DEGNE OG KLOKKERE.
Degne
eller klokkere begyndte først at optræde i kirkerne efter reformationen. Det
blev særlig paalagt de nye, lutherske prester at ta sig av den opvoksende
slegt; med den gamle, som var indlevet i katolicismen, var der litet raad. I dette
sit vigtige arbeide med ungdommen skulde de da ifølge kirkeordinancen støttes
av degne, som skulde ansættes i hvert sogn.. Foruten at lede sangen under
gudstjenesten skulde degnene efter presternes forskrifter virke som omgangsskolelærere og oplære ungdommen i
Luthers katekisme. Det gik imidlertid noksaa smaat med at faa denne ordning
igang overalt her i landet. Der klagedes fra alle stifter baade nordenfjelds,
vestenfjelds og søndenfjelds. I Trondhjem hadde saaledes biskop Hans Gaas i
1552 under et ophold i Kjøbenhavn faat kongen til at utstede en streng
skrivelse om “den store uskikkelighed, som finder sted i Trondhjems stift, at
der nemlig ingen sognedegne findes ved nogen kirke”,[1]
og der maatte endnu et nyt kongebrev til i 1568, som stadfæstet det tidligere.
Her i Oslo stift nyttet ogsaa den nidkjære biskop Jens Nilsen et besøk i
Kjøbenhavn i 1580 til at faa utfærdiget en kongelig skrivelse, som, ved siden
av at forlange degne ansatte, ogsaa paabød, at der skulde skaffes dem fri bolig
og en liten gaard til bruk. Det indskjærpedes ogsaa, at almuen, foruten at der
av kirkens gods skulde utlægges jord til “degnebol”, ogsaa skulde “komme deres
sognedegn noget til hjælp for hans tjeneste og umage”.[2]
Men seigt
gik det fremdeles. I øvre Telemarken kom der saaledes neppe klokkere før langt
nede i det 17de aarh. Den ældste klokker, jeg har fundet nævnt i de øvre
bygder, er Kristen Madsen i Vinje, aabenbart ingen indfødt, antagelig danske.
Han blev 4de juni 1670 lyst fredløs paa Sandok for at ha tat avdage manden til
Anne Høgetveit. Hans eftermand Jørgen Bertelsen Coldrup, gift med Engel
Klausdatter Fendt, tydeligvis ogsaa fremmede, blev stevnt til tings for ”at
skjelde folk”. I Fyresdals store prestegjeld med 5 sogne blev den første degn
ansat i 1691, Rasmus Olsen Lund, ogsaa en fremmed, død i 1741, en bra mand forresten.
Ved lagmand Pros Lauritsens høitidelige begravelse i Gjerpen kirke den 10de
februar 1596 gik der 12 degne med vokslys like efter kisten, saa gik presterne.
Det viser, at forholdet har været anderledes i de nedre bygder, og at man vel
tør slutte, at Gjerpen ogsaa har hat degn ved denne tid.[3]
Degn hadde Gjerpen i alle fald hat 10 aar før, i 1586; ti i det aar brændtes
der tre kvinder i Skien for trolddom, blandt dem var “konen til klokkeren i
Gjerpen”; men navn nævnes ikke, hverken paa ham eller hende. Bøddelen, som
gjorde det av med dem, het “mester Hans fra Oslo”, som for sin umake fik 3.1/2
riksdaler for hver av troldkjærringerne. For denne utgifts skyld er det, at
saken omtales i lensregnskaperne.
Den
ældste klokker i Gjerpen, hvis navn kjendes, er antagelig Anders klokker, om hvem biskop Glostrup skriver ved sin visitas i
Gjerpen 20de januar 1622, at han ”haver paamint Anders klokker, som sig 3die
aar fra sakramentet haver entholdit, at han skulde som en christen sig
forholde, saafremt han sin tjeneste igjen vilde erlange og excommunicationem
undgange”. Han var altsaa da suspendert.
