Angaaende Bolvigs Jern-Værk.

Dette Værk er anlagt i Solum Sogn paa Bolvig Gaards Grund, hvor af det haver sit Navn.

1692, gav Kong Christian den Femte samme sine Privilegier til Assessor Borse som dets Stiftere, med 1 Miils Kulle-Circumference, 8 frie Gaarde, frit Malm-Kiøb fra den Vestre Kandt af Landet.

1696 den 2den Septembr: tilkiendegav den Commanderende General, at de 8 frie Gaarde aldeles vare befriede for at afgive sit Mandskab til Militaire Tieneste.

1743, den 3die Decembr:, blev dette Jern-Værks Tiende fastsat til 300 Rdr: Aarligen.

 

Til Værket ligger 68 Huder 2 Skind got og med gode Skove begavet Jorde-Gods.

En Skov her i Circumferencen er i Almindelighed rigere og betydeligere end mange under mange Jern-Værker i Norge.

 

Mælum Kirke af mig som den forrige Ejere istandsat, og siden meget forbedret.

 

En skiøn marsovn bygget og af mig som den forrige Ejer 1766.

 

En dobbelt Hammer med Kulle-Huus. En Hammer oven for som nu giort til en dobbelt, som og af den forrige Ejere blev af en Spiger-Hammer indrettet til en Stang-Jerns Hammer. Tre Saver No. 46, 62 og 63 med 17760 Bords Qvantum.

 

En priviligeret Gryn-Mølle den eneste i Amtet, af de nu værende Ejere sat i en ypperlig Stand, og derpaa og af den forrige kostet meget.

 

Ved Værket er en stor Vaaning som været beboet af Borse, Secretair Leopoldo, af De Herrer Deichmænner og nu af Kammer-Junker von Løvenskiold, nu i en ypperlig Stand, derpaa og af den forrige Ejere kostet meget.

 

Ved Wold 2 Kulle-Huuse byggede af mig som den forrige Ejere. En nye Tørke-Boed, Klein-Smedde, en nye Forvalter-Gaard ved Herre, der en nye Søe- og Jern-Boed bygget af den forrige Ejere. Under Værket ere tvende priviligerede Møller og af den forrige Ejere nye byggede Vaanings-Huuse foruden de siden byggede mange 10 Stykker og 1 Huus til 6 Familler. Jeg, som den forrige Ejere imodtog denne Ejendom med kuns slet hiemlet en Miils Kulle-Circumfirence efter Acten af 1717, mens for at giøre den gyldig med endel u-benævnte Sætter-Skove i Mælum og Solum Sogne, underlagde jeg og Giemsøe Closter, hele Drangedal, Tørredal og Krogens Skove, og lod 1766 ved Overbergamtets og General-Forstamtets Lemmer denne gamle Act giøre saaledes fuldkommen gyldig; blev og underlagt endel Jern-Gange, hvor da Fremmede ellers ville anlagt et Jern-Værk.

Dette betydelige kostede mig som den forrige Ejer store Summer, og denne Act er udstæd den 22de Maji 1766.

 

Ved Værket fulgte 40000de Tønder Malm, Alve- og Mørefier-Gruber med underliggende Skierper, Huse-Bygninger og Machiner i en uordentlig Brutning, hvorpaa og den forrige Ejer for sin Deel kostet til en 2000 Rd.

 

Den første Stiftere var som meldt Assessor Borse, og ved Skifte-Deling imellem Hans Arvinger ere dosse Ejendomme Værket underlagte: Bolvig Gaard, Rendesund Gaard Sav og Qværn, Eltvedt, Lien, Hvalen, Ørevig, Søetvedt, Meltvedt, Wasbotten, Houchedal, Solum, Frønnæs-Øen, Fieldet, Biørbech, Hommels-Gaard, Marum Nordre og Søndre, Field-Gaarder, og vare Arvingerne Niels Justensen, Secretair Leopoldus og Borse; Skifte-Brevet er dateret den 4de Martii 1728.

