Om Bamble Sogn.

Her ligger ved Herre i dette Sogn ved Vasdragene drevne nemlig, fra Langen, Flaade Biaar-Vandet, Mee-Vandet og Hellestvedt-Vandene, Bolvigs Jern-Værks tvende dobbelte Hamre, Gryn-Møllen, en anden Mel-Mølle og de tvende Haverdals Saver alt paa Værkets Hellestvedts Gaards Grund. Foruden paa en anden grund det 2det Vestfieldske Lande-Brugs tvende Saver og Vaanings-Huse, samt paa Ravnæss Gaards Grund de tæt derved liggende tvende Saver, en Mølle og mange Vaanings-Huse. Dette Stæd udgiør en liden Lands-Bye, dog i en meget indskrænket og af høye Fielde omringet Dahl.

At Kongerne tilforn selv ejede Ejendomme her omkring, skulde man, foruden andre Kundskabe herom, slutte sig til af disse Navne: Kongens Dam, Kongens Broe, Kongstvedt Gaard. I dette Dahl-føre som udgiør Herre har Solens Hede en utroelig Kraft ligesaa vel som Snøen og Kulden om Vinteren. og den saa kaldede Trælborg-aasen betager Indbyggerne her en lang Tid om Høsten at see Solens Straaler. Elven oven for Herre fryser aldrig, og i alle ferske Vande der ude omkring falder kuns den Fisk Ziig i det nederste Vand Hellestvedt-Vandet kaldet. Rare gamle Documenter der følge med Værkets Ejendomme ere læseværdige for den sanne Nyttes og Alderdommens Skyld, da og med den underlagde betydelige Ravnæs Gaard og Herligheder ere mange rare Breve og læseværdige Documenter henlagt til Værkets øvrige Archiv. Her ved Hammeren saavelsom ved Marsovnen ere ordentlige Skoele-Huse af Værkets Ejere indrettede, hvor Skoeleholdere holdes og lønnes. Oven for langs Hoved-Dam er i Fieldet en udgravet Hule Skoemager-Hulen kaldet, hvor menes, at en Skoemager der begaaet en Misgierning, længe skulet sig.

Ravnæss Gaard er en smuk betydelig og vigtig Ejendom, bestaaende af Gaarden i sig selv, Lille Herre, Hofsteen Skov og Aaseland Gaard, den ejedes, som man veed, af Niels Ravnæss, af Hans Enke og Hendes anden Mand Ditlev Bucha, siden af Petter Friisenberg som døde der 1781. Dertil er et skiønt Laxefiskerie, her er og anlagt et Teglbrænderie.

Ravnæss Gaard med underliggende Herligheder af Grunde, Skove, Pladse, Gaarde og Fiskerier er i denne Sommer kiøbt og underlagt Bolvigs Jern-Værk paa Auction efter den afdøde Petter Friisenberg, hvorpaa ingen Odels-Ret hæfter, og derved er Bolvigs Jern-Værk ellers mange Herligheder forøget og alle Stridigheder og Fornærmelser forekomme med Naboer paa disse Ejendele som ikke vare gode Tænkere men u-roelige Naboer.

1672, sælger Niels Siversen Adeler i Kragerøe Ober-Raadmand i Scheen og Dommer i Kragerøe til Christian Hendrichsen Schurman, Herre Sav, i Herre Gaard 3 Huder med Bøxel og Aaseland Gaard 2 Huder med Bøxel for 900 Rdr: paa Hans Broders Vegne og efter Hans Fuldmagt som var General-Admiral Cordt Siversen Adeler.

1620 af et Documente under 17de October sees at Søren Ravnæs da beboede Ravnæs og hans Broder-Søn Laurids Tangervald, imellem hvilke var en Trætte som blev bilagt efter Befalings-Manden Ejler Urnes Befaling, hvis rare Indhold der beraaber sig paa 3 Lavmænds-Breve af 1584, paa en 6-Mands Dom og paa Arve-Balkens Lydende, vil Rummet ikke her tillade at anføres. Dets Gienpart haver jeg.

