Angaaende

Seude Herred med underliggende

Annex Næs i nedre Tellemarken.

 

Sognet regnes at være 2 Mile langt og for det meste kuns over 1/4 Mil bredt.

 

Næs Annex 1 Mil langt og 1/4 Mil bredt.

 

Af Kirkernes Gods er Tid efter anden endel bortsolgt, nu underligger noget som svarer kuns løs Landskyld. Næs kirke haver 1.1/2 Tønde i Hem lille, 1 Tønde i Edingsaas, 3 Tønder i Gunem, alle i Næs Herret beliggende.

 

Kongens, Præstens og Kirkens Tiende er Aarlig til hver 121 Rdr.

 

Ingen kand erindre eller finde, naar disse Kirker ere murede.

 

Der er ingen murede Begravelser.

 

I Sognerne regner man en 150 Gaarde og 228 Husmænds-Pladser, og var Mandtallet Aar 1782.
I Seude Herret ...................... 1258 Stykker

I Næs Herret ........................    930 Stykker

                 Tilsammen..........   2188 Stykker

 

Sognets beneficerede Gods er foruden Annex-Gaarden Næs der skylder 4 Tønder, hvoraf 2 Tønder er til Enke-Sæde med Bøxel, Fladhuus lille, Kuslongen, Skoug, Braarud, Kiken, Lille Tvet, Linagerud en Plads under Veyum, Odden en Plads ved Næs, alle i Seude Herret; Gaaserud i Lunde Herret skylder 4 Mæhler, der svarer Rettighed til Præsten af 2 Mæhler som haver Bøxel over hele Gaarden.

 

1780 ere Fødde 75, Døde 67, Cop: 24 Par

1782 ere Fødde 94, Døde 114, Cop. 23 Par.

 

I en Begravelse-Houg blev her for nogle Aar fundet Guld til beløb 73 Rdr., som blev nedsendt af Amtmanden til Kiøbenhavn.

 

Bønderne eje nu Kirkerne og Ornamenterne ere gammeldags og derved intet mærkværdigt.

 

Disse Præster veed man:

 

Hr. Jens Christensen Slagelse

 

Hr. Lave Lavesen

 

Hr. Poul Olsen Posth 1649, var fød i Eger Præstegield 1624, var 4 Gange gift og aflede 21 Børn, hvoraf 6 Sønner bleve Sogne-Præster.

 

Hr. Hendrich Posth, den forriges Søn kaldet 1681, fød 1653, døde 1721. Hus-Capellan Hr. Friderich Engelstrup blev siden Sogne-Præst til Hofs Sogn i Jarlsbergs Grevskab.

 

Hr. Niels Steenhorn fød 1693 i Eger Sogn, var Feldt-Præst, blev hertil kaldet 1721, tvende Gange gift og døde 1733.

 

Hr. Envold Steenbloch fød i Viborg Stift 1700, blev her Sogne-Præst 1733, var før Rector i Scheen, Han døde den 21de April 1747.

 

Hr. Christian Paus fød 1710 den 2den October, kaldet her til den 2den Junii 1747, i hvis Stæd Hr. Grave.  1774 blev Hr. Friderich Blom her Capellan den 30te Martii.

 

Efter Salig Hr. Paus Død afgik endel Husmænds-Pladser til Gierpen Kald efter Kongelig Allernaadigst Resolution, som til Gierpen Kirke haver mageligere Fremkomst for sine Beboere, Børn til Daaben og for Ligene.

 

I Seude Præstegield, som før er meldt, er et Vand som opgaaer fra Sanden til Hitterdal et Stæd Fuglesang kaldet tilhørende Vaaetvedt Gaard, som aldrig fryser, og hvor opskiæres et langt Græs til Creaturernes Føde i Foder-Mangel, hvortil kommer Svaner i haarde Vintere.

 

Seude og Næs Kirker ligge 1/2 Mil fra hinanden, og Næs Kirke giver et smukt Syn fra Nord-Søen af.

 

Fra Præste-Gaarden til det øverste af Sognet er 1 Mil, Gaardene der kaldes Haxerud og Juxe hvor Hitterdal imodtager; fra Præste-Gaarden som ligger mift i Sognet er til de yderste Gaarder Otternæs og Gurestad 1 Mil.

 

Omkring Sognet ere høye Fielde, Sætter-Boer og Græs-Gange, og ere disse høye Bierge om Præste-Gaarden Borgeraas og Brattingsberg. Ved det sidstes Opgang ere Tegn after en gammel Skandse.

 

Annex-Kirken ligger paa Næs-Odden.

 

Uden for Næs-Odden ligge tvende Holmer eller Øer Tye-Holmene kaldede.

 

I Annexet i en liden Bøyd Sættersbøe kaldet, hvor ligge 9 Gaarde, er Hørte-Hamren oprettet under Holden Jern-Værk, der drives af en Elv som løber imellem dette Annex og Bøe Herret.

 

Beboerne ere sædelige og duelige, der beboe gode Jord-Marker, og tildels endel af det saa kaldede Luxefields-Pladser under Fossum Jern-Værk, hvor de ernære sig baade ved Skov-Brug, gode Jordveje, fæde Sætter Græs-Gange til deres Creature og af Fiskerige Vande, og i disse Grændser have de i selve Sognet boende Bønder mange Sættere og Skove som vel kand ligge en Mil fra deres Gaarder og længere over vilde og fast u-fremkommelige Hejer og Field-Aaser.

 

Afgangne Geheime-Raad Adeler, som ejede Fossum Jern-Værk, kiøbte fra Seude Herrets Beboere mange betydelige Skove i det saa kaldede Luxefield I Seude Herret, Værket til en ubeskrivelig Fordel; ligesaa afgangne Cancellie-Raad Herman von Løvenskiold endnu flere i sin  Ejendoms Tid af bemelte Jern-Værk, hvilke nu udgiøre den mest væsentlige Deel af  Fossum Sav-Brugs Skove der tillige ere rige paa Kulle-Skove som baade neddrives brændte til Kull der oppe, som i Kulle-Ved nedflaades igiennem Elverne til Værkets Hengsle tæt ved Værkets Kulle-Bunde; og naar endnu Driften blev anlagt fra et Vand Ejangen kaldet, blev denne Drift endnu mere understøttet og varig. Den nu værende Ejere haver og tilkiøbt Værket nogle flere Skov-Stykker af Seude-Herdingerne.