Et Trækfangersted

En nye Madras

En Do. Hovedpude.

Ved Indgangen til Raadstuen er en Marmor Trappe og ligeoverfor et Halsjern med Tilbehør, flyttet ned i Arresten og muret fast i Væggen.

 

2. Tilhører Byen et Huus, som beboes af Skorsteensfeieren, som er tegldækket, hvorudi

En stue med enkelt Kakkelovn

Et Kiøkken med Skorsten og Bagerovn, samt

Et lidet Brændeskuur og dertil

En liden Stige.

 

3. En grøn taftes mahlet Fahne med Voxdugs Overtræk og tilsvarende Gehæng og Spænde som beroer paa Raadstuen.

 

4. Foruden den anførte Tromme haves en Do. grønmahlet.

 

5. Over Byens Brandredskaber afgiver Brand Inspekteuren en nærmere Specification.

Desuten er endvidere anskaffet, for Byen tilhørende, en liden Kakkelovn, Feierhuset tilhørende.

En Brækstang.

To Stødere.

50 Spyd, til anden Afdeling af det borgerlige Militair.

Et Greb.

En Slægge.

En nye Steensætter-Hammer.

To Steensætter-Hamrer.

En Sneplaur.

Fire nye Feltjern.

Fire Hæller og Tre Par Haandkløver.

Fire Laaser til Feltjernene og

Fire Do. til Halsjernene og Livjordene.

Endvidere er til Raadstuen anskaffet

En Brandstige og en Brandhage, samt

Otte Brandspand.

 

Skien den 31te December 1832.

O. Aamodt.

 

--------------------------------------------

 

Det er noksaa besynderlig, at nutidens største dramatiker er utgaat fra et samfund som roste sig av at ha motstaat den „dramatiske epidemi”, som bredte sig i de norske kjøbstæder dengang der ikke fandtes skuespillere av fag her i landet, og længselen efter dramatisk kunst maatte tilfredsstilles ved private præstationer. Musiken hadde sine dyrkere i Skien og Porsgrund (se herom i bind I s. 246), men Thalias tempel fandtes ikke. Ved hjelp av Ugebladet kan man imidlertid se at Skien i decenniet 1830-40 har hat besøk av flere reisende selskaber, og at interessen har været stigende i den grad at man endog tænkte paa at faa istand et for øiemedet indrettet fast lokale, istedenfor de private rum, som leilighetsvis maatte benyttes (f. ex. C. A. Bloms sal, ved den senere Henrik Ibsens gate --- omen accipite! --- og Limies sal, i Landmandsforretningens nuværende store gaard, som blev skaanet av branden i 1886).

 

Der var 2 grupper sceniske præstationer: i den ene alleslags opvisnin­ger paa line og stylter og lignende færdigheter, nærmest i smag med vore dages cirkus; den anden, værdigere og kostbarere, var de egentlige theaterforestillinger. --- Det første vi finder herom i Ugebladet er fra 1831, da der i nr. 101 læses følgende annonce:

 

„Med Hs. Kongl. Majestæts naadigste Tilladelse vil .Monsieur Venitien, Europas Hercules og første Model for det Kongl. Academie for de skjønne kunster i Paris, have den Ære Søndagen den 12te d. M. at give paa Laur­vigs Theater for sidste Gang En stor brillant Forestilling, som deles i 3 Acter i hvilken Hr. Venitien vil vise mangfoldige Prøver paa sin overordentlige Styrke og Smidighed, og i det mindste 20 særskildte Kraft- og Kunstprøver af egen Opfindelse. Forestillingen sluttes med: Les etudes plastiques, en tro og levende Forestilling af forskjellige Oldtidens Heroer, hvis Afbildning de skjønne Kunsters Velyndere beundre i Vaticanet i Rom og det parisiske Museum.”

 

Merkelig nok findes der intet avertissement fra hans ophold i Skien, men at han har været her og gjort lykke bevidnes tilstrækkelig av Ugebla­dets hædrende omtale i no. 27 (5/7):

 

„En sjelden Nydelse er i forrige Uge bleven os til Deel, ved de Forestillinger den nye Verdens Hercules, Hr. Venitien, 4 Gange har givet her paa stedet. Især viste han ved Fredagsforestillingen de interessanteste Prøver saavel af Styrke og Gymnastik som av herlige ædle plastiske Stillinger. --- At han forener en sjelden, maaskee gjennem Aarhundreder neppe noget Menneske tildeelt naturlig Kraft med den skjønneste Skabning deri maa vi beundre Naturens Almagtshaand, som udrustede ham med Alt hvad Kunst og Digtning har tillagt det mandlige Legeme” --- --- fornemrneligen fortjener hans plastiske Præstationer vort fulde Bifald. Den fortvivlende Sorg i Priami Forskrækkelse, den majestetiske Holdning i Alexander, den krigerske Stolthed i Hannibal, det slanke, runde, bløde i Apollo, det stivnende, tunge, Kunstens Barndom tydende i Egypteren og det roligthøie i Laocoons Ansigtsuttryk, ved Siden av Smertens, Skrækkens og Fortvivlelsens i Legemets Anstrængelse.” --- --- „Vi ere saaledes Hr. Venitien meget forbundne for en saa sjelden og herlig Nydelse. Længe vil Mindet om den leve hos os, og vi ønske ham et taknemmeligt Publicum hvor han fremtidigen vil vise sig.”

 

Begeistringen deltes vistnok ikke av alle. En malkontent gav sin mis­fornøielse luft i et indsendt til Morgenbladet (no. 195 s. a.), men dette forte bare til nye ovationer for kunstneren, først gjennem en ny artikel i Ugebladet med harcellas over den grætne Morgenbladsindsender, og derefter med en versificeret hilsen til Victor Venitien fra en, som har hat ham til gjest og priser „Europas Hercules” for hans dannelse og aandfulde konversation. Til ære for franskmanden slutter han med følgende 4 linier paa fransk:

 

„Venitien, que la marche tresplastique de Ta vie

Soit pleine, comme Toi-meme, de vigeur, d’allégresse;

Que les biens du bonheur, la santé, des amis

T’environnent Jusqu’á 1’heure dernière de vieillesse!”

 

(>: Venitien, maatte dit livs høist plastiske gang være som du selv, Fuld av kraft og munterhet; maatte lykkens goder, sundhet, venner omgive dig til alderdommens sidste stund!)

