[1] A. Collett, Gamle
Kristianiabilleder, s. 147.
Sogneprest
Ole Flor indrettet den ældste, endnu eksisterende ministerialbok for Gjerpen.
Den er meget primitiv. De forskjellige forretninger opføres alle side om side
paa et og samme folio i følgende rubriker eller rettere kolonner, to paa hver
side i boken:
Baptizati Tumulati
Desponsati Copulati
(døpte) (begravede) (trolovede) (egteviede)
Jeg skal
her anføre tallet av døpte, døde og egteviede i Flors tid:
|
1681: |
34
døpte; |
28 |
døde; |
17 |
egteviede. |
|
|
1682: |
37 |
» |
50 |
» |
9 |
» |
|
1683: |
43 |
» |
27 |
» |
14 |
» |
|
1684: |
58 |
» |
26 |
» |
14 |
» |
|
1685: |
39 |
» |
37 |
» |
10 |
» |
|
1686: |
46 |
» |
35 |
» |
15 |
» |
|
1687 : |
49 |
» |
43 |
» |
18 |
» |
|
1688. |
53 |
» |
20 |
» |
12 |
» |
|
1689: |
31 |
» |
21 |
» |
11 |
» |
|
1690: |
57 |
» |
78 |
» |
19 |
» |
|
1691: |
41 |
» |
38 |
» |
18 |
» |
|
1692: |
53 |
» |
42 |
» |
13 |
» |
|
1693: |
52 |
» |
45 |
» |
13 |
» |
|
1694: |
42 |
» |
6i |
» |
18 |
» |
|
1695: |
48 |
» |
45 |
» |
14 |
» |
|
1696: |
51 |
» |
81 |
» |
14 |
» |
|
1697: |
56 |
» |
61 |
» |
19 |
» |
|
1698: |
42 |
» |
66 |
» |
7 |
» |
|
1699: |
36 |
» |
120(!) |
» |
12 |
» |
|
1700: |
42 |
» |
38 |
» |
12 |
» |
De store
hungers‑ og nødsaar 1741‑1743, som over hele landet øket dødsfaldene
i betydelig grad og gjorde, at de i flere av disse aar i antal overskred
fødslerne, saaledes i aarene 1741 og 1742 for landet i det hele med tilsammen
31436 og i 1743 med 612,[1]
efterlot sig ogsaa spor i Gjerpen. I firaaret 1739‑1742 var saaledes de
fødtes antal 319, men de dødes 400. I Solum var der i samme aar 234 fødte og
293 døde; men i Hollen var tallet av fødte i treaaret 148, av døde kun 72. Her
skulde altsaa ha været overskud.[2]
Av de 120
døde i 1699 var 57 under 14 aar; det er antagelig kopperne, som har raset. De
første 10 aar, 1681‑1690, oversteg fødslerne dødsfaldene med 447 - 365 =
82, som jo efter nutidsforhold er et meget ringe overskud; men i de næste 10
aar, 1691 ‑1700, oversteg dødsfaldene
fødslerne med 463 - 603 = - 140!, saa at folkemængden, bortset fra
indflytninger og utflytninger, ved utløpet av disse 20 aar var 58 mindre, end
da de begyndte. At dømme efter fødslernes antal kan prestegjeldets folkemængde
i denne tid neppe ha været 2000, kanske ikke været stort over 16 ‑1700, naar
man tar i betragtning den frugtbarhet, som dengang synes at ha været i
egteskaperne.
Jeg
fortsætter med en oversigt over det følgende tidsrum 1701 ‑1720; men for
ikke at ta for megen plads avbryter jeg listen med større mellemrum
|
1701: |
55 |
døpte; |
40 døde;
|
24
egteviede. |
||
|
1702: |
66 |
» |
31 |
» |
24 |
» |
|
1703: |
48 |
» |
47 |
» |
25 |
» |
|
1704: |
54 |
» |
40 |
» |
15 |
» |
|
1705: |
59 |
» |
40 |
» |
16 |
» |
|
1715: |
66 |
» |
32 |
» |
20 |
» |
|
1716: |
64 |
» |
56 |
» |
18 |
» |
|
1717: |
65 |
» |
54 |
» |
22 |
» |
|
1718: |
75 |
» |
61 |
» |
23 |
» |
|
1719: |
71 |
» |
56 |
» |
32 |
» |
|
1720: |
91 |
» |
58 |
» |
42 |
» |
Blandt de
døde i 1704 er Torsten Ballestad, som skal være blit 104 aar. Av de 82 døde i
1715 er 58 barn under 14 aar. Det maa antagelig igjen ha været kopperne. I 1731
døde Torjus Skogen 101 aar gammel og i 1735 Maren Olsdatter 103 aar.