Den næste
klokker, hvis navn har været at finde, efterat kirkebok er indført, er Solve.
Det vil sige,”Solve klokkers enke”, Marte Olsdatter, er indført i kirkeboken
som begraven den 22de mai 1685, 46 aar gammel. Hvad aar klokkeren selv er
avgaat ved døden, kan ikke sees; men det maa ha været før 1680, da kirkeboken
begyndte.
Efter
Solve har antagelig “Mads klokker” fulgt.
Han blev 8de oktober 1684 gift med “Anne Henriksdatter fra Hytten”, d. e. fra
Fossum. Han het fuldt ut Mads Pedersen og
blev jordfæstet den 23de februar 1693, kun 43 aar galnmel. Enken jordfæstedes
den 6te mars 1705, 54 aar gammel. De var altsaa begge født omkring 1650. De
hadde en datter Marie, født i 1686.
Efter
Mads Pedersen fulgte sandsynligvis Voldemar
Pedersen Stub, der blev begraven 3/7 1704, 47 aar gammel. Han bodde paa
Snibetorp i Skien, hvor han ved siden drev guldsmedhaandverk; derfor var det
vel, han bodde i byen.[4]
Hans hustru het Maren Jensdatter, men kaldtes sedvanlig “Maria Wolmer”, der
maaske er en forkortelse for “Maria Voldemar’s”, nemlig hustru; hun var nok fra
Larvik, hvor hun i alle fald hadde en bror, som het Sven Jensen, og hvorhen hun
reiste efter mandens død for at ernære sig som jordemor. Disse klokkerfolk
synes altsaa at ha kunnet litt av hvert. De hadde, da skiftet blev holdt 18/2
1705, to barn: Trine, 20 aar, og Katrine Elisabet, 18 aar; men boets forfatning
var daarlig. Der var en del guldsmedverktøi efter guldsmeden og 6 bøker efter
klokkeren. “ Hr. David havde restancer blandt bønderne, som han ikke kunde
bekomme noget av, langt mindre da klokkeren“, staar der i skiftet til
forklaring av den daarlige status. Alt løsørets værdi sattes til 16 rdl.
Stentøiet specielt utgjordes av 3 hollandske fat á 4 skilling, 5 jyske
tallerker á 1 sk. og et ølkrus. Huset, der var “ganske forfaldent og raaddent”,
toges til indtægt med 34 rdl. “paa grund av den anvendte paakostning”, saa
boet alt i alt kom paa 50 rdl; men da gjælden utgjorde 44.1/2 rdl., blev der
til deling mellem enken og barnene kun omkring 5.1/2 rdl. Blandt boets
kreditorer findes Ole Moghus i Fyresdal, en i sin kreds kjendt, velstaaende
bonde; han hadde tilgode 5 rdl., formodentlig for levert sølv.
Voldemar
Stubs efterfølger var Søren Kristiansen
Paus, der var født i 1677. Han fik sit ansættelsesbrev 20/6 1705. Han
giftet sig 3 aar senere, 31 aar gammel, den 16de oktober 1708 med Johanne
Olsdatter. Deres ældste søn Kristian blev
døpt 16de søndag efter Tref. 1710. Klokker Paus hadde gode mænd og kvinder til
faddere for sønnen: borgermester Wejer, Jakob Thurmann, madame Børting og
jomfru Malene Kliim ; han var jo ogsaa av god familie selv. Klokker Paus eller,
som der almindelig sagdes : “Søren klokkar”, jordfæstedes 13/8 1734, 57 aar
gl. Hans enke overlevde ham længe; hun nævnes som fadder endnu i 1765.
