Angaaende
Scheens Bye og Lavdømme.

Scheen eller Skien, ligger lidet over 59 Grader, er en af Norges ældgamle og tillige betydelige Kiøbstæder. Den skal have faaet sit Navn af Elven forhen Skiene kaldet, kommende fra det Vand Nordsøen, som nedløber i trende store Fieldstyrtninger, og udgiør disse store, Skot-Fossen og Lange-Fossen. Byen er beliggende saaledes at den er ved Broer lænket til Solum Sogn og er landfast med Gierpen Sogn, den Vestre Del indholdes i Lunde og flere Gader Smide-Øen med deres Huse og Saver som ved Lange-Foss Broe er Byen tilføyet; den Østre Del bestaaer af Søe-Bode og Huse-Bygninger, Adkomsterne dertil i Øst er fra Gierpen Sogn igiennem Kleve og Bakker, ligesaa paa den Nordre Kandt fra Gierpen Sogn og Fossum Jern-Værk, og fra Solum Sogn og Giemsøe Kloster over Broer og Klipper, dog ligesom der nu i Almindelighed sørges for en god Orden, saa viser samme sig og nu i smukke, lige og Steenlagt Gaders Indretning og Vejenes Forbedring. Adkomsten til Vands er kuns for middelmaadige Skibe, Baade og Jagter, da de store Skibe laddes og losses i Forstæderne og i Graaden losses Salt-Skibene og Skibe af svær Drægtighed som ligger en kort fierdendel Mil fra Scheen.

Scheen ligger en fierdendel Mil Sønden fra Fossum Jern-Værk, tre fierdendel Mil Norden for Porsgrund, en fierdendel Mil Østen for Fierestranden og Nord-Søen og strax ved Giemsøe Kloster.

Bradsberg, Breche, Falcum og Mela-Gaarderne omringer Byen, og naar man først er indkommet i Byen som nu meget zirligen er opbygget, er dens Beliggende ikke u-behagelig. Savernes Gang giver et nyt Liv i Scheen, og de Danskes Adkomst med Levneds Midler giør denne Skue-Plads endnu mere munter, da man seer en Vrimmel af Kiøbende og de Bedrøvedes Miner, der sukkede efter Brødet, oplivede, og begge disse anførte Dele give de Arbejdende baade Fortienester og Underholdning. Man seer og paa den Tid Flaademændene i lutter Bestræbelser med sine smaae Pramme, der med Fyrighed bemægtige sig de ligesom udspyede Tømmer-Stokker af de skummende og brusende Fosser.

I Nærheden her af ligger og det gamle Hagesteen Faret, hvorom paa sit Stæd er meldet.

At Byen formedelst sin Ælde er Navnkundig bevidner Snore Sturlesen og Ramus med flere, og blant de mange Beskrivelser finder man og denne: I denne Bye hvoraf Scheen Syssel kaldes boede Anno 1206 Gunni Lare en Bagle som der lod bygge tvende Skibe til Erling Steenveeg, da Birkebenerne forfulgte dem ved Jomfrue-Land. Anno 1613 blev her holdet Herredag eller Høyeste Ret, hvori Canceler Christian Friis præsiderede, Snore Sturlesen ansaae alt i den Tid denne Bye for vel bebygt, endskiønt ikke stoer, og denne da alt at have haft nogenledes velhavende Borgere. 1619 holdtes Herredag i Scheen, paa Kongens Vegne vare de 2de Rigs-Raader Christian Høegh og Anders Bilde, som med Stadtholderen Jens Juul og Norges Rigs-Canceller Iver Bielke skulle foretages. Kirken, der sluttelig endnu staaer paa samme Stæd som da, mælder han stoed paa en Klippe.

Vaabenet ligner Kragerøes, det bestaaer af tvende opreiste Skier immellem hvilke er en Bielke, hvorpaa findes et sexkandtet Kryds som en Stierne med et lidet Blomster-Træe paa hver Side samt omringet i Randen med disse Ord: Schienensis Insignia Urbis. Man er i Uvished om hvilken af disse Byer er den ældste, enten Tønsberg, Stavanger, Stafanger før kaldet eller Scheen, og, naar man alt fra 1206 finder om Scheen en fuldstændig Beskrivelse, og naar man læser samme Byes første Privilegiers Datum af 1346, saa indseer man Scheens Ælde og derom ingen Tvivl kand bære, og var det at ønske, at alle Byer i Norge vilde med denne gamle tiltage i Anseelse, i en udvidet Handel, og dets Beboere ligne disse i Virksomhed og Tarvelighed.