 

Det ligger nær at tænke paa Pavels Hielm som forfatter av digtet, men den klassiske lærdom især i det første indsendt tyder paa at en (eller flere) av lærdskolens mænd skjuler sig bak disse anonyme opsatser. Men hvem kunde skrive franske vers? Neppe P. Hielm eller skolens fransklærer løitnant Crøger; men i Gjerpen prestegaard residerte en briljant fransklærer, provst Edv. Munch, som ialfald leilighetsvis skrev norske vers, og som kanske her har rakt en hjelpende haand. Det er ialfald en „conjectur.” ---             

 

Kort efter kom I. Olsens danske skuespillerselskab til Skien og gav en række forestillinger. Der nævnes ikke i hvilket lokale de fandt sted, men at dette ikke har været av bedste sort, kan sees av en artikel i Ugebladet, hvori der med henvisning til frygten for koleraepidemiens utbredelse, klages over theatrets mislige naboskap: „ --- lige op til det Bræddeskillerum, der udgjør en af Skuespilhusets Vægge, befinder sig en vel forsynet Svinestie, et Garveri og et .. .. .. ! Hvilken Atmosphære der fremkommer af dette Naboskab, indseer Enhver, og hvorledes den virker paa de mangfoldige Skue­spilbesøgende bevise noksom Lommetørklæder og Eau de lavande Flasker, hvilke for det meste uafbrudt maae holdes for Næsen. --- Det er liden Opmærksomhed af Hr. Olsen, at han saa slet har sørget for Publicum i Henseende til Localet, og var man ikke tilbøielig til at undskylde dette i Betragt­ning af hvad han saa skjønt og sandt for Øie og Øre præsterer paa Scenen, vilde og burde han ikke have det talrige Besøg han har.”          

 

Det kan heldigvis konstateres, hvor Thalias første tempel i Skien laa: det var et stort vognskur, som tilhørte kjøbmand Chr. H. Blom (ikke at forveksle med „herbergerer Chr. Blom i Henrik Ibsens gate, hvis „sal” senere bruktes til forestillinger); det laa omtrent likeoverfor byens nuværende „Fe­stivitet” og sees paa det her gjengivne billede. I 1906 meddelte avdøde Didrich Cappelen herom følgende: „Byen hadde et gammelt theaterlokale i hr. Chr. Bloms vognskur, som laa tværs overfor Nicolay Larsens hus, og som velvillig utlaantes bl. a. til den fra 1820-30 bekjendte Olsenske trup. Foruten at være trang og mørk hadde denne theatersal den mangel at det lugtede slemt av en dynge, som laa like ved skuret. --- Man var ikke bange for at give sig i kast med større saker. Jeg erindrer min moder fortalte, at skilsmissen mellem Aksel og Valborg gjorde saadant indtryk paa tilskuerne at en av dem (kammerherre Knudtzon, dengang elev av Skiens lærde skole) pludselig dumpede besvimet ned av krakken. Da hvidt papir var sjeldnere end nu, hjalp man sig med et stykke graat pakpapir ved skilsmissen”.

 

Thalias første tempel

Avskedsforestillingen den 13de sept. blev noget av en begivenhet. Der opførtes nemlig en original norsk vaudeville: „Dampfarten eller For­lovelsen i Kahytten”, som efter hvad man senere fik vite var forfattet av Pavels Hielm, samt prolog og epilog av samme forfatter. Prologen blev fremsagt av Madame H. Olsen som „Prologus” med en blomsterkrans i haanden; scenen fremstillede „en Lund med et Alter, hvorpaa en Urne med en levende Flamme.” Epilogen fremførtes av I. Olsen, i et skovparti, med Skiens vaaben i transparent i bakgrunden. Av et sted i epilogen sees at selskabet skulde til Bergen, og naar det skulde optræde i en by med saa glimrende traditioner fra privatteatrenes tid, maa det ha hat respektable kræfter. Baade prolog og epilog offentliggjordes i Ugebladet no. 37. --- Tre aar efter var Olsens selskap igjen i Skien og, saavidt man kan skjønne, trods alt, i samme vognskur (det heter „Theaterlokalet” i avertissementerne). Det maa ogsaa denne gang ha virket stimulerende paa Pavels Hielms frugtbare aand, for der blev igjen til avsked spillet et originalt norsk stykke (Den verdenskloge Procurator, lystspil i 2 akter), til hvis indstudering selskapet forlænget sit ophold her, og fremsagt en av Hielm forfattet epilog. At „Dampfarten” gjorde lykke i 1831 kan skjønnes derav at en indsender opfordrer Olsen til at opføre „dette yndede Stykke”, som „særdeles mange morede sig over”. Denne opfordring blev dog ikke efterkommet. At Hielm var forfatter ogsaa av det andet stykke, er der ingen tvil om; det har vistnok været „lette saker”, øieblikkets børn, men det maa dog beklages at disse tidlige glimt av norsk dramatisk litteratur er tapt. --- I den av pr.
Olsen fremsagte epilog forekommer følgende smigrende vers:

 

O du Erindring! Du som Intet glemmer,

Du som bevarer i et trofast Bryst

De fjerne, fjerne dyrebare Stemmer

Fra Livets Foraar, Sommer og dets Høst ---

Kald Du i denne Stund for vores Blik tilbage

hver Dag, som her saa vennehuldt hensvandt

Hver af de før og nys henrundne Dage,

Da her en venlig Kreds vor Stræben fandt.

Siig Du, at Skien var i mangen Vinterkvæld

En venlig Tanke for den næste Sommer,

Siig Du, til ingen Plet bag norske Fjeld

Vi heller drog, ei heller atter kommer,

Siig Du, at Hjertet i sit bedste Gjemme

Vil tro bevare dette elskte Navn,

Og mens vi glædes selv og Modgang glemme,

Skal det urokket staae i vores Favn."

 