For at
sammenligne de to aar 1747 og 1748 fortsætter jeg med
1747: 95 fødte; 61 døde; 27
egteviede.
1748: 99 » 171 » 29 »
1749: 106 » 77 » 22 »
1750: 101 » 70 » 24 »
Av de 171
døde i 1748 var 132 barn under 14 aar.
1760: 128 fødte 70
døde 26 egteviede.
1761: 96 » 93 27 »
1762: 126 » 74 » 26 »
1763: 104 » 180 » 28 »
1764: 88 » 220! » 50 »
Altsaa
400 døde paa 2 aar i aarene 1763‑1764! Av de 180 døde i 1762 var 59 barn
under 10 aar, og av 220 døde i 1761 var under 10 aar. Skaar, som ogsaa har set
over disse dødslister, har notert : «Paa en og samme dag føres (i 1764) til
jorden 3 lig fra samme hus, en mand fra Gulset med sin 6.1/2 aar gamle søn og
sin 2 aar gamle datter. Ikke længe efter ligger en mand fra Bø og hans 13.1/2
aar gamle søn samtidig paa ligstraa. I februar maaned jordfæstedes ikke færre
end 27 lig, hvorav 6 paa en dag.”
Det maa
ha været rene rædselstider.
Jeg gaar
10 aar frem og tar igjen et tiaar:
Svære tal
i disse sytti‑ og ottiaar baade med hensyn til fødsler og dødsfald ! Det
er næsten utrolig efter nutidsforhold. Efter disse tal skulde man nemlig tro,
at folkemængden mindst maatte ha utgjort 4‑5000;
|
1774: |
109 |
fødte; |
133
døde: |
30 |
egteviede. |
|
|
1775: |
151 |
» |
106 |
» |
45 |
» |
|
1776: |
133 |
» |
71 |
» |
39 |
» |
|
1777: |
125 |
» |
143 |
» |
41 |
» |
|
1778: |
162 |
» |
119 |
» |
32 |
» |
|
1779 : |
140 |
» |
183 |
» |
40 |
» |
|
1780: |
173 |
» |
169 |
» |
43 |
» |
|
1781: |
176 |
» |
130 |
» |
43 |
» |
|
1782: |
174 |
» |
121 |
» |
31 |
» |
|
1783: |
113 |
» |
157 |
» |
36 |
» |
men den
utgjorde ved tællingen i 1769 ikke mere end 2789! Det er efter nutidsforhold
baade en umaadelig formerelse og en frygtelig dødelighet.
Det er ganske
paafaldende, at der efter den store dødelighet i 1774 og i 1777, i 1775 og 1778
følger en tilsvarende stor vekst i fødslerne.
Jeg
avslutter disse statistiske optegnelser med at anføre antallet av døde i tidsrurnmet 1800‑1809; ved
aarene i slutningen av 18de aarh. er intet særlig at merke.
|
1800: |
113 |
døde. |
|
1801: |
170 |
» |
|
1802: |
144 |
» |
|
1803: |
107 |
» |
|
1804: |
105 |
» |
|
1805: |
111 |
» |
|
1806: |
113 |
» |
|
1807: |
110 |
» |
|
1808: |
228 |
» |
|
1809: |
229 |
» |
Har
krigen voldt noget av dette? I de svære dødelighetsaar 1808 og 1809 overskred
dødsfaldene betydelig fødslernes antal. Mens der saaledes i 1808 døde 228,
fødtes der kun 110, og mens der i 1809 døde 229, fødtes der kun 92, altsaa ikke
engang det halve ! Forøvrig var det, som før, at det i disse aar især var
blandt barnene, at dødeligheten var saa overmaaade stor.
I 1801
var folkemængden 4229.
I 1901,
da folkemængden var 7067, utgjorde de dødes antal kun 96, i 1902: 71, i 1903:
80 o.s.v. Samtidig utgjorde de fødtes tal i 1901: 215, i 1902: 208, i 1903: 213
o.s.v.
Om end
enkelte, som anført, naadde en alder av over 100 aar ‑ hvis da opgaverne
er rigtige ‑, hvad ingen i det sidstforløpne aarhundrede har naadd, saa
naadde dog en stor del av dem, som vokste op, ikke stort ut over halvdelen av
de regelmæssige leveaar (70 aar). En mængde barn døde meget tidlig, og om end
egteskaperne ofte var svært barnerike, saa blev dog resultatet tilslut noksaa
ubetydelig forholdsvis. Det væsentligste resultat av de hyppige fødsler var vel
snarest mødrenes altfor tidlige død.