 

1688 den 24de Novembr. fik Rendesund-Sav sit Privilegium.

 

1728 den 4de Martii afstod Secretair Leopoldus Værket til sin Søn Herman Leopoldum som en 22 Aar derefter Magskiftede denne Ejendom imod Fossum Jern-Værk med De Herrer Deichmænner, men disse solgte Ham igien Bolvigs Jern-Værk den 1te Februarii 1741. Cencellie-Raad Herman Løvenskiold ejede denne Ejendom til sin Død den 19de Septembr. 1759, og Hans Frue til den 4de Octobr. samme Aar da Hun og døde.

 

1760 den 31te Martii, skiødede Cancellie-Raad Herman Løvenskiolds Arvinger denne Ejendom til mig Cancellie-Raad Bartholomæus Herman Løvenskiold i en meget forfalden Tilstand i henseende til Bygningerne, Machinerne og en svag Kulle-Berettigelse, dog med mange andre Herligheder og med den Byrde af 900de Tønder Malms Afgift Aarlig til Fossum og Ejdsfoss Jern-Værker.

 

Jeg som denne sidste, ejede Værket, som jeg satte i den beste Forfatning og Drift, til den 2den januarii 1777, da jeg under visse Betingelser solgte det til min Broder da Kammer-Junker Severin von Løvenskiold og til min Søn da Hoff-Junker Jacob von Løvenskiold.

 

Hammerne ligge paa Gaarden Hellestvedt Gaards Grund i Bamble Sogn der tilhører Værket siden den 31te October 1713, dertil er et skiønt Vasdrag og 6 Hoved-Indæmnings-Damme for disse Vande; Hellestvedt-Vandet 1 Fierding langt, Mee-Vandet 1/2 Fierding, Flaade 1/2 Miil og Langen 1/2 Miil, desuden Dam for Biaar-Vandet og for mange andre smaae Vande og Kienner.

 

Ejendommen omringes til dels af egne Gaarde og Skove, dels af Ravnæs, Sønstvedt, Aaseland og Grødevig Gaarder.

 

Marsovnen drives allene af et Kien til hvilket er Tilrindsel fra et oven for liggende Kien og smaae Bækker.

 

Situationerne saavel ved Marsovnen som Kiile-Vandet og den hele Strækning op efter til Mælum Kirke Værket tilhørende tæt ved Nordsøe-Vandet liggende, er meget angenem, og over alt findes skiønne Skove, Fiskerige Vande og velhavende Gaarde-Brugere, der i disse Sogne have en anstændig Tænke- og Handle-Maade.

 