Det maa være tilladt at tro, at disse ord, som leilighetspoeten her har lagt Thalias præstinde i munden, ikke bare er ord, men avspeiler en virkelig situation: et publikum med vaagnende sans for dramatisk kunst, selv om den foreløbig maatte nøie sig med et vognskur til bolig. Selvfølgelig har der været torne blandt roserne; i 1834 maatte en forestilling avlyses, av mangel paa tilskuere, men slikt var de reisende trupper vant til. --- Musikkken blev velvillig besørget av Skiens musikamatører under ledelse av organist og stadsmusikant Hans Johnsen (Johannes Bøttgers flinke efterfølger) med bistand av organist Bye i Porsgrund. Engang svigtet den, men det var skuespildirektørens skyld, ikke musikkens. I 1834 kom Hielms vordende svigersøn kammermusikus Tostie til byen og gav 10/7 en storartet aftenunderholdning sammen med Olsens selskap; man spilte Kotzebues „Brødrene eller Kjærlighetskampen” og en hel del musiknummere, med Tostie som solist paa violin. Han var nordmand (fra Stange paa Hedemarken) og bosat i Stockholm. 22/8 atter koncert, med prolog og epilog av Hielm. Blandt numrene var Mayseders „Rondo concertante”, hvori pianopartiet utfortes av en amatrice. I 1832 opførte I. C. Husher (,,med kgl. allernaadigst tilladelse") smaastykker av Heiberg, Kotzebue, Scribe og flere, i skibskaptein S. Bergs gaard (Taterbakgaten no. 151, forsvundet ved branden i 1886) og aaret ef­ter kom Simonsen med en række forestillinger (deriblandt Holbergs „Jeppe paa Bjerget”) i D. v. Cappelens gaard ved Torvet. Aaret 1833 synes at ha været særlig rikt paa alskens underholdning. Ugebladet skriver (i no. 49): „Foruten at Hr. Skuespiller Simonsen skal have faaet KgI. Bevilling til at give sceniske Forestillinger i Skien og Porsgrund, er i den senere Tid til Skienske Publicums Underholdning og Kunstnydelse ankommen Steens Fa­milie for at give eqvilibristiske og mimiske Forestillinger, Hr. Schmidt for at lade se sit Verdensteater, en Musicus Poulson for at give Concert, en Dansk examineret Dandse- og Gymnastiklærer for at give Undervisning i hans Fag, ligesom Jomfruen med den skjønne Ring af naturlige Haar om Halsen skal være ventendes. Hertil kommer nogle morsomme og pene smaa Bjørneunger.” --- Det synes som om F. Steen har nøiet sig med at optræde i Porsgrund, men Schmidt foreviste sit „mekaniskmaleriske” verdenstheater paa Limis sal, bl. a. Napoleons ankomst til St. Helena og tilbaketoget fra Rusland. --- Det var om sommeren man fik alle disse nydelser, formodent­lig fordi reiser ved vintertid var for besværlige. Mot slutten av aaret op­traadte dog I. P. Cedergreen fra Stockholm med en koncert (sang, lutte, guitarre) paa Chr. A. Bloms sal, som her nævnes første gang. „Herbergerer” C. A. Blom var nemlig dette aar tilflyttet enkefru Cappelens gaard (det senere Høiers hotel). Salen laa i 2den etage av den bygning, hvis første etage nu tiener som kinematograf, en av de faa levninger fra det gamle Skien. Hotellets hovedbygning brændte et par aar efter den store brand.

 

1835 gav I. Mayson ikke mindre end 8 abonnementsforestillinger, og publikum var saa tilfreds at han efter opfordring gav yderligere 4. Reper­toiret bestod i stor utstrækning av Heibergs bekjendte og yndede vaudevil­ler; av større stykker nævnes et 5 akts drama „Brødrene Foster” av Topfer (i Heibergs oversættelse). Ugebladet ydet i en redaktionsartikel selskapet sin anerkjendelse for dets „ret gode” præstationer og ønsket det velkommen igjen, men klaget over manglerne ved lokalet. Det ser ut som tilskuerne er ramlet av pinden, for direktøren rykket ut med en erklæring om at bænkenes mislige tilstand skyldtes en snedkers upaalitelighet og uduelighet. Dette forhold førte til ønsket om istandbringelse av et fast theaterlokale, men dette blev vistnok ikke realiseret før ved branden i 86, da „Festiviteten” blev bygget. --- Mayson kom igjen aaret efter og gav da igjen 12 forestillinger, et vidnesbyrd om sterk tilslutning. Begge aar ydet Skiens musikamatører den til vaudevillerne uundværlige assistance og fik sin offentlige tak derfor. --- Ogsaa Schmidt med sit verdenstheater kom igjen, denne gang med scener fra Norge, og Steen beæret Skien med sin nærværelse, denne gang med en indianer, som „vist vil kunne tilfredsstille enhver Kunstelskers billige Forventninger”.                --- Paa Limisalen gav den ovenfor nævnte kammermusikus I. Tøstie en talrig besøkt koncert i 1836. Han hadde 13/8 s. a. bryl­lup med Marie Hielm og fik sympathetisk omtale i Ugebladet, som beklaget at Norge endnu ikke kunde byde sine egne kunstnere levekaar, saa de maatte søke til fremmede lande for at finde sit brød. Det unge par reiste straks efter til Stockholm. --- Tidligere paa aaret hadde Tyrolersangeren Aloys Hauser optraadt i Bloms lokale og linedanseren C. Francke paa Limisalen (tilslut en beneficeforestilling for 3 elever), og dermed er listen over kunstnydelsen for det aar fyldt.

 

De nærmest følgende aar var fattigere. I 1837 maatte man nøie sig med brødrene Leo fra Tyrol og Vaninas vokskabinet, og først vinteren 1838-39 gjæstedes byen igjen av et skuespillerselskab, nemlig Olsen og Miller (sistnævnte bekjendt fra Erik Bøghs ”Erindringer” og adskillig polemik i Kra. Og Trondhjem), som gav en række abonnementsforestillinger, deriblandt en benefice for orkesteranføreren Rostad fra Trondhjem. Lokalet nævnes ikke, saa man næsten skulde tro at vognskuret fremdeles var kunstens tempel; dog heter det tilsidst at 6te forestilling var paa Limis sal. Ved avreisen takkes de frivillige musikere, særlig bankadministrator og stadskaptein Christopher Myhre, for god hjælp.

Christopher Myhre

Av fremmede musikere var der to berømte: violinist N. W. Gade (et stort navn i Danmarks musikverden!) hos Blom i 1838 og aaret efter violoncellisten Gehrmann hos Limi. Sidstnævnte koncert fik en begeistret omtale i Ugebladet. --- Det tør vel antages at Henrik Ibsen i barneaarene har (trods familiens reducerte kaar) faat se og høre noget av alt dette og deri fundet næring for sin interesse for skuespil og „tryllekunster”.

----------------------------------------------

 

Det er tydelig at det her behandlede decennium ogsaa for Skiens vedkommende har været en tid av nydannelser og forsøk. Nationen var kommen til kræfter igjen efter de store prøvelser og den derav følgende nedgang; man følte hvormeget der manglet av en selvstændig kulturs organer, i næringsliv og kunst, og man ser de agtværdige begyndelser til institutioner, der siden har vokset sig store og sterke.

