Saa som vi stoerligen foraarsages at beklage oss 3de fattige Mænd over voris Hossbonde H. Raadmand Kjerhard Hansen udj Skeen, disse efterskrefne Poster:

1) Joen Nielsen og Niels Jonsen Gulsæt paa egne Wegne, saa og Isach Knudsen paa faders og egne Wegne.

Knud Ledvorsen er død, huor udj bemelte Knud Levorsen og Joen Guldsæt haver stæd og fæst en Gaard ved Nafn Gulsæt paa 10 Huders skyld med fiske vand og fægang med Lutter og Lunder, som have lagt til Gaarden at alders tid, huorudj vor gunstige Hossbonde Gerhard Hansen haver lagt sig en seerdelis Landskyld ud af et fiskerj - 5 rdr aarlig huor udj wj 2de fattige gl. Mænd Joen og Knud Gulsæt, som først haver stæd og fæst samme gaard, kunde - og vide huorudaf den Rettighed skulde tilfalde.........................som ieg Isach Knudsen ej af viste den tid ieg........halve part stæde og fæste af min Hossbonde, men H. Raadmand har dpg taget med lov og rett at følge, sin aarlig afgift af samme fiskerj, nemblig 5 rdr, og som det er ikke betalt med Reede penge, saa har vi dog med arbeide gjort betaling som vi ei burde at betale for same fiskerj, eftersom vi haver sted og fest vores gaard med ald dens Rettighed som af Arilds tid lagt haver, som voris fæste breve noch skal udvise.

2) Saa er vi børnefød paa Guldsæt, undtagen Knud, mens den tid Knud Ledvorsen stæde Gulsæt, da var der gandske forarmet, saa der neppelig et huus som mand kunde schiufle(!) sig eller sine Creaturer udj, og var i de dage konegods. Nu hafde hand bygget Huuset paa øde Tofter som snart intet tilforn var.

3) Nu hafde hand oprødet same 5 huders Pladser og giort til Ager og Eng af øde schov, som aldrig tilforn var huerchen agger eller Eng.

4) Jeg Isach Knudsen haver mange gange begiert af H. Raadmand, at ville stæde og fæste min sal. faders Plads, som skylder 2.1/2 huder baade med min fader levede saa og siden efter hans død, mens mig altid er blef negtet.

5) Og om imod forhaabning Jeg de 2.1/2 huder skyld ikke skulle nyde til stædsmaal som min sal. fader haver brugt, og ieg efter loven nermeste er, sa som min sal. fader tager meest af øde, da formoder ydmygst, at ieg frn fri for nogen anden maatte nyde til fæste eftersom gaarden haver ligget til Verkets brug af Arilds tid, og end nu tillegger, og icke kunde være bequem for Verchets skyld at brugis til nogen Aufls gaard som af min Hosbonde Gert Hansen foregiver at vill lade bruge til Aufls Gaard, huilchet synes at være stridig imod Loven, saa vel som bergRetten.

Paa disse foreskrefne Poster begierer vi ydmygst velb. H. Justits Raads gunstige Resolution og forbliver

Scheen 8 april 1698

H. Raadmand Hansen ville sin Erklæring herpaa til Nermere Resolution meddele.

9 april 1698

Nest ydmygst Respect til H. Justitz Raads Haand kand icke andet end ladet følgende være ringe giensvar paa disse bem.te u-Rolige Hofveders angivende.

Jeg synes at dislige burde bruge den af Kongen beschicket, til at skrive huad i saa fald efter en eller andens indbildninger kunde optenches, for at det icke skulle blive et Wedtegt, som Mand hos saadanne icke kand uden største Widerverdighed wise Reparation fore, saa som de omsider, Naar Rætten over dennem handlis skal, kaldis Eenfoldige, men videre, Og dog skal saadanne udRaab haves Schin af for u-Rettelse meere til folchets fortræd end Low og Ræt at følge.

