Austad

11 / 9 – 1605

 Wij Effterschreffne Niels Grinij, Anders Bøe, Thore Hønnie, Tollff Holm, Bierull Winstub, Joen Winstub, Giord Leerstang, Halduor Twedenn, Knud Huallen, Clemedt Lunde, Gunder Staffsønn och Gunder Biørntuet Laugrettismend vdj Gierpen sogn, och Edanger Giør witterligt for alle medt thete vort obne Breff, Att Aar 1605 den 11 Septembris Offuerværende Erlig och Welbiurdige Mend Hans Bilov till Grisschoug Kong. Maitths Befallingsmand offuer Bratzsberg Leen Forsuarer for Cronens Eighe, Begge Sølen Gaarder, paa thend ene och Erlige oc welbiurdige Mand Peder Jffersøn till Fritzøe Konn. Maitths Befallingsmand offuer Brunlaug och Nummedals Leene, som er Bøxelmand for Oustad Gaardh eier paa thend anden side Sambt Welbiurdige Hans van Melm till Lundtzgaard, och Welagte mand Engel Jensøn Laugmand vdi Skien Neruerenndis. Ware wij forsamblede paa forne Oustadt Liggendis paa Udhougen i forne Gerpen sogenn Lougligen steffnete, Att atskillie Søllene Gaarder som Konn. maitth. eiger vdj, och Oustadt som bem. Peder Jffuersøn er bestemand for, Om it lidet støcke Skough Epter en opsettelse som esxs Mennd haffde forrefundenn med Landschriffueren, Dateret Oustad denn 13 Sept Anno 1604, Formelldendis att Redar Oustadt inden neste 12 Maanetz Daug skulle med Lauglige Prouff oc Widtnizbyrdt bewisse att tht støcke Skoug som hand och Sølene Mendt om tretter skulle ligge till forne Gaard Oustadt, Och derpaa haffde hid i Daug ladet steffne vdj Rette disse epterschreffne Proff, som alle proffuede med fuld Ed staff som effter følger.

Først proffuede Ouden Aakre, Olluff Sandens Ord, Att Olluff safde for hannem, Att rett diele emellom Oustad oc Søllen eighe er fra Laffted oaa Oustadt oc Wester i Hugget oc vdj Sandbecken, Siden der ifra vdj Elffuen, Och icke retter wisste End same stycke Skoug jo ligger till Oudstadt.

Lauritzs Kragethaa proffuede sin faders Glør Kleppis ord Att en gangh hand gick met sin fader fra Oxebro, Och der de komme paa Hiembvegen till Sandbecken wiiste hand hannom och Søffren Aaltued en steen offuenfor Wegen vid sandbecken Och sagde Her er ret diele oc Ennemercke Jmellom Søllene och Oustadtzs Eigere, Och att der staar en Steen offuen forre som wiiser ned till same Steen.

Och ydermeere sagde: Giffuer agt her paa Drenge, kand skie der bliffuer paatalt epter min tid, Att j da kunde lade gott folck wide om behouff giøres.

Benth Biercketuet proffuede Glør Kleppis ord, att for en tolff aars tid siden forleden gikk hand met forne Glør fra Oxebro, oc der de komme till Sandbechen wiiste hand hanom huor en Steen haffde staat widt Bechen oc sagde; Ifra denne Steen oc langs hugget igiennom er ret diele imellem Oudstadt oc Søllen eier oc siden der i fra neder i Aan oc att hand haffuer siet same sten som nu er bort førtt. Och same stycke Schaug burde att ligge till Oudstadt.,

Thore Beckeuadt Proffuede Att hindis Hossbond Jon Haagensen oc hun boede paa nedre Sølen gaard udj aatte aar och er nu 32 Aar siden hun fløtte derfra. Da haffde begge Søllene bøndere mend paa Skougen oc vilde skifte sig Sølen Skoug imellom oc der Mendene komme hiem aff skougen, sagde Amund paa Sølen, Wij haffde agtet att faat miere Skoug, Men nu haffuer Olluff Oustadt agamegt det støcke Skoug nu omtrættes. End proffuede hun ydermere, att der hun var fløtt fra Sølen och til Beckuar, kom hun till Oluff Oustadt der hand laa paa sin soete seng, sagde hand till sin quinde, Min Aase, Nu haffuer Jeg Aamaget paa tht støcke Skoug, Jeg taler maa skie aldrig mere derpaa, min eldste søn duer icke heller att tale derpaa. Doch haffuer Jeg tho unge Kneckter, Huad de kunde giøre naar de woxer op.

Olluff Lij proffuede Terckell Rises ordt att Terckell sagde for hannem. Der stoed en firkantet Steen wid Sandbecken och liidet noget neder i Becken oc siden i Aan. Den steen er rett Diele Jmellem Sølen oc Oufstadt skougen oc at hans fader sagde for hannem att same støcke Skoug ligger till Oustadt om Oustad manden skulle skie rett, oc der Jacob Lauridtzen engang leste It Wdrast Breff, som nu er forkommet. Da sagde Amund til Jacob, om du end kunde vinde os det støcke Skoug af, Daa haffuer wij lige vel skoug nock til Sølenn Gaarder, och som de formerchde at der var Breffue for same støcke Skoug holt Sølen Mend op och hugge icke i same Støcke Skoug vdj Trie Aar Jntil Manden paa Austad døde. Siden begyndte Amund Sølen der igien att hugge.

Michel Sillien proffuede att Olluff Oustadt beitte engang paa Bierchetued eighe met sit Fæ, daa sagde hand til hans fader Tolleff Bircketuedt mine Grinder stenger mig alle vegne vde met mit Fæ, Jeg motte end haffue it støcke Skoug som ligger till Oustad, det følger Sølene Bønder.

Der disse prouff var tagen tilspurde wie Gunner oc Solue Sølen om de wiste same mender oc quinder i nogen maade at beskylde att de icke ware Proffuegilde, Att de nu wilde giffue det tilkiende Eller och om de sielffuer haffde enten prouff eller vidtne eller Breffue sig ydermere till behielpning, Til huilcket de suarede Ney, Saa ginge wij tilsammen och fulde epter met same prouff.

Daa suarede dielerne epter som deris prouff formelder. Och fantzes sleden kiendelig nock huor Steenen haffde staaet som var borttagen epter som proffuerne derom proffuet haffuer. Och der det saa var vdrettet, Ware forbem. gode mend Hans Bilow sampt Peder Jffuersøn herpaa aff os paa beggis deris Bønders vegne Een endelig Dem begierendis. Daa haffue wij sambtligenn epter forne Prouff oc Wednisbyrdt for Rette affsagt att forne Reer Oustadt Nu herepter skall frelseligen Nyde oc følge same støcke Skoug, Och ligge vnder forne Gaard Oustadt Jnnden oc all den stund proffuene staar vide magt.

Thes til ydermer vidtnisbyrdt Wores Zignetter herunder trygt.

Actum Austadt Anno et die ut supra.1605segl.jpg (22108 bytes)

© - Jan Christensen - Skien Genealogiske Side