 

Det første i rækken, efter trykkeriets og Ugebladets stiftelse, var oprettelsen av Skiens tegneskole, som dannelsesanstalt for byens haandverkere. Oprindelig kaldtes den „Søndagsskolen”, da undervisningen var henlagt til søndag eftermiddag, men eftersom der senere stiftedes en søndagsskole med en mere almen fagkreds, skiftet den navn og blev betegnet efter det fag, der var undervisningens hovedgjenstand. Skolens stiftere var Peter Feilberg, Hother Bøttger og Ole Nielsen, hvis indbydelse (i Skiens Ugeblad 1832 no. 5) er dateret 26de januar, Carl Johans fødselsdag, og saaledes allerede ved starten sat i forbindelse med festen for „landsfaderen”. Hvem der var „primus motor”, kan nu ikke fastslaaes, saa de faar dele æren; de var alle 3 velrustede mænd til et slikt foretagende. Feilbergs kunstinteresser er tidligere omtalt (han var jo en duelig tegner og lithograf, som drev sin private tegneskole); Ole Nielsen en flink haandverker, som bl. a. har givet tegningen til den senere til museet paa Brekke flyttede indkjørselsportal paa Gjemsø og kolonnaden paa hovedbygningen sammesteds (opført ved D. v. Cappelens overtagelse av eiendommen); og Hother Bøttger var ved sin utdannelse og

mangesidige interesser særlig skikket til dette foretagende, hvis bærende kraft og leder han blev.

 

Hother Erich Werner Bøttger, søn av den bekjendte, fra Danmark indflyttede organist Johannes Bøttger, var født i Skien 1801 (døpt 27/7). Han blev utlært som snedker i Kjøbenhavn, hvor han tillike utdannet sig i tegning og besøkte søndagsskolen (med prismedalje for flid og fremgang). Efter et ophold paa Lillehammer som kjøbmand tok han præliminæreksamen og bosatte sig tilsidst som snedker i sin fødeby, hvor han like til sin død var snedkerlaugets oldermand. Det blev dog andre gjøremaal som lagde beslag paa hans evner og gode utdannelse, idet han blev bokholder i Norges banks avdeling i Skien og byens første ,,stadskonduktør (>: bygningschef).

Hother Bøttger

I sidstnævnte egenskab forestod han ombyg­ningen av den gamle latinskole i 1854 og av hovedbygningen paa Hollen jernverk. 2 gange (1845 og 1857) var han storthingsmand fra Skien og døde 28/10 sidstnævnte aar straks efter hjemkomsten fra thinget. --- Han var endvidere i 1839 medlem av Skiens formandskap (sammen med Feilberg, adjunkt Arentz og kjøbmand Chr. H. Blom) og kasserer og tilsynsmand ved amtssykehuset ved Faret. 1 1833 averterte han oprettelse av en skole for mindre børn, uten at det dog kan sees at denne plan blev realiseret. Dermed stemmer det at han i traditionen omtales som en stor børneven. Naar hertil føies at han ogsaa var en heldig leilighetsdigter (hvorpaa der senere vil blive givet prøve), har man de væsentligste træk av denne oplyste, be­gavede og virkelystne mands karakter. Det her gjengivne portræt er efter fotografi av Wischmann.

 

De 3 indbydere blev skolens „forstanderskap”, men i den samlede bestyrelse førte amtmanden præsidiet og byens byfoged og sogneprest hadde sæte som raadgivende medlemmer. Skolens plan blev approberet av Kirkedepartementet; 1832 og offentliggjort i Ugebladet no. 32 s. a. Ifølge denne var undervisningen gratis for haandverkslærlinger, medens mestre og svende skulde fortrinsvis ha adgang mot en passende godtgjørelse. Fagene var foreløbig begrænset til tegning og geometri, men tænktes senere utvidet til at omfatte regning, skrivning, modersmaalet og fædrelandets historie.

 

Det var et heldig moment ved starten av den nye og for pengemidler ganske blottede institution, at dens stiftelse var knyttet til Carl Johans fød­selsdag. Derved kom tegneskolen til at skinne i glansen fra dagens fest, og alt hvad der paa den dag strømmet sammen av „honoratiores” og loyalpatriotiske følelser samlet sig først om skolens præstationer, inden man gik tilbords i „assemblelokalet”, fyldt av bevisstheten om borgeraand og borger­daad. Ugebladets referater av tegneskolens første aarsmøter er rene jubelhymner.

 

1833 skriver bladets redaktion den 28de januar: ,,Her feiredes H. M. Kongens høie Fødselsdag ved at Søndagsskolen høitideligholdt sin Stiftelses første Aarsdag ved en Examen og Udstilling af Elevernes Arbeider. Efter foregaaende Indbydelse gjennem Skiens Ugeblad mødte Stedets og Omeg­nens anseeligste Mænd i Skolens Lokale paa Raadhuset, og da en Beretning om Skolens Tilstand var avlagt samt Eleverne afhørte, begave de fleste Til­stedeværende sig til et i Anledning av Dagen foranstaltet festligt Middags­maaltid. Under samme udbragte Hr. Byfoged Cappelen, efterat en Sang i denne Anledning var afsungen, H. M. Kong Carl Johans Skaal, hvilken led­sagedes af et 3 Gange gjentaget Hurra og Fanfare, ligeledes for H. M. Dron­ningen, H. Kgl. H. Kronprindsen, H. Kgl. Høihed Kronprindsessen, for de Kgl. Børnebørn, for Norge, Foreningen, Storthinget, Skiens Bye, Skiens Søndagsskole, Hs. Excellense Statsminister Løvenskiold, Handel og Sjøfart.              --- Ved Indgangen til Selskabets Locale var anbragt et Transparent, forestillende en i en norsk Egn anbragt Piedestal med Kong Carl Johans Buste, ved hvis Fod Irene, ledsaget af Minerva, lægger sin Palmegren, idet en Genius gjennem Skyerne bringer ham en Laurbærkrands. --- --- Ligeledes var paa Raadhuset af Søndagsskolen opsat et Transparent, visende H. Majestæts Brystbillede omgiven av en Laurbær og Egekrands, hvorunder følgende Ord:

 

Folkets Stolthed,

Frihedens Ven !

 

Saaledes var Eftermiddagen og Aftenen den 26de Januar en for hele Skien høitidelig Festdag. Med de varmeste ønsker om Held for den Helt, der værner om Skandiens Frihed, og med inderlig Bøn om at han endnu længe maa føre Haarfagers Spiir paa Norges Throne gik Enhver ved Mid­natstid til sit”.

