JORDBRUKS‑ OG ANDRE LANDMANDS

FORHOLD I GJERPEN OMKRING 1750

 

Vistnok efter paalæg av den danske riksstyrelse henstillet daværende amtmand i Bratsberg, den tidligere oberstløitnant Esemann, i 1743 til sognepresterne i amtet at forfatte en beskrivelse hver av sit prestegjeld. Beskrivelsen skulde formes som en besvarelse av 43 forskjellige spørsmaal.

 

Beskrivelsen av Gjerpen er dateret 12/5 1743 og undertegnet «Monrath», d. e. gamle David Monrad; men skriften viser, at det i alle fald ikke er den gamle sogneprest selv, som har renskrevet den, om han nok har gjort utkastet til den; ti den gamle var av den art, at han helst vilde gjøre alting selv,skjønt han hadde en ung flink kapellan i sin søn og senere efterfølger. Beskrivelsen er ellers, som de fleste andre, ganske kort, kun henimot 4 foliosider; det er saa rart med det, som skal gjøres efter paalæg og ikke utspringer av egen lyst og speciel interesse. Jeg anfører her, hvad der falder under ovenstaaende overskrift. Spørsmaalene gjengives ikke i beskrivelsen; der henvises kun til deres nummer. Saaledes da «ad 3», hvorpaa der svares:

 

«Hvad jordens beskaffenhed angaar, da er den maadelig frugtbar, naar Gud velsigner sæden, men kan dog langtfra ikke tilstrække at forsyne indbyggerne, og som den meste del bestaar af enge og kornland, findes ingen jord udyrket.» Det sidste er ubegripelig; der findes jo endnu mer end nok av udyrket, men dyrkbar jord. At jorden i Gjerpen, helst omkring prestegaarden og nede i bygden, kun skuldde være «maadelig» frugtbar og avlingen aldeles avhængig av heldig veir, kan kun forstaaes av, at Monrad var dansk og i sin bedmmmelse gik ut fra danske forhold paa Fyen og Sjælland eller smaaøerne ved dem, hvor Monrad hadde levet sin barndom. Naar han saa videre skriver: «Heder findes her ingen, saa er og sognet befriet fra sandflugt eller den saakaldte flyvesand», da har han vel helst hat forholdene i Jylland for øie.

 

«Ad 5» skriver han: «Korn, som her saaes og avles, er i almindelighed havre eller det saakaldte blandkorn av byg og havre tillige; byg saaes og avles her noget, men av intet saa tilstrækkelig, som til indbyggernes egen nødtørftighed og underhold behøves, saa meget mindre kan sælges eller udføres, da de fleste av almuen mere end den halve tid av aaret trænge til kjøbmanden og andre til at optage, hvad de til livets ophold behøve.»

 

Efter dette har man dengang slet ikke dyrket hverken rug eller hvete i Gjerpen. Naar Monrad taler om «kjøbmanden og andre», som Gjerpensbonden kjøpte byg og havre av, da har han antagelig ved disse «andre» særlig tænkt paa de danske jagteskippere, med hvem folk drev handel under deres opseiling til Skien.

 

Merkelig nok synes man dengang i denne henseende at være kommet længer i Hollen end i Gjerpen; ti Hollapresten skriver til dette spørsmaal: «Paa en del steder i Holden prestegjeld haves nogen braatte eller rønningsland, hvor lidet (d.e. litt) rug saaes. Paa egrene, foruden ganske lidt lin og hamp, saaes lidt byg, formedelst mangel av hævd og retskaffen dyrkning lidet hvede, noget halvhavre (d. e. blandkorn) og resten havre.» I ethvert fald var altsaa forholdet noget bedre end i Gjerpen.

 

Paa samme spørsmaal 5 svarte presten i Solum hr. Andreas Baar: «Jorden, som med Guds velsignelse er frugtbar, er dog ikke saa frugtbar, at den kan give hver gaards eiere sin brødføde.» Han siger videre som Gjerpenspresten: «Ingen jord findes udyrket. Ingen heder findes i dette prestegjeld. I prestegjeldet vokser mestendels havre og lidet (d.e. litt) blandingskorn, ikke nok til opsidderne selv, langt mindre at avhandle (d. e. sælge) til andre.»

 

Til spørsmaal 6, som maa ha angaat havestellet, gir Monrad den sørgelige oplysning: «Træfrugter ere ingen av, som kan regnes, uden nogle nødder, som hist og her kan vokse, som dog ikke er av nogen betydenhed.» Altsaa endda slet ingen frugthaver, i høiden kanske nogen «urtegaarde», men hverken epletrær, plomme‑, pære‑ eller endog morel‑ og kirsebærtrær! Kan det være mulig? Ikke engang paa prestegaarden eller bygdens storgaarder, som Fossum, Mæla, Borgestad? Kanske han ikke medtar slike gaarder som noget ikke hithørende, men alene tænker paa de almindelige bondegaarder.

 

Til dette spørsmaal 6 om træfrugterne svarte Hollenpresten omtrent som Gjerpenpresten, men var dog ved dette spørsmaal, som sedvanlig, litt meddelsommere. Hr. Stabel i Hollen siger: «Udi Holden prestegjeld falder ingen træfrugter uden nogen hasselnødder, som bortrives av børn og ungdom, førend kjærnerne bliver fuldmodne.» Forsaavidt synes dog forholdene ogsaa i denne henseende at ha været noget bedre i Hollen end i Gjerpen, som hr. Stabel føier til: «Item falde plomme‑ og kirsebærtræer hid og did samt vilde æbletræer.»

 

Paa dette spørsmaal svarer presten i Solum, ligervis som Bamblepresten, slet intet; de har vel syntes, at disse spørsmaal var likesaa urimelige til dem som spørsmaal 7, «om indvaanerne gjorde salt til egen eller andres fornødenhed.»

 

Ad 13 om kreaturholdet bemerkes, at «det lidet smør og ost, som derav kan faaes, er dog altfor utilstrækkelig til egen fornødenhed og livsføde.»

 

Enhver, som har beskjæftiget sig med gjennemgaaelsen av gamle skifter, vil paa den anden side ha lagt merke til, hvor langt større besætninger man holdt dengang end nu trods den større opdyrkning. Det har da vel været en elendig fodring, som har ødelagt avkastnigen.

 

Ad 18 om «indbyggernes egenskab og inclination, kan det ogsaa i denne forbindelse ha sin interesse at medta presternes svar. Monrad siger om Gjerpensogningerne, at «deres egenskab og inclination er til arbeide». Solumpresten siger væsentlig det samme om sine sognebørn; men Hollapresten siger i sit svar paa spørsmaalet med stor bitterhet: «Gud give, at jeg med sandhed kunde tillægge Holdens prestegjelds almue i almindelighed nogen god egenskab eller inclination; altfor mange desværre inclinerer for det, som intet duer. Dog,» føier han til, «findes her, Gud ske lov, ogsaa nogen hvede iblandt denne klinte.»