Kiile-Vandet der vel maae bære det Navn formedelst sine mange Bugter og Kiler ligger overmaade yndigt omringet af mange Gaarder og Pladser, høye Fielde, hævdede Marker og skiønne Skove, deri nedrende Field-Elven, Sand-Vands-Elven, Lundstul- og Beyaae-Elve og de smukke Gaarde Øen, Stavdal og Næs Gaarde giøre her Synet saa meget mere indtagende; Her findes 2 Slags Abor, en udvalgt feed Aal og gode Øreter. Her i Dahlerne haver Bæverne mange Huse som synes kunstige indrettede. De anselige og betydelige Field-Gaarde med Øde-Gaarden udgiør den liden Bøyd som man kalder Kile-Bøyden. Her ere ellers rundt omkring mange lystige Egne, og jeg, som ofte igiennemrejste alle disse Egne paa alle Aarets Tider, saa vel da Foraarets Mildhed bortdrev Vinter-Dampene af Jorden og Soelens Straaler bortsmeltede de Iisbroelagte Vande, da Fuglene besang Lundene paa de nyelig Løv-hængte Grene; da Bækkene skummede og Fossernes Brusen opfyldte Dahlerne med Lyd og Gienlyd fra de omkring liggende Høye; jeg igiennemrejste disse Egne med de sødeste Følelser, da Sommerens Yndigheder omstraaledes af Blomster-Krandse; da Skovene vrimlede af  vekfødde Dyr og arbejdende Mennesker, som her lagde Grundvolden til Livets Underholdning i Vinter-Dagene, der i de lystige Sætter-Dahle deltage i den fede og vederqvægende Sæter-Mad, og efter fuldført Dags Arbejde lokkede de skiønne og nydeligste Fiske til deres Fiske-Kroge; da Trosten slog sine Slag, Giøgerne galede og da den nedgaaende Soel gav Skygger og Afbildninger af lutter fortryllende Optrin; jeg bievaanede ofte med disse Skov-Beboere i Dagens føde Morgenrøde at optage de med adskillige Fiske-Slags berigede Garn, da Lærken udtrillede over os sine indtagende Toner, da Hyrdinderne besang Dagens Komme og Qvægets Brølen og velklingende Klokker hilsede Morgenstunden rundten omkring os.  Hvor vare ikke saa vel de yndlige Lunde, de med Velsignelser berigede Sletter, de Majestætiske høye Fielde og de med Roser beklædde Dahle behagelige; da jeg der om Høstens Tid fandt Sommer-Heden afbrudt ved sagte og kiølende Vinde; da Markerne vare bedækkede med Velsignelser, nærerige Frugter og Overflødigheder; da Livs-Aanderne vare fulde af Lovsange, da det hele Natur-Rige laae i lutter udbredde Skiønheder; da Flittigheden og Forsynligheden kappedes om at indsamle i Forraads-Husene; her mødte jeg mange Tilførseler til Vandene og Strømmene af Skoug-Brug som der skulde ved Høst-Flommen ved Naturens egen Hielp nedflyde igiennem Strømmene for at give Handelen en nye Styrke, at sætte Machinerne i Drift og giøre Havet besjlet af tilladde Skibe med denne Egns Producter, og, for at disse Materialier i Vinter-Tiden kunde tildannes; da den hele Natur ligesom ellers slumrede og Munterheden laae i Dvale, og, for at giøre Foraaret saa meget mere beriget og Virksomheden saa meget mere understøttet. Hvor vare ikke disse Egne endog behagelige, da de Sneehvide Dahle og de tilfrosne Ise ligesom forsølvedes af Soel-Straalerne, og da dette hvide Optrin var omplentet af mørkegrønne Fyr og Grane-Træer, kort sagt: her forekom mig alt det der mødte Øyet indtagende. I dette Canaan fandt jeg lutter Yndigheder, og i hver Forandring altid nye Skiønheder.

 

Blant de Høystærede Læsere af disse Blade findes vel nogle der ere u-bekiendte de Norske Egnes beskaffened, og er det blot for Disse at jeg i den Anledning her haver giort den oven anførte Beskrivelse noget vidtløftig. De maae forestille Dem, at der iblant de Norske Landstrækninger findes mange rare og mærkværdige, og saadanne, der opvækker en sød Følsomhed hos et Folk der er udsat for saa mange Mangler Misvæxt og Modgange, ved at savne de Sinds Forlystelser, Mageligheder og Overflødigheder som Beboerne af de Sydligere Lande ligesom svemme i, erstatter Skaberen af det heele den Nordmand som er nøysom med Udsigter til de angenemmeste Egne; her fortryller disse lystige Egne Tilskueren ligesom de vare i Dag udkomne fra den viise Skaberes Haand, da de efterskabte Grotter og Cascader ofte ere byggede ved et Folkes Trældom og ved de Millioners Anvendelse der til et helligere Brug vare bestemte. Blandt andet at see Soel-Straalens Glimt i en af ranke Fyr- og Grane-Træer omringet dal hvor en skummende Bæk brumler ud sit Lyd midt imellem Fuglernes Sang og Qviddren, er et Optrin som den værdige Philosoph allene er oplagt til at bedømme og beundre. Her taler Skaberens Almagt og Viisdom u-beblandet af den forvoven med-Afbildere og af det Vid der vil efterskabe, dog Skaberen sær kiender sine fornuftige Skabninger ved at kunde aftegne og indrede de skabte Skiønheder, og beundres disse Vittighedens Aander for den fortrinligste Efterligning. Hvor stor, høy, viis, guddommelig og Majestætisk er da ikke den som af Intet skabte alle disse store Originaler.