 

Tonen er den samme i 1834: --- --- „Ved Borgerdaad feires Borgerheld værdigst, og gjennemtrængte av denne Følelse havde for 2 Aar siden nogle av denne Byes Borgere stiftet en Undervisningsanstalt for Haandvær­kere. Efter forutgaaende Indbydelse samledes der K1. mellem 1 og 2 Byens og Omegnens Embedsmænd og Honoratiores, og efterat Elevernes i det sidste Aar forfærdigede Arbeider var gjennemseete, og at disse havde aflagt ad­skillige Prøver paa deres Kjendskap til geometrisk Construction, fremsagde Skolens Forstander Hr. Bøttger følgende Beretning om Skolens Stilling og Maal.” --- Herefter gjengives Bøttgers utførlige Tale, med dens fremstilling av princippet for den meddelte undervisning (tegning bygget paa geometrisk konstruktion) og oplysninger om elevernes fremgang, skolens økonomi m. m. Der var ydet pengebidrag ved subskription, og amtmand Wedel-Jarlsberg hadde skaffet skolen 100 spd. av oplysningsvæsenets fond, midlertidig indsat i Kra. sparebank indtil fagkredsen kunde utvides. Som grundlag for undervisningen benyttedes professorerne Ursins „Magazin for Kunstnere og Haand­verkere.” Skolens forstander Ole Nielsen hadde foræret den en av ham selv arbeidet universalskruestik, snedker Venstøp endel geometriske legemer og byfoged Cappelen en samling tegninger til bygningsdetaljer. --- Av eleverne nævnes med udmærkelse snedkersvendene Niels Nielsen og T. Torbjørnsen, snedkerlærling Aslak Pedersen fra Fossum, farverlærling Engelskjøn og boktrykkerlærling M. Wang, som alle (især de 2 sidste) hadde vist megen lyst, flid og geni. --- Talen slutter med et leve for Carl Johan, og i samme aand og tone optraadte sognepræst Bull med en kort tale, hvori han takket skolens grundlæggere for deres uegennyttige arbeide og endte med et leve for dagen. „Derfra begav man sig til et festligt Middagsmaaltid i Hr. C. A. Bloms saa beqvemme Locale, hvor et Selskab av Skiens Indvaanere samt af flere udenbys Mænd høitideligholdt Dagen med passende til Festen digtede Sange og med Skaaler, ledsagede af Hurra og Fanfarer, for H. M. Kongen (o. s. v.).” --- „Aftenen tilbragtes med Bal hvor man under skyldfri Munterhed og jublende Fryd saae Morgenen gry, velsignende Ham der er Nordmandens Stolthed som Han er Kongernes Mønster”. ---

 

Alle gode ting er 3, og endnu en gang, i 1835, leverer Ugebladet et lignende jubelfyldt referat, med en tale av H. Bøttger in extenso. Skolen var i det forløbne aar søkt av 30 elever, hvorav dog bare 17 var igjen, og Bøttger taler med adskillig bitterhet om den lunkenhet som man saaledes viste likeoverfor den tilbudne gratisundervisning. Der var fremdeles tilgang av bidragsydere, hvoriblandt nuevnes kammerherre Løvenskiold med en „anselig aarlig kontingent", og kjøbmændene L. Barnholdt og Chr. H. Blom med 10 spd. hver foruten den vanlige kontingent. Som hjælpemidler ved undervisningen var anskaffet Reverdins „Elementarstudier”, Helsch's „Orna­mentstudier”, decorationer fra Theatre Italien i Paris, major Pettersons geometriske tegneskole, Mitterers „Zimmermanns Kunst”. --- Skolen hadde hidtil
hat frit lokale paa raadhuset, men da søkningen tiltok og dermed besvær­ligheterne med arrangementet, leiet man (for 23 spd. aaret) en sal i Realf Ordings gaard. Efter en varm henvendelse til eleverne slutter talen (selvfølgelig) med et minde om dagens betydning, og saa gik man til middagen i „Assembleselskabet” for at feire dagen „paa gammel Normands-Viis”. Derefter bal paa 2 steder. Pavels Hielm præsterte denne gang det utrolige ved at levere sangene til samtlige skaaler: For kongen, dronningen, kronprinsen, kronprinsessen, de kongelige børn, Norge, constitutionen, foreningen! Og „først den gryende Morgen saa Festen afbrudt”.

 

E. Løvenskiold

I de nærmest følgende aar er stemningen øiensynlig mattere. Der averteres aarsmøte, men Ugebladet gir intet referat. I 1836 søkte man (ifølge et avertissement i Ugebl. no. 13) at faa istand en utstilling av „Kunst, Haandværks og Husflidsprodukter”, i tegneskolens lokale, i markedstiden; og at dette projekt virkelig blev realiseret, ser man av en redaktionel notits i Ugebl. no. 17: „Haandværks og Industrieudstillingen, der efter Omstændighederne og den korte Tid fra dens Institution ikke var saa ilde forsynet, havde et talrig Besøg, dog forventer man

næste Aar at den vil kunne præstere noget Mere, og er overtydet om den Nytte en saadan offentlig Udstilling medfører”. --- Forsøket gjentoges aaret efter, uten at man hører nærmere om resultatet. Imidlertid var planen om at utvide tegneskolens fagkreds dukket op i en ny skikkelse: 17/7-1837 utstedte skræddermester Ole Gundersen indbydelse til subskription av frivillige bidrag for oprettelse av en søndagsskole i Skien. En borgerforsamling paa raadhuset 30/12 s. a. besluttet oprettelsen av en saadan skole snarest mulig og valgte til bestyrelse kammerherre E. Løven­skiold, pastor Monrad, bokholder Bøttger, skræddermester Ole Gundersen,  skomakermester Hesler. Denne direction vedtok i sit første møte 2/1-1838 en plan for skolen, som fortrinsvis var beregnet paa byens haandverkere, med læsning, skrivning og regning som undervisningsfag. Foreløbig fik man lokale i borgerskolen, og undervisningstiden var hver søndag kl. 7 til 10 (mens tegneskolens var kl. 2 til 4). Til formand valgtes Løvenskiold, til viceformand Monrad og til kasserer Bøttger. Monrad fik det opdrag at engagere en lærer for 20 à 25 spd. aarlig.

 

Begge institutioner gik herefter ved siden av hverandre uten at man gjennem pressen kan følge dem anderledes end ved aarlige annoncer fra de respective bestyrelser. I 1839 ser man dog at tegneskolen fremdeles nød godt av at dele fødselsdag med landsfaderen. I nyere tid er de 2 skoler smeltet sammen til det moderne institut, som heter Skiens tekniske aftenskole.

