I Gierpen Sogn:
Fossum Jern-Værk anlagt 1624 af Johan Post & Consortes. Man holder for at det første Berg-Værk i Norge er optaget 1516.
1623 veed man at de første Sølv-gange paa Kongsberg ere fundne og blottede.
Her ligger Bradbierg Gaard hvoraf Amtet har sit Navn som Anno 1156 af Kong Øyesteen blev afbrændt, den ligger paa en Bakke Sunne-Aasen kaldet.
Uden for Scheens Bye opdagedes i Decembr: 1783 Levninger af en ældgammel Kirke lige over for Bradsbierg Gaard og østen for Scheen paa et Jorde, der altiid, uden at vide hvorfor er kaldet Capel-Jordet. Til at befordre Veye-Arbeydet med Steen og Gruus dertil at henføre, henvendte man sig til dette Bierg, og efter at have borttaget den yderste Jord-Skorpe, antraf de første løse Graae-Steen, dels af Naturen kantede, dels virkeligen tilhugne, iblant hvilke var endeel Kalk som de udførte paa Veyene, og ved dette Arbejdes Fortsættelse er nesten den hele Nordre Side af denne ældgamle Kirkes Mure blottet som er over en Mands Høyde og 3 Alen tykke opførte dels med naturlige kantede og dels med tilhugne Graae-Steene. Her viises Tegn til at her har været en temmelig stor Kirke bygt paa den endnu i Norge brugelige Maade, nemlig Choret af smalere Bygning end Hovedbygningen. I det ene Hiørnet af Choret har de igiennemtrænget Muren saa at man seer 2 à 3 Fødder Bredde af den indvendige Side af Muren som viser sig glat og tilhugget. I Chorets Muur har man og blottet en liden hvelvet Aabning som gaaer igiennem Muren, og ind i den med Steen og Gruus fyldte Kirke, ej stor nok til et Vindue, og uvis til hvad Brug; oven over disse Mure, hvor nu staaer temmelig store Træer sees tvende store Nedsynkninger som viiser Kirkens og Chorets Vidde. Kunde det indvendige af denne Kirkes Bygning blive ryddelig giort, fandtes der maaskee Begravelser og andet til de Norske Old-Sager henhørende. 1156 siger Snore Sturlesen at Bradsbierg Gaard afbrændtes, maaskee denne Kirke da haft samme Skiæbne, og maae da nu altsaa for 600de Aar siden være ødelagt. Jeg skal giøre, vil Gud til Sommeren, alle muelige Undersøgelser om denne rare Opdagelses videre Beskaffenhed.
Herforuden veed man at forstenede Søe-Dyr findes over alt i dette Kalk-Bierg omkring Porsgrund i sær paa den Østre Side.
Paa Østre Borge Gaards Grund er en bred og mægtig Kies-gang.
Paa Borrestad og Vestre Borge samt Aacre mange Begravelses-Høye, og paa det sidste Stæd 1781 fundet Been-Rader samt Staal og Jern derved liggende.
Under Borrstad gaard skal have været udi de gamle Tider et Capell hvor til man i vore Tider haft Nøglen; en Mark kaldes endnu der efter Capell-Jordet, og paa en Øe under Gaarden fandt jeg, som Ejere af gaarden, 1777 et gammelt Sverd i en bakke jeg der lod udjævne, og paa Borrestad Jorder findes Okker. Paa Søndre Lime Gaards Grund er en Art af Marmor. I Gruberne ved Fossum god Magneter og skiønne Chrystaller. I Skovene ved Bolvigs Jern-Værk store Ege-Skove og en Mængde Barlin-Skov. Under Gaarden Folloug, hvor været Kalk-brænderie god og tienlig Steen dertil. Under Gaarden Ravnæs i Bamble Sogn tienlig Leer til Tegl-brænderie som og der anlagt, mens nu ej drives mere.
I Tellemarken handle de fleste Kiøbmænd i Scheen og Forstæderne, og kiøbe for det meste deres Last af Selvejere, dog ikke af dem som ligge under Giemsøe Klosters Privilegier, men ellers hvor de for den letteste Pris kan erholde det fornødne.
I Vest-Fieldene ligge Tvende anselige Lande-Bruge; Det Ene det Uhlefossiske kaldet, der ejes af Hr. Nicolaj Benjamin Aall boende i Østre Porsgrund, hvor Skibene tillades strax uden for Hans Huus. Jordegodset er anseligt og de Fire hertil hørende Saver ligge paa Uhlefoss Gaards Grund i Holden Sogn, og hvor Sav-Forvalteren boer. Mærkningen og Elve-Driften forrettes ved tvende Tømmer-Fogder.
De mig bekiendte Ejere af dette Lande-Brug haver været: General-Major Hans Arnold, Conference-Raad Herman von Løvenskiold, Hans Søn Geheime-Raad og Baron Severin von Løvenskiold som 1762 solgte det til afgangne Justice-Raad Ancher.
Til dels ved egne Vasdrage og Tver-Elve og til dels ved Fælleskab med ovenmeldte Lande-Brug, ejer for nærværende Tid Hr. Jacob Aall Handelsmand i Østre Porsgrund det Andet vest-Fieldske Brug, hvorom man veed følgende, da man ikke kan anføre alle smaae Handlinger imellem Mand og Mand.