 

Værket ligger en halv Miil fra Toldboeden, her var ingen uden over et steilt Field fast u-fremkommelig Vej, som giorde Opholds-Stædet for den der boede Ejer kiedsommelig, da han Høst og Foraar blev betaget al Lejlighed at komme fra Stædet formedelst meen-Iis 2 á 3 Uger baade Høst og Foraar, dr tillige for Almuen og Værkets Drift var meget skadelig og til en betydelig Hinder; men jeg som den forrige Ejer begyndte af Marsovn-Slag at fylde en god Kiøre-Vej, som nu er fuldført af de nu værende Ejere med over 1000 Rigsdalers Bekostning Almuen og Proprietairerne til en udødelig Berømmelse; den blev færdig 1781 og in Majo samme Aar af Amtmanden kiørt med Vogn; man kan kalde den en Konge-Vej.

 

Efter en Forretning af 24de Junii 1779, lode De ved kyndige Mænd deres Skovers Beskaffenhed begrandske, for derefter at foranstalte Hugsten paa den rette Maade. 1779 byggede De en anselig Dam for Marsovn-vandet af 56 Fods Høyde, hvis øverste Længde er 120 Fod; ligesom De forhen 1777 byggede den anden Dam af 59 Fods Høyde, hvis øverste Længde ligeledes er 120 Fod.

 

1780 afskedigede De den forige Stiger med Aarlig Pension, og i hans Stæd antog en redelig og kyndig Bergmand, og da Stigerne tilforn med Underslæb vare Leverandeurs, antoge De dertil en velhavende og redelig Kiøbmand, som for bestemte Priser skal lønne og afbetale Arbejderne imod at bringe Levnets-Midlerne til Grubernes Proviant-Huus og selv staae til Ansvar for de til Bergmanden giørende Forskudder over hans Fortieneste.

 

De have 1781 og 1782 ved Værket bygget et Skib af 110 Fods Kiøl af de ypperligste Materialier som ere fremdrevne af Verkets egne Skove og efter de fortrinligste og zirligste Bygnings-Regler, som gik af Stabelen den 12te Octobr: 1782, og alt nu giort en Rejse til Cadix, og i Hensigt til den herligste Udsigt til en fordelagtig og blomstrende Handels-Tiid, da De med saa mange andre byggede Skibe, have De nu et Skib af 100de Fods Kiøl paa Stabelen under en god Fremgang og materialier liggende til endnu et Skib; men pludselig sluttedes en Fred som kuldkastede saa mange Handlendes Haab. Ejendoms Ret til saadanne herlige Bygninger taber vel intet i henseende til dets Værd, men de forventede store Fordele, ere til en Tiid fordunklede.

 

Malmen føres for det meste med Malm-Skuder fra de i Næskilen og Nedenæs-Lehn beliggende fælles Malm-Gruber med Holden Jern-Værk, hid til Værket.

 

Malm-Gangene ere mægtige, rige og dydige og den ene Grube Alve kaldet ligger paa en Øe i Søen og drives under Søen i sine Udlænkninger.

 

Her falder mange rare og ret udmærkede Berg-Arter.

 

De tvende mægtige Jern-Gruber nu tilfælles for Holden og Bolvig Jern-Værker ere muthede til Bolvigs Jern-Værk nemlig Alve Holme Grube den 23 Febr: 1718 og Mørrefier-Gruben den 28 Oct: 1726 under Mørrefier- og Alve-Gaarders Grund i Christiansands Stift.