 

--------------------------------------

 

Tanken om at oprette en sparebank i Skien maa vel siges først at være fremsat av P. Feilberg. Ialfald er en kort redaktionsartikel i Ugebla­det 1830 no. 13 det første tegn til at man begyndte at omgaaes med en saadan plan:

 

„Paa en Tid da der i enhver Bye af nogen Betydenhed i Norge oprettes Sparebank, kunde man vel ønske at Skien og Porsgrund, der aldrig pleier at staae tilbage hvor det gjælder om at fremme almennyttige Indret­ninger, ogsaa vilde oprette en saadan Bank, da dennes velgjørende Virk­ninger saavel for Arbeidsklassen og Tjenestefolk, som endogsaa for Haand­værkerne, ere saa indlysende, at det ei behøves nøiere at udvikle dem.”      --- Der gik dog flere aar inden denne fornuftige tanke blev realiseret; først i 1834 (no. 89) læses følgende annonce herom: „Da saa mange Medborgere velvillig have tilsagt deres Bistand til den nu foreslaaede Sparebank i Skien, at Sagen tør vente heldig Fremgang, giver jeg mig den Frihed, efter den ærede Proponents Anmodning, at indbyde samtlige Herrer Subscribenter til Møde paa Skiens Raadhuus Løverdag den 8de dennes, Eftermiddag Kl. 3.1/2, hvor en Plan for Sparebanken vil blive fremlagt til Prøvelse, samt videre forhandlet hvad efter Omstændighederne maatte findes passende til Sagens Fremme. Skien den Ste November 1834. N. Cappelen.” --- I denne con­stituerende forsamling vedtoges en plan, som 12/10-1835 blev approberet av Kirkedepartementet og derefter offentliggjort i Ugebladet no. 96-97 s. a. I slutningen av 1834 avertertes posten som kasserer og bokholder, og lørdag 3/1-1835 var banken første gang aapen, kl. 6-8, paa raadhuset; der

blev ved denne leilighet av 31 personer indskudt 162.1/5 spd. og allerede ukedagen efter var ifølge annonce i Ugebladet „nogle hundrede Specieda­lere” at faa tillaans. Samtidig redegjorde Ugebladet (i no. 3) for hovedtrækkene i planen og utfaldet av det i den constituerende forsamling 8/11. Alle som ved grundlæggelsen gjorde et indskud av 20 spd. var stemmeberettigede „forstandere” (hvis antal ikke maatte være under 30), og disse valgte en direction paa 9 mand. Det oprindelige antal indskydere var 41, hvis indskud sikret banken et fond paa 1000 spd., og til directører valgtes: kjøbmand Chr. H. Blom, stadskaptein Myhre, kjøbmand H. v. Cappe­len, kammerherre Løvenskiold, boktrykker Feilberg, kjøbmand H. S. Borthig, apoteker Mülertz, kjøbmand Knud P. Blom, kjøbmand Nicolay Larsen. ---  Til formand valgtes Løvenskiold og til viceformand H. v. Cappelen. „Forsamlingen skiltes med de gladeste Forhaabninger om denne gavnrige Indretnings heldige Fremgang”, heter det i Ugebladets referat.

 

Sparebankens øiemed er, i datidens noget vidtløftige uttryksmaate, opstillet saaledes i planens første paragraf: „Indretningens væsentlige Formaal er at etablere et Pengeinstitut, der giver Anledning til en sikker og frugtbringende Anvendelse af den mindre Formuendes i Smaat erhvervede og fra de daglige Fornødenheder overskydende Fortjeneste ved at modtage denne i smaae Summer, gjøre disse Summer frugtbringende for Eierne ved at tillægge dem Renter og paa den Maade give den Sparsomme, saavelsom den mindre Huusholderiske, Anledning til successive at oplægge en liden Capital til Nødens eller Trangens Dage. Ligesaa er det og dens Hensigt at tilveiebringe og samle de Capitaler, ved hvis Udlaan den borgerlige Virk­somhed og Næringsdrift kunde opmuntres og understøttes samt tilfældige Vanskeligheder og Forlegenheder afhjælpes.” --- Mindste indskud var 12 skilling, høieste rentebærende beløp 2000 spd. ---                 Indlaansrenten 4 %, utlaansrenten 5 %. Discontopræmie skulde bestemmes av directionen.   ---
Sparebankens status blev første gang offentliggjort 5/3-1836; da hadde 170 Indskydere tilgode pr. 31/12-35 med renter ialt 7908 sp. 23 sk., hvorav det meste var utlaant paa disconterede veksler. I det følgende aar hadde 261 indskydere tilgode 19,300 spd. 22 sk., altsaa en god tilvækst. Der vil senere bli anledning til at finde banken igjen, og fremgangen til nyeste tid kan kort og godt illustreres ved de tal, hvormed den figurerer i skattelig­ningen for 1917: formue 431,000 kr., indtægt 81,900 kr.

 

Samtidig med at dette nyttige og nærmest paa de mindre bemidlede beregnede institut blev grundlagt og fra en svak begyndelse arbeidet sig opover, kom der fra Norges Banks bestyrelse i Trondhjem en beslutning av 5/8-1835 om oprettelsen av en bankavdeling i Skien. Det var en temmelig betydelig indsats fra det offentliges side til at opretholde en ledende stilling for Skien likeoverfor de omliggende bygder og byer, eftersom man til denne bankavdeling henlagde hele Bratsberg amt samt Larviks by og fogderi og Sandefjord by av Jarlsberg og Larviks amt. Av de midler som Norges Bank dengang hadde til utlaan (henimod 5 millioner spd.) fik avdelingen i Skien til disposition 447,000 spd. hvorav 397,000 skulde avgives av bankavdelingen i Kra. og 50,000 fra avdelingen i Kristianssand. --- Til admini­stratorer blev samtidig opnævnt: byfoged Cappelen, kjøbmand og borgerkaptein Christopher Myhre, kjøbmand og kæmner Chr. H. Blom; til supple­anter: prokurator Heiberg, kjøbmand Hans Møller sr. (i Porsgrund) og kjøb­mand H. S. Borthig.

 

Allerede 29/8 averterte directionen efter et passende lokale med brandfrie kjeldere og gjemmer; ansættelse av bokholder og kasserer, og 16/12 efter et bud og 4 paalidelige vagtmænd; og 14de marts 1836 blev bankavdelingen aapnet i skibskaptein Elias Lieunghs gaard (byens daværende no. 387, en hjørnegaard ved opkjørselen fra Telemarksgaten til Snipetorp). Kontortiden var fra kl. 11-1 alle hverdage. --- Hother Bøttger blev sekretær og bokholder (efter I. F. Ording, d. 12/11-36) og flyttede samme aar fra Lille-Mela, som dengang tillikemed Store Mela tilhørte D. von Cappelens enke. Bøttger bodde senere ved „Lietorvet”, hvor bankavdelingens store murgaard blev opført og tat i bruk 1849.               Paa Lille Mela bodde amtmand Wedel-Jarlsberg, indtil han forlagde residentsen utenfor amtet til Brunla gaard ved Fredriksværn. Hovedbygningen er nu forsvunden.

 

Foruten de 2 banker virket i disse aar en ved kgl. resolution av 24/2-37 oprettet „disconteringscommission” under ledelse av byfoged Cappelen, kjøbm. Hans Cappelen og kjøbm. H. S. Borthig. Den hadde sine møter hver onsdag kl. 2 i sparebankens lokale.

