Bli medlem av:    |   GrenlandÆttehistorielag    |   Norsk Slektshistorisk Forening   |  

 

C. N. SCHWACH

Schwach er en av de mest kjente personer som har bodd i Skien, og enhver Skiensbok bør vel inneholde nogen ord om denne ytterst eiendommelige skikkelse. Vi er i «Vestlandske Tidende», Arendal, kommet over en rekke brev fra dikteren til hans venn «måler, veier og vraker» Morten Dedekam, de finnes offentliggjort i bladet høsten 1933, ved O. A. Aalholm. Det fremgår av brevene at Arendal egentlig er det sted hvor han har trivdes best. Iethvertfall trivdes han slett ikke i Trondheim, han kaller denne by «Nordpolen» eller «Nidheim», og priser Arendal i høie toner. Skien er han så som så fornøid med, synes det. Her er jo ikke engang en klubb, sier han, og musikklivet karakteriseres som magert. Schwach var imidlertid et utpreget humørmenneske, podagraen gjorde at han svinget fra det lystige lune til dyp nedslåtthet. Han må ha vært lite begeistret for den pietistiske Lammersbevegelse, den har sikkert ligget lite til rette for den glade poet. Han klager over at han har så få venner som riktig passer for ham, men foged Borchsenius har dog funnet nåde for hans øine. Vi skal innskrenke oss til å citere en del av et brev til Dedekam fra hans bolig på Gjemsø, like ved Damfossen (ved «Thaulebroen»), datert 14. mars 1854.

«Trods alle Ophævelser af Hr. Lammers er da nu Cortes & Levini i fuld Activitet her i Skien. De begyndte i Forgaars, og igaar gave de « Min Familie», «Skuespillerinden» og «Til Sæters». Denne Forestilling bivaanede jeg, og morede mig meget godt ved No. 1, der blev saare vel udført, mindre godt ved No. 2, hvori Mad. Sørensen var den Eneste, der spillede egentlig godt, mindst ved No. 3, hvori Mad. Levini som Sigrid og Comes som Halvor vare ret kvikke, men Resten var daarligt og med Musikken gik det usselt. - -

Den 16. Januar havde jeg til Ære for min Ven Borchsenius inden han drog til Thinget, et ordentligt Lag, det første siden jeg kom tilbage til denne Egn. Jeg havde samlet Eliten af Egnens selskabelige Væsener, og kunde dog ikke opdrive meer end 17 Gjæster. Jeg har heller ikke ordentlig Bordplads til flere. Fra Kragerøe havde jeg ved Expresse faaet 2 Tdr. ypperlige Østers, og med gode Vine havde jeg rigelig forsynet mig saavelsom med god Mad foruden Østers. Borchsenius og en Gjæst fra Skien havde havt den morsomme Idee at medtage Byens Musikkorps, der med klingende Spil gik foran dem, og afgav Taffelmusik - maadelig nok sagtens - under Maaltidet, der varede i 4 Timer og var meget animeret. Jeg vilde ønske, at jeg havde havt Dig med i Laget, Du skulde bestemt have moret Dig. Der blev givet en Mengde Toaster med Taler, snart Alvor, snart Spas, især of Borchsenius, Amtsphysicus Sandberg, Provst Rode og Værten. Og efter Bordet forefaldt mange komiske Optrin, Fætter Evans Indgivelser. Thi der blev drukket saaledes, at jeg kun forundrer mig over at ikke alle blev spundsfulde. Selv holdt jeg mig med Forsigtighed godt som det bør sig en Vært. Jeg havde belavet mig paa 4 Spillepartier, men kunde ikke faae arrangeret meer end eet. To of Gjæsterne vare ikke Kortspillere, og de Øvrige med Undtagelse af de 4 der udgjorde et Lhombrepartie, vare lovlig undskyldte».

Ja, den tilstedeværende «elite» på 17 har sikkert hatt en mere enn almindelig munter dag hos gamle Schwach ved den anledning, og min høit aktede bestefar har nok efter et slikt kalas på fallrepet vært vel forberedt til å reise inn til tingets hall og arbeide til fedrelandets vel.

Hvad Schwach forøvrig angår, henvises til Schneiders fortreffelige skildringer i "Fra det gamle Skien”.