 

Man haver vel i Bamble Sogn blottet endel Jern-Gange som igien strax ere udgaaede eller ikke vare smeltværdige.

 

Under Gaarden Astal blev drevet længe en god og til Støbning tienlig, hvori fandtes smukke Druser og Chrystaller, men Kies og Kobber giorde den ved nogle Baand gandske utienlig, dog under Fæn i Holden Sogn drives for dette Jern-Værks Regning endel gode og vel artede Malm-Gange. Under gaarden Røra tæt ved Wolds-Fiorden ligge rige men vrangsmeltende Jern-Gange; men da Transporten af Malmen er kort og Gangene rige, kand den medførende Arsenich og rødskiør Art taale en overordentligere Raastnings-Maade, og da De have ene og allene Ret til al Kul-Skov i Drangedal, Tørredal og Krogen og dere ere mange Malm-Gange, kand der i Sognet anlægges med Tiden en fordeelagtig Smelte-Ovn, da der paa Bygnings-Tomt og Vandfald er ingen Mangel, og disse Sogn-beboere ynske med Glæde en saadan Machine hos sig. Den brugende Limsteen tages fra Herrøe-Landet, og den brugende Pibesteen fandtes i den forrige Ejeres Tid under Gaarden Bolvig, som før maatte brydes i Gierpen Sogn med mange Bekostninger.

 

Jeg som den forrige Ejer giorde mange nyttige Forandringer ved den mislige og u-tilbørlige Grube-Drift, som i den seenere Tiid af de nu værende Ejere end ydermere efter de beste Bergmænds-Regler er bestemt.

 

Her virkes et ypperligt saavel smid som støbt Jern; alle Drifter skee med et got Overlæg. Almuen udøver sine Pligter med Lyst som velbehandlede, og Arbejderne ere baade Kunsterfarne og sædelige Folk.

 

Den Byrde der laae paa denne Ejendom kunde nu ej mere understøttes, nemlig Aarlig af den rigeste Malm at levere til Fossum Jern-Værk 700de Tønder. Men 1782 er indgaaet den lykkelige Foreening imellem Ejere af Bolvigs og Fossum Jern-Værker, at De første afstod 85 Huder og 10 Skind Gaarde-Skylds Kulle-Leverance til Fossum Jern-Værk nu og bestandig af de det sidste Jern-Værk nærmeste liggende Skove i Solum og Mælum Sogne, imod at Fossum Jern-Værks Ejere fraskrev sig og alle efterkommende Ejere al Fordring mere til Melm at Bolvigs Jern-Værk.

 

Værkets Hamre ere ene og allene Dammerne og Vasdragene raadige, at stænge, slippe og indeholde det samlede Vand efter Høyeste-Rettes Dom af 17de Novembr: 1760. Denne Dom fastsætter og alle Dele Stæderne imellem Ravsnæs, Nensets og Hellestveds Ejendele, da her om begge Dele vare betydelige Tvistigheder i Sal: Cancellie-Raad Herman von Løvenskiolds Tid med Petter Frisenberg; og alle Dele-Stæder imellem Nenset, Gisholt, Aaseland, Sundstvedt, Rørholt, Sannes, Klep-Skoven og Høen lod jeg som den forige Ejere opgaae og Forenings-Breve oprette, som alle vedbørligen ere Tinglyste.

