FRA DET
GAMLE SKIEN
SKILDRINGER OG AKTSTYKKER
TIL BYENS HISTORIE
VED
J. A. SCHNEIDER
OVERLÆRER
ERIK ST. NILSSENS BOKHANDEL
1914
Naar jeg
skal gjøre rede for, hvorledes nærværende verk er blit til og har faat netop
den skikkelse, hvori det nu viser sig, maa jeg gaa tilbake til min bosættelse
her for over 25 aar siden. Jeg kom nemlig snart paa det rene med, at den højere
skoles bibliotek gjemte en usedvanlig samling av ældre avisliteratur,
tidsskrifter m. m. som baade hadde stor interesse i videre omfang for en
literaturforsker og specielt ogsaa for en der vilde sysle med byens historie.
Det var arven efter bokelskeren og samleren, sorenskriver N. B. Cappelen, som
saaledes vakte min opmerksomhet og ledet mig ind paa de studier, hvis resultat
herved fremlægges.
Jeg hadde
fra først av og i mange aar fremover ingen tanke om nogen herpaa bygget
publikation, i det højeste en leilighetsvis benyttelse til artikler i aviser og
tidsskrifter. Men studierne fortsattes og interessen steg, efterhvert som jeg
blev fortrolig i aarenes løp med byens og egnens forhold, og fik et yderligere
opsving ved Skiens museums deltagelse i den store utstilling paa Bygdø 1901.
Mit arbeide som kommissær ved Skiens-avdelingen virket for mit eget vedkommende
baade til at skjærpe interessen og til at skaffe mig kjendskap til materialet
for en fremstilling av byens forhold og utseende i ældre tid.
Da jeg
kort efter overtok, efter opfordring, det hverv at skrive Molde kjøpstads
historie, blev jeg vistnok nødt til i et par aar at lægge arbeidet med Skien
tilside; men de studier jeg nu maatte gjøre i riksarkivet og paa universitetsbiblioteket
bar frugt ogsaa for det emne jeg midlertidig maatte forlate, og da jeg i 1905
var færdig med Molde, kunde jeg med fornyet iver og øket kjendskap til
arkivmaterialet ta fat igjen paa det gamle emne, med indsamling av stof baade
herhjemme og under ferieophold i Kra. - Tanken om en større publikation
begyndte at dæmre, enkelte mindre arbejder i byens aviser og museets
aarshefter kom som forløpere, og da den nødvendige økonomiske støtte var sikret
ved 3 aars bidrag fra Skiens kommune, Skiens sparebank og Skiens brændevinshandel,
kunde jeg ikke godt unddrage mig fra at lade et større bidrag til Skiens
historie gaa av stabelen.
Under de
herom førte forhandlinger har det været mig magtpaaliggende at værge mig mot
den opfatning, at jeg kunde frembyde en sammenhængende og uttømmende
fremstilling av byens historie fra middelalder til nutid. Oprindelig var det
min hensigt at kalde den ,,Samlinger til Skiens historie” og dermed sætte
igang, ikke et enkelt verk, men en lokalhistorisk institution, som kunde rumme
forskjelligartede bidrag og fortsættes av mig og andre, efter tid og leilighet.
Denne plan blev dog, ialfald i formen, opgit, og jeg saa mig nødt til allikevel
at faa istand et noget strengere sammenbundet hele. — I sine hovedtræk er byens
historie kjendt fra rektor Colls indledning til ,,Skiensfjordens industri” og
prof. Hellands fremstilling i 7de bind av ,,Norges land og folk” (foruten fra
de ældre skrifter av B. Løvenskiold og J. Kraft). Hvad det nu gjaldt var at
fremskaffe et bredere fundament og gi baade en paa arkivstudier bygget
fremstilling av byens næringsliv og offentlige liv i ældre tid samtidig gjennem
memoirer og andre kilder mere detaljerede skildringer av personer og forhold i
den gamle by. Derfor ledsages fremstillingen av en række gamle dokumenter (skattemandtal,
toldregnskaper, brandtakster og embedsskrivelser), som under fællestitlen
,,aktstykker” samles i et særskilt bind for at tjene som supplement og
kontrolmiddel til skildringerne.
Det vil
ikke undgaa opmerksomheten, at indholdet av første bind er temmelig uensartet.