Efter
Søren Paus fulgte denne hans søn Kristian Paus, som da var studiosus, idet han
den 28de august s. a. blev kaldet av konferensraad Lars Bentsen til Søby og
Komerup til at bli sin fars eftermand som “sognedegn i Gjerpen”. Aaret efter,
31/3 1735, fik han sin beskikkelse av biskop Hersleb, for hvem han fremviste
“gode attester fra det kongelige universitet om sin lærdom og studeringer som
fra sognepresten David Monrath om skikkeligt levnet og forhold”. Kristian Paus
fuldendte nogle aar efter sine studeringer som teolog og blev i 1739 personel
kapellan hos Nils Aabel i Hollen. Senere blev han sogneprest i Saude, hvor han
døde i 1782. Hans datter Kirsten Margrete blev gift med den senere prest i
Gjerpen Fredrik Blom.
Efter
Kristian Paus blev Mathias Hjorteberg klokker.
Ogsaa han var student, “hæderlig og vellærd studiosus”. Han blev kaldet til
degn og klokker 12/10 1739 av kancelliraad Herman Leopoldus og kaldelsen
stadfæstet av biskop Dorph 23de s. m. Han døde alt 1742, og hans hustru Katrine
Helene Solberg 8de juli, kun vel 3 uker efter. Det tyder paa smitsom sygdom.
Skiftet blev dog holdt efter manden, inden konen døde, 3/7 1742. De hadde 2
barn: Jensine Marie, 6 aar, og Kristine Augusta, kun 8 maaneder. I boet var
litt sølv og guld og meget godt løsøre, men forøvrig mange kreditorer: Søren
Falkum, Peder Pedersen Baad, Peder Adzlew, peruqvemager Knof, kancelliraad
Løvenskiold, men heldigvis som største kreditor svigermoderen “ mad. Solberg”,
der hadde tilgode 235 rdl. Det var da vel fra hende, det var kommet, det som
haddes.
Efter
Hjorteberg fulgte Kristen Greve, der
likeledes var en “hæderlig studiosus”, kaldet av kancelliraad Herman
Løvenskiold 12/10 1742, kaldelsen stadfæstet av biskop Dorph 13/12 s. a. Greve
kom til at staa i tjenesten meget længe, næsten 40 aar, idet han først døde 2/6
1780. Hans første hustru, Helle Jensdatter Frost, døde 2/10 1752, omkring 40
aar gammel. Med hende hadde han 3 barn: Kasper, født 1745, sjømand, der
“opholdt sig i fremmed fart udenlands”, Kristen, født og død 1746, og Jens
Kristian, født 1749, død 15/9 1784. Hans anden hustru Hanna Kirstine Wulfsberg var født 1724 og døde 1781,
aaret efter manden; med hende hadde han mindst 5 barn mellem aarene 1755 og
1762. Han var saaledes antagelig blit gift igjen et par aar efter sin første
hustrus død. Barnene het: 1) Ole Wulfsberg; 2) Kirsten Bertea; 3) Anne, gift
med Daniel Svanemand i Fredrikstad; 4) Else Vilhelmine; 5) Dorte Sofie. Boet
strak ved klokkerens død netop til at betale kreditorerne og
skifteomkostningerne. Ved enkens død 5/9 1781 var derfor boet fallit, som
rimelig kunde være. Er “Kirstine, klokkers kvinde”, som døde 1743, 23 aar gl.,
ogsaa Kristen Greves hustru, saa har han været gift 3 gange.