 

De nu værende Ejere Kammerherre og Kammer-Junker von Løvenskiold dive denne Ejendom med et got Overlæg, de anvende de yderste Bestræbelser for at bringe denne Ejendom i en god Drift og Anseelse, og det meget jeg herom kunde sige forbyder saa vel Slægtskab som Deres Modestie mig at benævne, da her ellers var meget til Deres velfortiente berømmelse at bevidne. Dog maae endnu meldes, at Deres ganske Anlæg er vel bestemt, De foreene en god Indsigt med de Menneske-kiærligste Hensigter, Deres Omgang giør Dem elsket og æret af alle dem De saae i handel og Forbund med, og haver Kammer-Junker von Løvenskiold, som Landmand ved tvende foreenede Jorde-Stykker under Hans Gaard Bolvig, udviist en saadan udmærket Arbejds-Lyst og Patriotisme at den giør Ham værdig blant Patrioterne, og da det store Landhuusholdnings-Selskab værdiget samme sit Høye Bifald, er det for Ham en fyldestgiørende Lov-Tale nok.

 

I Deres Ejendoms-Skove findes anselig Laste-Brug og vedvarige Kulle-Skove. I samme findes en Mængde tienligt Vildt, og, i Skovenes mange Fiskerige Vande Strømme og Elve fanges de beste Slags af aal, Øreder, Foreller, Aborrer og Røyer.

 

Paa Deres Grunde under Hellestvedt og Sillien Gaarder fanges de første Lax i denne Fiord, og i Søen eller Wolds-Fiorden drages med Vod og i Garn Lax, Ørreder, Søebleger, Flyndre, Aal, Torsk, Hvitting og Lyhr; og i Bolvig-Elven falder velsmagende Foreller, som Bonden efter Stædet kalder Bolviger, der ere og endeel Perle-Muslinger, og denne Elv vil Værkets Proprietair besætte med Kræbs til Yngel; denne Elv, der nedgaaer til Herre og udløber i Frier-Fiorden, ligger omringet af Skove meget smukt; den kand roes fra Bolvig Gaard til Sillien Sav; denne Sav er nedftøttet fra Aalgertaae under Gaarden Rendesund, til en stor Lettelse for Bord-Transporten og blev forhen kaldet Rendesund-Sav. Værket haver nu i en Samling følgende anseelige og Skov-rige Ejendomme, Grødevig, Biorstad, Eltuet, Rendesund, Øen, Sandensætter, Hummelsgaard, Tuet, Biørbech, halv Dals Gaard, Solum, Frønnes, de tvende Field-Gaarde med Ødegaarden, Hennesøe Skov, Vasbotten, Houchedal, Kongstvet, Gisholt, Nenset, Hellestvet, Sillien og Bolvig, Ravnes Sav-Brug med underliggende herre, Hovten og Aaseland, Melum smukke Kirke med Jordegods alt i mange Miles Strækning; og under Værket ligger altsaa, foruden ovenmelte, en Mars-Ovn, tvende dobbelte Hamre, en Gryn-Mølle, 5 Sauger, 3 anseelige Meel-Møller, mange Tomter, Huse, Pladser, beqvemme Elve og Strømme baade i henseende til Tømmer og andre Drifter som til Fiskerie og Aale-Kar, og under disse opregnede Gaarde ligger 111ve smaae og store Vande og Kiernn, mest alle Fiskerige.

 

Jeg, som paa dette Stæd jeg ansaae for mit Fædrenelands Canaan, anvendte saa betydelige Omkostninger og der udøvede de vigtige Bestræbelser som min Indsigt gav mig Evne til. Jeg, hvis Hiertes Følelse altid udbrød i en oplivet Henrykkelse ved et hvert Stæds Opelsking som mig forekom i denne Ejendoms yndige og fortryllende Egne og i dets overflødige og herlige Natur-Rige, skriver intet Ord i den Anledning uden med mange søde Følelser. De her i Amtet liggende trende jern-Værket ejes af den Løvenskioldske Famille og samme have været i Deres Eje sog med nogle Omvexlinger af Ejerne i samme Famille fra 40 til 70 Aar, og om denne Ejendom har jeg forfattet en Beskrivelse af nogle og Tyve Ark Papier, som her blev for vidtløftig at anføre.