 

-----------------------------------------

 

Den 14de januar 1837 kom formandskabsloven, som indførte det kommunale selvstyre i by og bygd. Istedenfor 2 „eligerede” borgere og engang imellem en „borgerforsamling” fik Skien et fast organiseret bystyre, bestaaende av 4 formænd og 12 repræsentanter. Den nye ordning skulde træde i kraft den 1ste mai, og i henhold dertil blev der holdt 2 valgforret­ninger: onsdag 22/3 til valg paa 2 formænd foruten de allerede fungerende, og ukedagen efter til valg paa de 12 repræsentanter. Efter disse valg bestod Skiens første bystyre av: Stadskaptein Christopher Myhre, købmand Lars Barnholdt (tidligere fungerende), boktrykker Peter Feilberg og kjøb­mand Cornelius Blom (nye) som formænd, samt følgende repræsentanter:

 

Skomakermester I. Hesler          Blikkenslager V. Mønnich

Farver H. Nielsen                              Skræddermester Ole Gundersen

Kjøbmand Nicolay Larsen              Kjøbmand C. C. Eberhardt

Skibskaptein Elias Lieungh         Høker Jacob Frogner

Kjøbmand I. Zachariassen              Snekkermester Ole Nielsen

Høker Jens Larsen                           Høker Anders Limie

 

Altsaa 9 kjøbmænd, 6 haandverkere og 1 skipper. --- Der oplyses intet om stemmetallet (Skien hadde dengang noget over 200 stemmeberet­tigede), saa man kan ikke dømme noget om interessen for valget; hellerikke kan det sees at der har været gjort nogen stas av dette valg, som dog indvarslet en ny tid i ledelsen av byens anliggender, og referat av bystyrets forhandlinger faar man ikke i disse aar. Den første ordfører var Christop­her Myhre.

 

Da gik det mere høitidelig til ved aapningen av det første amtsformandskap for Bratsberg amt, som fandt sted paa Nordre Brekke ved Skien (nu forlængst indlemmet i byen) mandag den 25de juni 1838 under præsidium av amtmanden, baron Wedel-Jarlsberg, og i overværelse av fogden i Øvre Telemarken, kammerjunker Hans Aall, og den konst. foged i Nedre Telemarken, Borchsenius, som førte protokollen under møtet. Listen over de fremmøtte ordførere viser 20 medlemmer:

 

1.         Nedre Telemarken og Bamle:

Bamle, sognepræst Lammers

Bø, Gjermund Halvorsen Eikanrød

Drangedal, pastor Hofgaard

Eidanger, Jacob Sørensen Hvalen

Gjerpen, Herman Bagger

Hiterdal, kaptein Cloumann

Holden, forvalter Rolsted

Sannikedal, Niels Halvorsen Dahl

Søvde, Tovjus Hansen Souer

Slemdal, Erich I. Tvedten

Solum, grosserer Hans Cappelen

 

II.         Øvre Telemarken:

Hjerda1, Gullik Olsen Bolkesjø

Kviteseid, forligelseskommissær Ole Blom

Laardal, sognepræst Bent Wettergreen

Moe, sognepræst P. Wettergreen

Moland, sognepræst C. Høy

Nissedal, sognepræst Nielsen

Selgjord, kapellan Tønnesen

Tinn, kirkesanger Ole Besager

Vinje, sognepræst Ingier

 

Til at avgjøre utfaldet av voteringerne i tilfælde av stemmelikhet valgtes H. Cappelen (med 9 stemmer). --- Efter andragende fra boktrykker Feilberg blev det ham tillatt at tage en av protokolføreren kontrolleret ekstrakt av forhandlingerne til offentliggjørelse i hans blad; endvidere besluttet man at forhandlingerne skulde holdes for aapne døre. Derefter holdt da amtmanden en længere velkomsttale, i sin helhet trykt i Ugebladet, som ofrede dette første amtsthing speciel opmerksomhet og gav utførlige referater derfra. Det er interessant at se, i hvilken stor utstrækning bygderne har lagt sine anliggender i sine præsters hænder, særlig i Øvre Telemarken. Og saa møter man flere navne, der senere skulde faa ikke saa liten navnkundighet i Skien og omegn : Lammers, Baggers, Borchsenius, stridbare folk, hvorav de to sidste kom til at tørne sammen paa det skrækkeligste i næste decennium. Her stikker de samtidig frem for første gang paa en fælles valplass, og for Baggers vedkommende var der allerede paa amtsthinget stormvarsler, skjønt de blev avdæmpet ved den feststemning der hvilet over det første samvær. --- Amtmand Wedel-Jarlsbergs aapningstale indeholder adskillige gode tanker. Han fremhæver den værdifulde bistand øvrigheten gjennem den nye institu­tion vilde faa til betryggelse mot misgrep og feiltagelser; den derigjennem økede interesse for offentlige anliggender, og det korrektiv mot feil og svakheter, som institutionen ved sin opdragende magt vilde besidde ogsaa like overfor de mangler den selv maatte være beheftet med. ---

Salen paa Nordre Brekke

Det var baade første og sidste gang amtmand Wedel-Jarlsberg præsiderte ved amtsthinget, idet han efter 25 aars virksomhet som amtmand nu trak sig tilbake til et mindre utsat embede. Det var derfor naturlig at der blev festligheter i den anledning. Dagen før det første møte var amtsthingets medlemmer amtmandens gjæster, og den 27de juni holdt disse til gjengjæld en avskedsfest for den fratrædende. Talen blev holdt av sorenskriver Wessel („ den hæderlige jubelembedsmand”), sangen var forfattet av pastor Chr. C. Bruun og salutten blev besørget av et skib paa havnen, med 9 skud for hver skaal (og deres antal var stort, for man begyndte naturligvis med kongehuset). Ugebladet slutter sit referat saaledes: „Selskabet, der blev samlet til kl. 10.1/2, afgav ved sin Hyggelighed et Beviis for, med hvilke Kjæmpeskridt vore constitutionelle Institutioner befordre almindelig Dannelse og Sands for vor erholdte lykkelige Forfatning. Gud bevare den gode Konge, der gav os den, og os Forstand til at bevare den uforkrænket”.

 

Nordre Brekke tilhørte paa dette tidspunkt enkefru Barnholdt. Det var en meget gammel gaard med vidtløftige bygninger; paa et kart fra slut­ningen av det 18de aarh. danner disse en fuldstændig sluttet firkant, men da hovedbygningen brændte i 1910, var adskillige dele av den gamle bebyggelse fjernet. Efter branden blev der tat et fotografi av salen, hvor amtsthinget hadde holdt sit første møte (der stod nemlig saa meget igjen av huset) og det er da dette, som gjengives her. I et andet rum saa man, efterat bordklædningen var fjernet, spor av gammeldagse figurer paa selve tømmervæggen. --- Eiendommen strakte sig langt nedover mot den gamle
kirkegaard og Skistrædet, langs Kverndalsbækken, som helt til 1856 dannet bygrænsen; den store have heter den dag idag „Jyngehaven” (efter kjøb­mand Simon Jynge) og har avgit plass for villabebyggelse. Den ved branden ødelagte hovedbygning er erstattet med en moderne murvilla. --- Amts­thinget hadde i nogle aar sit sæte i den gamle gaard, men flyttet senere til Søndre Brekke, hvor Wedel-Jarlsbergs eftermand Carl Valentin Falsen hadde sin bolig 1839-46.