Efter
Greves død blev studiosus GjertMonrad
av kirkepatronen Herman Løvenskiold antat til klokker, og valget stadfæstet
av biskopen 16/6 1780. Gjert Monrad
døde om høsten 1816. Han var i 1770 blit gift med provst Monrads datter Kristine,
der døde i april 1796, 47.1/2 aar gl. Ifølge skiftet efter hende i 1797 hadde
de da følgende barn
1) David, 20.1/2 aar; 2) Johan Fredrik 14 aar; 3) Markus Ditlev 12.1/2 aar; 4) Kristian Vilhelm 8.1/2 aar; 5) Joakim 5 aar; 6) Kristense Sofie, 16 og 7) Barbra 7 aar. Dertil kom mindst 3 døde. Det viste sig, at boets passiva, 340 rdl., netop balancertes av dets aktiva, saa der blev ingen arv at dele. Monrad giftet sig igjen ; men denne hans anden hustru, Hedevig Monrad, der var en ældre kvinde, som først hadde været gift med provst Monrads søn Joakim, døde allerede i juli 1801, 52.3/4 aar gl. Saa fulgte: Kristen
 |
|
Kristen
Lund
Efter forografi |
Lund, den første seminaristisk utdannede lærer i Gjerpen. Lund hadde gjennemgaat Bralie Trolleborg seminarium paa Fyen. Han stod i tjenesten i vel 50 aar og het derfor med rette i sine senere aar “gamle klokker Lund”. Han var født i 1787 og døde 7de januar 1867, i sit 80de aar. Siden 1861 hadde han hat en medhjælper; men i 1865 blev han paa grund av svækket helbred og alderdomsskrøpelighet erklæret “uskikket til hvilkensomhelst klokkerforretning” og skulde da egentlig ha traadt ganske av, men fik lov til at bli staaende med stedfortræder paa grund av hans tidligere indlagte fortjenester av skolen og hans meget betydelige gjæld. Medhjælper blev lærer Anders Halvorsen.
 |
|
Mathias
Øvrum.
|
Lund var
21de september 1819 blit gift med Severine Vilhelmine Sofie Hammer, da 20 aar
gammel, han 32. Klokker Lund underviste P. A. Munch i flere aar; men ”vandt
ikke hans kjærlighed”. Lund var en meget anset mand i bygden, bl.a. ordfører i Gjerpen 1841‑1843.
Mathias Øvrum, som blev klokker i 1869, var født paa Myren under
Øvrum i ytre Gjerpen i 1821 og var førstelærer ved almuskolen i østre Porsgrund,
da han blev klokker i Gjerpen. Han var ogsaa en meget anset mand og det baade
i det kommunale og i det politiske. Han var saaledes ordfører i Gjerpen fra
1869 til 1886, repræsenterte Bratsberg paa stortinget i perioden 1871‑1873.
Han døde 13de august 1893, 72 aar gammel.
Knut Vadder, den nuværende klokker og Øvrums efterfølger, blev ansat i 1894. Han er født 1865 i
 |
|
Knut
Vadder.
|
Mo, Telemarken, hvor hans far Olav Knudsen Vadder var gaardbruker. Vadder, der var seminarist fra Hamar i 1886, tokaaret efter middelskoleeksamen og var først lærer ved østre Totens private amts‑ og middelskole 1888‑1889, da han ansattes som lærer og kirkesanger i sin hjembygd. Han blev ansat som lærer ved Borgestad skole i 1891 og var der til 1894, da han blev kirkesanger og lærer ved Gjerpen
 |
|
Andreas
Aarvold.
|
skole. Han har indehat forskjellige kommunale hverv, har været medlem av herredsstyret og skole
styret, var en tid ogsaa formand i fattigstyret. Han er medlem av Gjerpens sparebanks forstanderskap og revisor ved banken. Han er ogsaa revisor ved Brække museum. Ugift.
Andreas Aarvold, første kirkesanger ved Borgestad kapel. Han er
født i Hafslo prestegjeld 24de februar 1873. Et aars tid efter flyttet hans
far, Peter Rumohr, der var farver av profession, til Sogndal, hvor han kjøpte
en liten jordeiendom. Efter først at ha gjennemgaat et kursus ved Sogndals
folkehøiskole, kom han til Kristianssands seminar, hvorfra han dimittertes
i 1891. Efter saa at ha været konstitueretlærer et par steder i Sogn, blev
han høsten 1892 ansat i Begnadalen, Valdres. Høsten 1885 blev han ansat ved
Mo skole i Gjerpen og i 1899 ved
kirke.
Han har
tat adskillig del i det kristelige ungdomsarbeide. Den 29de december 1892 blev
han gift med Ingeborg Ihme fra Halsaa, Mandal. De har 6 barn, 2 sønner og 4
døtre.
