Kilde: Bamble tingbok nr 13
17 juli 1745
Besigtelsesforretnings behandling på Søndre Rising etter innstevning av prokurator Lange.
Tilstede som angrensende Abraham og Rasmus Rising, som tilstoe de for fremtiden gjærne vil undvære at giærde med Sr. Lange imellem S. og N. Rising gaarder, hvormed citanten var fornøiet.
Ligeledes mødte Peter Gasmand som tilstod at hand for i aar ikke haver giærdet saa forsvarlig imellom sin og S. Rising jorder som skje burde, men lovede for etterkommende aaringer at giærde forsvarligere og upaaklagelig, hvormed S. Lange var fornøiet.
Børge Halvorsen, som for sin eiendom udi en part af N. Mellum gaard er angrensende, mødte og da citanten saavel som hand erklærte at de begge i betimelig tid haver giærdet vel og forsvarlig imellem inanden.
På Adlers arvingers vegne mødte forvalter ædle Sr. Johan Sigis.... Resch for at bivære besigtelsen.
Procurator Kierulf paa Sr. Niels Herculsens vegne.
Lange begjører at Retten vilde tage i øyesyn, det udi Sr. Vejers innlegg, ommeldte Steenhuus, som citanten vel haver kiøbt med gaarden, men ikke ved kyndige mends eftersyn i den stand forefunden at samme ved reparation kunde bruges saavit i brug, som til een fornøden Bonde boelig udkræves.
Hvorefter retten besaae det omskrevne Steenhuus, som befandtis særdeles paa østre side og S. ende Træværket ganske forraadnet og murerne eller væggene særdelis under deels ganske udfalden dels udskredne, og saaledes mest faldeferdig, saa at man ikke uden frygt kan gaa derved, saa megen større fare for at bo derudi, og som retten paa en side ansaae det til en bondeboelig altfor stoer, og unøttig og paa den ene side altfor kostbar at bringe istand, som vel ikke skulde kunde skje for under 300 rdr.
Eraktet: mest tjenlig at blive nedreven, saa at mennisker ikke skal komme til skade, om det af sig selv skulde nedfalde, ligesom allerede med indgangssvalen sistavvigte bededag er skeed, som da nedfalt og udtrekked en stor del af den S. Muur med sig.
Besaa derefter hvor de faa bestaaende og nedrevne lader haver været bygd, saa vaade og sumpige at, man kunde trede langt ned i jorden, ubekvemme og skadelig saavel for bygningene som for før de kom i dem, samme maatte af den vaade og myraktige grund forraadnes.
Sr. Lange fremstillet saa de brugte tømmermenn Ole Olsen og Tolf Christensen: Har i aar besett de paa denne gaard S. for Steenhuuset bestaaende 2 lader, den ene som sto før Weyer kjøbte gaarden, den annen av S. Weyer bekostet.
Den gl. Lade forraadnet baade paa vegger og lafter, men endog uden gulv og tag.
Den nyoppbygde: Den nederste omverv forraadnet samt gulvet. Heller ikke den nye lade reparerlig, særdelis som begge varnedsigne i den bløde, våde og sumpagtige jord, de var bygd paa, hvorfor de blev fløttede N. for Steenhuset, hvor de tilforn haver staatt, dog nordligere ned de nu ere bygde, ligsom de og en tid vendte S. og N. istedetfor at de nu til bedre nøtte og bekvemhed vende i Ø. Og N. for indkjørselens skyld. Fleere huuse end Steenhuset og disse 2 nedrevne lader befandtes ei paa denne anpart af gaarden før Mr. Lange ble eier deraf.
Derefter viste Citanten: ....alt begynt at bygge en bondebolig N. for steenhuset av 4 laft, som er tekt med hoen, hvilken han akter at indrætte saaledes at den bliver opdeelt til en stue med skorsteen udi, og et kammer med kakkelovn udi, foruden loft og en liden kiælder, saa og de før omskrevne 2 lader med laave midt imellem. Disse bygninger samt stallfjøs af den størrelse som en 5 huders gaard ved god hævd og dørking kunde erfordre.
Bekreftet at han som eier hadde maatt flytte de nedrevne lader, de omskrevne huse maatte uomgjengelig haves saavel til bolig, som til hestestald til 4 hester, fjøs til 20 kjør, med høetræve, samt et fjøs til smaa kreature, saa og de oppbyggende lader med laave imellem.
Citanten: Under S. Rising gaards skyld 7 huder kan der ikke bruges mere end 5 huder, ti den ene huds jordvei falde nedenfor de øvrige 5 huders strekning i en lang strimmel neden under et bjerg, saa at den huuds avling formedelst ubekvem kjørsel om sommeren maa indhøstes i de derpaastaaende lader.