 

--------------------------------------------

 

Uagtet Ugebladet i almindelighet ikke befattet sig med politik, hverken indenlandsk eller utenlands, og nøiet sig med i originale eller oversatte ar­tikler at utvikle visse liberale principer uten bestemt anvendelse paa forholdene herhjemme, kunde det dog ikke undgaaes at brytningerne i vor politik paa enkelte punkter satte bølger ogsaa indover Skiens og Ugebladets fredelige kyst. Festligholdelsen av 17de mai, som paa grund av Carl Johans misforstaaelse herav blev et stridspunkt og netop i aarene omkring 1828 blev et samlingsmerke for nationalfølelse og frihetsarbeide, meldte sig ogsaa her, og det kunde ikke undgaaes at „Constitutionsdagen” med en indre tvingende nødvendighet selv i dette konservative og loyale samfund fik plass mellem 26de januar og 4de november.

 

Det gik forsigtig og „pedetemptim” (skridt for skridt). Ugebladet sendte sine poeter og indsendere iforveien: i 1833 en „Maisang” av Hanson, til melodien av „Sønner av Norge” ; 1834 likefrem en „Sang paa den syttende Mai” (til rythmerne fra Nordal Bruns berømte „Skaalsang for Norge”) og som forutsendt pioner en amicus patriæ (fædrelandsven), som endog drister sig til at paatale „den forargelige, Folket opirrende Skik, at Embedsmænd unddrage sig for Deeltagelse i at feire denne Dag, eller endog feire den under et andet Paaskud”. --- I 1835 faldt festdagen paa en søndag, og de betragtninger som Ugebladet i en lang redaktionsartikel viet dagen fik derved et religiøst anstrøk, med opfordring til at erindre de fattige ianledning dagens minder. Forøvrig indskrænket man sig til med velbehag at konsta­tere at alt var gaat saa vakkert for sig i hovedstaden: der var flaget fra fæstning og toldbod, militærmusikken hadde spillet, og blandt de tusinder som var forsamlet ved Kroghstøtten (den gang og langt utigjennem aarene midtpunktet for festligheterne) var mange av de helere embedsmænd. Men idet Ugebladet refererer dette sidste uttryk, gir det i en note en bemerkning tilbedste, som viste en ulmende opposition mot embedsvældet og ,,autoriteterne”. Der var øiensynlig ugler i mosen! Og dette bekræftes det følgende aar ved en bitter redaktionsartikel, hvori det tydelig nok siges at naar 17de mai ikke var feiret i Skien, da skyldtes dette en „prædominerende tone”, der ikke stemte med flertallets følelser. --- Netop i 1836 gik der hul paa bylden. Storthingets pludselige opløsning og den derav følgende riksrets­aktion mot statsminister Løvenskiold foranlediget Ugebladet til i en mot Løvenskiold rettet redaktionsartikel at præcisere sit politiske standpunkt, men forøvrig viste bladet den resignation at forholde sig taus om hele saken (det var denne taushet som i saa høi grad vakte Henrik Wergelands for­argelse), og man finder ikke andet spor derav end at byfoged Cappelen tilslut averterte riksretsdommen i bladet. Men samtidig brøt der en storm løs paa den lokale skueplass, idet amtmand Wedel-Jarlsberg anlagde den famøse trykkefrihetssak mot Feilberg for skriverierne om den brøstfældige og farlige bro over Langefoss.

 

Det var vel ikke uten sammenhæng med disse begivenheter, naar Ugebladet endelig i 1837 triumferende kunde forkynde (i no. 41): „Paa 17de Mai forkyndte Kanonernes Torden ved Dagens Frembrud dens Betydning for det Norske Folk, og Norges trefarvede Flag vaiede frit paa de i Fjorden liggende Skibe. Embederne sysselsatte Embedsmændene og Conveni­entsens Iagttagelse den høiere Intelligents; Ingen forundre sig derfor over at ikkun simple Borgere, største Delen Byens Kjøbmænd, deeltoge i det til Dagens Priis anrettede festlige Maaltid”. Og under fanfarer og kanonsalut tømte man da de sædvanlige skaaler, denne gang først og fremst for Norge og 17de mai. --- Dagen blev hellerikke glemt i Porsgrund, hvor „Skibene
flaggede, og hvor et talrigt Selskab forsamlede sig paa Constitutions-Haugen og i Vennelag under Kanonskud gav Følelserne fri Luft.” Ugebladet ge­nerede sig ikke for at fortælle, at Christopher Myhre (Skiens nyvalgte ordfører!), en tidligere ivrer for 17de mai, denne gang „afsondrede sig fra sine Medborgere”. Kanske det var derfor han aaret efter blev avløst av Feilberg som ordfører; men at han hadde en sterk position fremgaar derav at han s. a. blev første valgmand (til storthingsvalget) med 73 stemmer, mens Feilberg blev suppleant med 26 stemmer. --- I 1838 var det haandverkerne som feiret 17de mai med festmiddag fra kl. 5-12, salut og fyrværkeri; det sidste var bekostet ved almindelig subskription. Og straks efter kom efterretningen om handelsflagets „emancipation”, >: retten til at føre det paa alle farvand, ogsaa i Middelhavet. I den anledning blev der foranstaltet en suskription til hjælp for nødlidende sømandsenker og familier. ---

 

Vinteren 1838-39 opholdt Carl Johan sig i Kristiania næsten i et halvt aar, hans længste og sidste ophold i Norge. Al misstemning var da forbi, og den gamle konge, som man trods alle politiske vanskeligheter beundret og dyrket til det sidste, blev hædret med deputationer fra en række byer, deriblandt ogsaa fra Skien. Den 18de marts 1839 hadde deputationen (provst Bull, borgerkaptein Chr. Myhre og boktrykker P. Feilberg) foretræde, og dens ordfører sognepræst Bull holdt en tale, som tillikemed kongens svartale findes refereret i Ugebladet no. 22. --- Der er intet spor av at l7de mai i det aar blev feiret i Skien, skjønt den i Kra. blev feiret (paa St. Hanshaugen) trods Carl Johans nærværelse i byen. I no. 45 gir Ugebladet (efter  „Tiden”) en skildring av hyldesten ved hans avreise 28/5.

 

---------------------------------------------