Efter en sammenhængende fremstilling av tiden 1650—1740 og et tomt rum til 1788
følger en række monografier med behandling av enkelte familier, institutioner
og personer fremover til 1860. Jeg kunde selvfølgelig ønsket at vente med
offentliggjørelsen, indtil jeg hadde rukket forarbeiderne til en fortsat
sammenhængende fremstilling 1740—1814 og videre, som bakgrund for disse (og
andre eventuelle) enkeltskildringer; men der var to tvingende grunde imot en
opsættelse: for det første at man i Skien ønsket en publikation i 1914, som
byens bidrag til jubilæumslitteraturen, og for det andet at jeg i min
fremrykkede alder ikke turde resikere at drive paa med foreløbige arbeider
indtil pennen falder mig av haanden. Det uensartede og usammenhængende ved
indholdet maa deri søke sin undskyldning, og man faar nøie sig med at
tidsfølgen er opretholdt, en forbindelse saavidt mulig knyttet, og at en
fortsættelse (om tid og kræfter og andre betingelser forundes) vil utfylde det
manglende.
Skien er en
gammel by og som personalhistorisk og genealogisk felt av betydelig interesse.
At den til sine tider ogsaa har været i berøring med større begivenheter og
forhold, vil fremgaa av de her leverede skildringer, og det har været en
væsentlig del av min opgave at opfriske farverne i byens avblekede skilderi og
kalde tillive igjen traditioner, som synes at være glemt allerede dengang
Bartholomæus Løvenskiold skrev sin begeistrede beskrivelse av Bratsberg amt. I
topografisk henseende er der kanske større behov her end ved nogen anden norsk
by for at vedlikeholde traditionerne, fordi branden i 1886 gjorde det saa
grundig av med hele centralbyen, og den derpaa følgende regulering trak nye
linier op for byens bebyggelse og fremtidige utseende. Derfor heter ogsaa boken
,,Fra det gamle Skien”. Topografisk vil den (med eventuel fortsættelse) gaa til
brandaaret 86 og personalhistorisk til 1850-60.
Av hensyn
til tidspunktet for utgivelsen kunde jeg ha ønsket at levere mere fra tiden
omkring 1814; men arbeidstiden strak ikke til, og det blev avsnittet omkring
1714 der kom til at træde i stedet som undersøkelsesfelt, da det viste sig at
indeholde saa meget ukjendt og glemt. En oversigt over Skiens handelsflaate og
dens skjæbne i krigsperioden 1807—14 (i likhet med den jeg har leveret i
Porsgrunds jubilæumsskrift 1807) var vistnok færdig, men jeg foretrak at gjemme
den til en fortsættelse, hvorunder den kan indpasses i en sammenhængende
fremstilling. Noget vil dog disse blade indeholde, som bærer bud fra det
mindeværdige aar, og saa har jeg ikke kunnet nægte mig fornøielsen av at
medtage som avslutning skildringen av en av vore ,,nationalsangere” fra hin
tid, flagsangens digter Conrad Schwach. Han er et slags levende journal over
tiden fra 1814 til statholderstridens aar 1860, som tillike var hans døds-aar.
Jeg er
forberedt paa at mange vil finde særlig de første kapitler overlæsset med et
utal av tal og fyldt med citater i et gammeldags sprog, som volder bryderi
under læsningen. Men idet byens historie her for første gang leveres paa et
bredt grundlag av arkivmateriale, var det mig om at gjøre, gjennem
tilstrækkelig dokumentation at godtgjøre for hvert skridt fremover, at man er
paa sikker grund. Dette kunde jeg ikke overlate helt og holdent til de i et
særskilt bind følgende aktstykker, men maatte indarbeide det i fremstillingen,
som derved har vundet i tryghet, hvad den har tapt i letlæsthet. At boken i saa
stor utstrækning er bygget paa utrykt materiale, vil forhaabentlig regnes forf.
tilgode. - Hvis forutsætningerne opfyldes, er det meningen at fortsætte det her
leverede med et bind aktstykker og et bind skildringer, altsaa ialt 4 bind,
hvormed jeg da vil ha leveret hvad jeg kan yde til kundskapen om ,,Det gamle
Skien”.
Tilsidst
en tak først og fremst til mine utrættelige og velvillige hjælpere i
riksarkivet: arkivar Finne Grønn og amanuensis Rasch, som paa mange maater har
medvirket til det her fremlagte resultat; dernæst til dem, der velvillig har
støttet med illustrationer og oplysninger.
Skien,
5/5 1914.