Samme lader med laave imellem var bygd av bindingsverk og paaslaget med fjeler.
Hvad den 7 hud angaar, de bestaar samme i sætre, omtrent ½ mil herfra.
Av de huder prousten Monrad haver haft i bevilgning til brug, haver han overladt citanten den ene (og den anden bruger Maren Floer endnu!) Paa den ene huud, som citanten er overdraget, har hand allerede i sommer ladet skiære 136 f. dige paa et flad vaad og myragtig stk Jord, item og paa samme ene huuds jord i vinter ladet opkiøre 331 læs møg, ligesom citanten (bevidnet !) har holdt 11 creature store foruden smaa hjemme ved gaarden i setermaanederne og dermed allerede have faaet et stort stk jordvei opqiet og sæddet.
Men samtl. Lagrettet tilstod at hele gaarden, neml. De 6 huder haver stedse i mange aar været afloct førend Mr. Lange blev eier deraf, uden at der er bleven ført nogen sæd derpaa igien, undtagen den ringe del Christopher Rising paa de af ham brugte 2 huder i de faa aar han levde, førde derpaa, av 1 hest og 2-3 kiørs fodring.
Derefter besaa man jordveien paa den ene huud under Bakken, som afg. Thomas Rusch og hans enke haver brukt, --- meget med vierbuske begroed, og den rødning paa N. ende af samme huds jordvei med M. Weyers bekostning siden han blev eier, er ganske opgroed igien, høyere og tykkere end det var formedelst det ei var rødhugget, -- paa S. ende ogsaa bekostet nogen rødning af M. Weyer, som vel er rødhugget, men hvis ikke ompløiet strax, til ingen nøtte. Ellers befindes jord- og engveien meget begroed med vier kiær og løvskoug, særdelis den 1 huds jord som Maren Floer bruger.
Citanten derefter begjærede retten forfløt op til sætter huden og de der bliggende pladser:
Rising Sætter hvor Lars Pedersen paaboer da 2 og 2 av lagrettemenderne efter citanten forlangende blev henskikket til de andre pladsers paaboere.
------ var omtrent husene som i forige besigtelse meldt, undtagen til dels nogen brøstfældighed, særdelis paa tagerne. Citanten advarte dem at herefter holde husene i forsvarlig stand: Ole Kitterøe, Ledvor Kikud eller Kiønnerøe, Thor Haabech, Halvor Putten, Hans Torstensens hustrue, Jon og Ole Tvedten, Lars Pedersen Sættre, Niels Løfaas, Ledvord Halvorsen og Rasmus Holmen, under deres festers forbrudelse, skal være villig at la dem hugge til repartion naar de angir hvad de tager, men ellers ikke alleringeste uden tilladelse, Saasom citanten vil have den smaa voxter skoug fredet, som igien staar.
Citanten begjærede af husmennerne saa mange som hafde handlet med Sr. Weyer ville i retten levere deres contrabøger saa det deraf kunde erfares hvad last eller kulleved af skougen er udbrugt. Ellers erklærede Ole Kittelsrøe at han har brugt omtrent 60 læster kul i Sr. Weyers eiendomstid, bestaaende i 3 á 4 miler.
Ole Tvedten ca 60 læster kull i 7 miler, Jon Tvedten 60-70 læster i 7 miler, Lars Sætre omtrent 80 læster i 6 miler, Halvor Putten 40 læster i 4 miler, Rasmus Holmens formand Mathias 60 læster. Lars Jonsen som tilforn har bebodd pladsen Kikud har og brugt omtrent 60 læster, saa haver og Tor Haabeck brugt 28 lester kull, herføruden bekjendte husmennerne at at Lars Jonsen har brugt 14 tylter got soug tømmer , Ole Kittelrøe 10 tylter gran og furu, samt bekjendte de, at de ikke ved før deres tid, ei heller er det skjedd i deres tid, at nogen har brugt enten kul eller lastebrug i Rising skougen førend Sr. Weyer fikk samme, undtagen i den tid da de høye Adlersche arvinger eyet Fossum Jernwerck, da de lod bruge kul derudi af fremmende.
Citanten: Om ikke skougen er langt ringere og meere udhugget i Sr. Weyers tid end tilforn.
Samtlige: Nu ikke saa meget skov som behøves til husbehov, men aldeles udhuggen, saa allene den smaa voxterskoug er tilbage, som ikke i een mands levetid kand fuldvoxe til nogen nøtte
|