Synis fordj icke saa egentlig hertil at kand svare, som disse høylig givet Anledning, Mens naar Concipisten tillige underskriver beschyldningen, og dens beskaffenhed mig paa loulige maade nermere fore Eiesses skal ieg vel for Klare under huad farwe det saa ubilligen er sammensat.

Disse veed vel at beraabe sig paa mig icke vilt, som sandere sagt, ej kand samtøche i der u-billige, de og alle Klager, mens ingen dennem enten forfølger, som vel forskylt, eller imod Loven fortrycker, saa sluttes at dette ickun maa være anseet til, om muligt at fore komme, ieg dennem ej skulle, som de for mange Aar siden vel fortient lade ved Rætten tiltale, som enddog eig ofte seet og overseet deris Wæsens Gienstridighed imod mig.....................(i stykker)......er beklageligt at deslige u-Tacknemmeligheder saaledes skal paa følge.

......som efter egne sigende skal være fød paa Gulsæt, ved mesterlig vel at tale om Loven og Berg Rætten, men de glemmer aa forklare dens..........over dennem, Og huor ilde de, som Leilendinger, i mange maader fast Ruineret min Gaard, som ieg vel siden vil have Ræt over dennem for, til vedbørlig indstaaelse.

Jeg for min Person agter ej at bruge flere eller andre Aufls gaarde end er ejende, der for er der foregivende i saa fald iche værd videre at besvare.

det øfrige af deris beskyldninger, og i sær at Isach klager paa sin afdøde Faders Weigne, ligesom hand skulde givet ham Commission, er i saa fald langt af Weyen fra Rættens medhold eller sandhed paa deris side, Og som de, Isach, som til dette er Ophaf undtagen, huerchen kand læse eller skrive skulle ieg vel have dem undskylt, i henseende de andere, ickun brugis som Instrument.

Formodes saa ydmygelig, at om, uden Rættens foregaaende maade kand lade sig giøre, da disse af blive, som Wedbørligen sat til Rætte, til undseelse for deslige og andre, som ere saa sindede uden Ræt og skiel at wille overfalde deris Hossbonde.........................

              Scheen ut supra                                                Gerhard Hansen 

 Saa som Bøxelen paa den Part, som afg. Knud Guldsæt hafde fæst, hiemfalder efter hans død, Hossbonden Raadmand Gerhard Hansen, saa vil det i hans minde haves om Supplicanten Isach Knudsen den til brugs skal raadig blive, thi gaardens forbedring i hæfd. Saavit Loven tilholder kand ikke leilendingens arvinger nyde noget for, mens forbliver til gaardens nytte og haver Leilendingen dens frugt imedens hand lever og derved forbliver -- dog huor der findis under same Leyemaal nogen Jordpart som ere opRødede efter Lovens 3 Bog 15 Cap: Saa bør Knud Gulsæts arvinger være Nest til at feste efter same--- 6te Articul.
..........husbonden har å gi hver af dem sin landskyldbog efter foregaaende 3 Bog ...........
..........kand intet fiskeri betage dem som har ligget til gaarden da den ble festet, "med mindre det skjer med leilendingens samt samtøcke som da efter Lovens tilhold i same capitels 27 art, som billigt i Landskylden skal kortes, ....... hosbonden selv at udreede hvis tynge der ligger paa det fratagne, savidet det sig kand beløbe.
Og vil mand have vel ermelte Raadmand Gerhard Hansen recommenderet, at disse hans Leilendinger saaledis hos hannem nyder deris Ræt efter Loven, som de og tillige tilholdes, efter Leilendings Pligt med deris Landskyld og Rettighed, samt Hørighed og Lydighed, som Loven i same 14 Cap, 10 art, særdelis befaler, sig imod hannem tilbørligen at skikke og forholde.

13 april 1698 

Ao 1698, d. 13 april, vare vi underskrevne med dette Document hos H. Raadmand Giert Hansen, som til gjensvar refererte sig til hans forige Erklæring af den 9. hujus og ellers som Joen og Isaach Gulsæt var tilstæde, til Giert Hansens, da vi dette der forkyndte, tildpurte Giert Hansen dennem, om afdøde Knud Gulsædt hafde bedet dem, at klage paa deris Hossbonde, der til de svarte begge to, Ney, at hand derom dem icke hafde bedet, men maa være saa indført af den, som deris Klage for dem haver skrevet.