I dette Sogn ligge de smukke Gaarde Hellestvedt, Ravnæs og Herre, Throg, Asdal, Berg, Tvettene, Søetholt, Nænset, Tangevald, Skougen, hvor Laurvigs Kulle-Circumfirence begynder med Rørholt og mange flere.

Her bleve antagne for nogle Aar siden endel gamle forladte Sølvhaltige Blye-Gruber og drevne ved et Compagnie, men igien forladte, man menede at disse Gruber havde leveret Malmene til det gamle Værk Golmsbierg, hvorom man nu haver adskillige Meninger; Nogle mene at samme ligget her i Sognet og andre modside samme.

Over alt er her for det meste gode Skove, fede Græs-Gange, Overflødighed af Fisk og Vildt samt Jern-Miner, der dog til dels ere ubestandige. Den hele landstrækning er behagelig og vel bebygt, Beboerne handle med Bolvigs Jern-Værk, med Scheens, Brevigs og Langesunds Indbyggere alt efter deres Skoves Beskaffenhed.

Angaaende

Bamble Hoved-Sogn og Kirke med

Annex-Kirken i Langesund

I dette Sogn ligge 103 Gaarder.

Her ere                                   Fødde                     Døde                      Copulered

1779                                        95                            70                            18 Par

1780                                        93                            124                          23 Par

Bamble  Sogns Længde fra Sillien til Masterøe er 4 Mile. Sognets Bredde fra Langesund til Nensæt er 2.1/2 Mil.

Grændse-Skiellene:

a) Imod Laurvigs Grevskab er Langesund

b) Imod Ejdanger er Kiellestad og Stadthelled

c) Imod Drangedal er Rørholt et Giestgiverie.

d) Imod Sannichedal er Masterøe-Skoven og Fossum.

Den Kongelige Tiende er:

a) Til Kongen                        66 Rd 2 Mk. 16 Sk.

b) Til Præsten                       66 Rd 2 Mk.   "

c) Til Kirken                          64 Rd    "        "

                Er Aarlig                197 Rd  "      16 Sk.

Kirken blev med det andet Bamble Provstie-Gods solgt af Provsten Alstrups Arvinger, og denne Kirke blev solgt til Major Barnholt som igien solgte den til Græv Danneskiold-Laurvig; Hans Søn er den nu værende Ejere.

Naar denne Kirke er opsat er ubekiendt, man veed allene at den er gammel og fra de Catholske Tider.

Her er ingen murede Begravelser.

Man veed af ingen Gaver til Kirken uden en Sølv Kande som Johan Post hertil gav Anno 1621.

Her er ere 6 Skoeleholdere og desforuden Skoele ved Here og en i Langesund hvor Klokkeren er tillige Skoeleholder.

Husmændernes Antal med Strandsiddernes Stathelle og Omborgsnæs regner man til 122.

Under Bamble Kald laae tilforn Sannichedahl og Kragerøe som efter Provsten Alstrups Død blev et Sogne-Kald for sig selv.

Langesund Kirke blev indviet den 22de Julii 1765 af Biskop Doctor Nannestad og kaldet Bethel; til sammes Bygning gave Langesunds Indvaanere og andre der omkring rige Gaver.

Bamble Kirke haver kuns i Aarlig

Stoele-Leje...................................................    "      2 Mk.

Derimod Langesund Kirke........................... 41 Rd.   "

Bamble Sogns Skyld udgiør 369 Huder 6 Skind.

Af Præster veed man kuns Provsten Alstrup. Præsten Hiorthøg, Præsten Vulf som resignerede med 200 Rd. Aarlig Pension.

Provsten Hr. Schiønning, i hvis svagelige Forfald Kaldet forestaaes af Hr. Pastor Holst.