De mange gjentagne giftermaal, baade for enkers og enkernænds vedkommende,
tyder ogsaa paa, at levealderen ofte ikke var lang. Den efterlevende egtefælle
kunde mangen gang for sin alders skyld gifte sig igjen baade en og to og tre
ganger!
Jeg vil
til slut opstille en fortegnelse over tidlig
bortdøde mænd og kvinder, som levde i saa gode økonomiske kaar, at for
deres vedkommende neppe nogen tærende sygdom, end mindre utilstrækkelig
ernæring har været aarsak til deres tidlige død, snarere paa forskjellig vis en
ellers usund levemaate. For mændenes vedkommende tør særlig deres fylderi med
mat og drikke tidlig ha gjort deres krop tung og usund. Ja, hvad man ikke
finder eller kun sjelden finder hos de bedre stillede i samfundet, finder man
just blandt de daarligere stillede, kanske ikke mindst blandt de aller fattigste,
nemlig ikke faa meget gamle folk !
Mænd.
Vincents
Pedersen, foged 1657‑1662, begravet 2/8 1668, 37 aar gammel.
Oluf
Nielsen, foged 1662‑1668, begravet 20/7 1668, 30 aar gammel.
Kristian
Fürst, foged 1675‑1676, begravet 6/12 1676, 30 aar gammel.
Klaus
Andersen, lagmand, begravet 11/1 1681, 45 aar gammel.
David
Davidsen Jonche, raadmand, bodde paa Falkum, begravet 11/1 1682, 45 aar
gammel.
Kristoffer
Drucken, sorenskriver Paul Druckens søn, født i Laardal 1661, død paa Hoppestad
1687, 26 aar gammel.
Stig
Andersen Tonsberg, fru Anne Klausdatters første mand, død 1690, 44 aar gammel.
Anders
Klausen, assessor i overhofretten, fru Anne Klausdatters bror, død 1698, 36
aar gammel.
Hans
Krag, foged, bodde paa Mæla, begravet 9/1 1714, 36 aar gammel.
Hans
Morland, sorenskriver i nedre Telemarken, bosat paa Flom i Flaabygd, død hos
lagmand Nils Kliim paa søndre Brække 1716, 37 aar gammel.
Jakob
Rasch, rektor, gift med Anna Dortea Weyer, død hos svigerfaderen paa nordre
Brække 15/12 1716, 31 aar gammel.
Friedrich
v. Schlanbusch, oberst, død 29/6 1728, 39 aar gammel.
Peter
Brun Ferman, prokurator, gift med Barbra Monrad 17/11 1768, død 4/11 1774, 36
aar gammel.
Kvinder.
Pernille
Halvorsdatter, den rike Hans Iversens hustru, døde 1659, 35 aar gammel.
Marie,
foged Ove Andersens hustru, begravedes 28/7 1664, 25 aar gammel.
Inger
Gjertsdatter fra Borgestad, gift med den rike Halvor Borse, blev begravet 28/4
1673, 28 aar gammel.
Gjertrud
Iserberg, gift med generalmajor Johan Arnold 1682-1687, blev begravet 3/6
1687, 32 aar gammel.
Karen
Tonsberg, Stig Andersens datter, gift med assessor Anders Klausen, blev
begravet 4/3 1696, 24 aar gammel.
Anniken
Klausdatter, lagmanden Klaus Andersens datter, gift med borgermester Herkules
Weyer, døde 1699, 25 aar gammel.
Kirsten
Elisabet Tonsberg, 1702‑1709 gift med major Krag, blev begravet 19/6
1709, 29 aar gammel.
Elisabet
Katrine Krag, foged Krags hustru, blev begravet 1712, 32 aar gammel.
Inger
Borse, sekretær Leopoldus’s første hustru, døde 1714, 37 aar gammel.
Kirsten
Brinch, hans anden hustru, døde 1736, 40 aar gammel.
Endnu et
eksempel, instar omnium, tat like utenfor Gjerpens grænse:
Margrete
Josten, Nils Jostens datter, gift med Nils Aall, døde i 1737, 31 aar gammel.
Benedikta
Henrikka Bergh, Nils Aalls anden hustru, døde i 1748, 34 aar gammel.
Fredrikke
Sofie Rasch, gift med Nils Aall i 1753, han 51, hun 27 aar, døde i 1760, 34 aar
gammel.
Men da
tok hædersmanden Nils Aall, 58 aar gammel, skræk for Amors pile som dødens pile
og giftet sig ikke mere.