De sagde og icke at vide, enten Giert Hansen ville have nogen part i Gulsæt til Aufls gaard eller ej, huilchet og den saaledis imod deris Willie haver indført ---- derover Giert Hansen tilspurte dem, huem der havde skrevet for dennem, huor de da svarede det var lige godt huem, som skrev for dem.

Videre tilspurde Giert Hansen dem, om de i nogen maade haver at klage over hannem for nogen Landskylds oppebørsel, huortil de begge to svarede Ney..................(Her mangler et stykke...... noe om Hans Iversen som eide Gulset i gammel tid.....)

Joen Gulset var aldri blitt pålagt noe imot hans vilje....

........ville gjerne ha alt som før, "og intet videre ville have med Isaches andragende at bestille, saasom han intet haver paa Giert Hansen at klage, eller til denne dag noget hos hannem at fordre, og derpaa regte Giert Hansen Haand, og bad at hand icke vilde være vred for det som var skrevet........

......det testerer vi, som vare oberværende og af Joen Gulsæt med eget Signet stadfæstet....

                                      Joen Nielsen                                                                                  Niels Christensen
                                                                                       Abraham Kier

 Vi fattige folch maa os atter for E. W. ydmygst beklage, huorledis vi icke kand nyde Ræt af vor hossbonde efter denne Eders velb. heds gunstige Resolution, mens der i Stæden ved denne af sin fuldmægtig Søren Rasmussen her paa anbragte spørsmaal, fornemelig som menis at voris Grande Joen Guldsæt, som en aldrende skrøbelig mand, er betaabet til at imodsige sin egen med os fri villie giorde andragende der, formennis at være u-lovlig handlet af de udskikkede Vidner, at de saadan fuldmegtigen Søren Rasmussens forvirede spørsmaale attesteret haver, som de icke af os var tilbedne om at giøre, Alleene kun burde at have lyst denne E. W. velmeenende Resolution for voris Hossbonde bem.te H. Raadmand Giert Hansen Saa alt det, som i dette deris ovenindførte Schrift paa Søren Rasmussens begier om meldes, blef af os Undertegnede aldelis Wedersagt som med hosfølgende deris Attest kand bevises, Vi end og med høyeste Saligheds Eed kand bekræfte foruden beviselig giøre, at om melte Joen Nielsen Gulsæt har været lige god med os om dette voris for indførte Klagemaal, saa vit fischeriet belanger, som de andre der i om Rørte Poster; mens huorledis hand som en gl. taabelig mand derfra er med ermelte fuldmægtiges tilspørgelse vorden forleed, som synis paa en u-loulig maade det considereres vel E. W. om kand være andsvarligt med en fattig Bonde saaledis at omgaae alleene fordj hand paa sømmelig maade søger sin Ræt: Og derfor refererer vi os til vores giorde supplique og E.W. derpaa følgende Resolution, og ydmygst beder, at H. Raadmand Giert Hansen maatte end derefter vorden tilholden at lade os fattige Leilendinger vederfares det som Ræt er, og Kongens Lov tilsiges, thi vi med 2de bøkselsedler foruden med lovfaste vidner kand bevise Gaarden Gulset at være sted og fest med al des tilligende, intet undtagen i nogen maade...........................og af Hans Iversen, i tidligere tider gaardens eier..................skulle have fritt fiskeri paa gaarden er aldeeles intet om men en løs tale, som med nøyagtige prov kand godtgiøres om vare megtige for det til Rætten at lade komme.

Forbliver stedse

Isach Gulsæt               Niels Guldsæt

Mand formoder at H. Raadmand Giert Hansen efter forige Resolution i Anledning af Lovens tilhold, lader Supplicanten nyde deris Ræt, saa de herudj stilles klageløs, og iche skal have Aarsag, sig derover videre at besværge.