Det første Skiøde er af General-Major Arnold og Commerce-Raad Schrøder paa en Halv-Part i Nedre Herre-Sav No. 24, til James Bowman af 8de Novembris 1719; Den anden halve Sav fik Han af Secretair Leopold den 21de October 1724. Den bekiendte Russel ejede dette Lande-Brug en Tid, som ved Kunstgrebe og Contracter med Bønderne underlagde Bruget mange Ejendomme paa adskillige fordelagtige Vilkaar, hvilke nu dog ej komme Ham mere til Nytte. Niels Rive solgte ved Auction den 6te Aug: 1727 Russels Lande-Brug og Ejendomme til James Bowman, Skiødet blev ratificeret den 30te Junii af Wibe, Deichman, Blixencrone, Bertauch og Gødske, og for disse Ejendomme gav Bowman 4545 Rd.
1747 kiøbte Cancellie-Raad Herman von Løvenskiold dette Lande-Brug med de 2de Herre-Saver efter afgangne Cammeer-Raad Kiærulf, som ægtede Bowmans Enke, af Ham kiøbte Kiøbmanden Nicolaj Kall dette Lande-Brug, men Nicolaj Kall solgte Ham samme igien efter nogle Aars Forløb.
Cancellie-Raad Herman von Løvenskiolds Arvinger afhændede alle disse Ejendomme 1760 til Hr. Niels Aall i Porsgrund og Denne overdrog samme igien til Sønnen Hr. Jacob Aall den 17de Maji 1777, som er dette Lande-Brugs nu værende Ejere.
Hr. Nicolaj Benjamin Aall ejer des uden et lidet Lande-Brug og Hr. Diderich von Cappelen det saa kaldede Dorholt Lande-Brug med underliggende Jordegods, Skove og Herligheder.
Foruden disse er det Priviligerede Lande-Brug med sine 7 Saver under Giemsøe Kloster.
I disse Egne forefandtes uden Tvivl menge af Alderdommens Levninger, Metaller, rare Steen-Arter, Naturens Selsomheder af Dyr og Planter med flere Mærkværdigheder, naar De, der undersøge disse Dale og Fielde, vare mere agtpaagivende, mere indsigtsfulde, mindre lettroende og giorde sig, med et got Overlæg, efter de paalideligste Anvisninger større Umage.
Og naar man beregner dette vigtige Told-Stæds betydelige Indkomster, dette Stæds mange Skibe, en hel Rad af Virksomhed og Arbejds-Folk, dette Stæds mange velhavende og rige Kiøbmænd, og man tillige anmærker, at det meste Brug som udskibes, beriger, underholder og giør Handelen blomstrende, kommer fra Tellemarken, indseer man denne Provinces Herlighed, store Rigdomme, ypperlige Skove, beqvemme Elve, Strømme og Vande. Man anmærker, at naar de saa kalded Leemænd udvandre fra deres øverste Field-Boeliger ned i de mildere Egne, at det er et Forvarsel for dyre Tider. 1781 om Høsten kom store Hære af disse ned baade til Solum, Gierpen, Bamble og Porsgrunds Sogner, den dyre Tid, og den store Mangel paa Levnets Midler for Mennesker, Heste og Qvæg er desværre paafølget, men disse Dyr mangle nok den sædvanlige Tield-Føde naar de forlade deres Hiem, og spaae sig selv en dyr Tid.
Man finder ofte Bautan-Stene eller Erindrings-Støtter paa Begravelse Høyene.
Og siden her handles om Tellemarken indføres her det man veed om Færgestædet Lundefaret kaldet.
Det første Privilegium er af den 24de Januarii 1741, som tillader en Penge-Told af Almuen i Øvre og Nedre Tellemarken, som følger:
Af hver Gaarde-bruger i Flaa-Bøyden 32 s.
I Hvidesøe med Bruncheberg 10 s.
I Laurdal 10 s.
I Nissedal 6 s.
I Fyrresdal med Hegland, Weum og Skapse Annexer 6 s.
I Moe Sogn 10 s.
I Vinie 10 s.
I Wraadals Annex 6 s.
I Treungen Annex 6 s.
I Sillejords Præstegield 6 s.
I Nedre Tellemarken
Bøe Herret 16 s.
Lunde Herret 36 s.
Desuden tilkommer Færgestæden en liden Kord-Told af følgende Sogner som ikke yde Penge til Holden Sogn, Eids Bøyden og Tuara Gaarder og Næss Herret fra Gierrestad til Haatvedt, hvert Aar af en fuld Gaard en Setting Havre, hvoraf de øvrige Beboere i Holden, Helgen og Romnes Sogn en lige Afgift hvert andet Aar, mens af Mælum Annex kuns hvert tredie Aar, som oppebæres til Erichstad Vestre, da Erichstad, Aadna og Hannes-Broen slutter i Annexet Toldens Oppebørsel. Herimod Færge-Stædet tilkommer at befordre disse Sogners Beboere med Hæste og Creature Nat og Dag frit over Sundet, hvor der falder saa stærk en Strøm, at baade Flaade-Broen der er belagt med Jern Lænker samt Færge og Pramme ofte forlises og nedflyder i den derved liggende Vrange-Foss.
Det første Kongelige Privilegium, at Ejeren af Lundefaret som efter Matriculen bestaaer af En Halv-Tønde Skyld i Ova Gaard i Lunde Herret skal besørge Transporten og nyde de Færgestædet tillagde Fordele, er udgiven til Salig Cancellie-Raad von Løvenskiold den 27de Julii 1750, og siden under 12te Januarii 1671 fornyet paa Kammer-Raad Rougtvedt endnu som værende Ejere.