Angaaende Nedre Tellemarkens

eller Bamble Provstie

Dette Provsties Beliggende indbefatter lutter See-Værdigheder og afvexlende Skiønheder i Naturens Rige.

Hvad om enhver Kirke i Særdeleshed er at anmærke, skal blive antegnet i Beskrivelsen over et hvert Sogn.

I Bamble Provstie ligger

følgende Kirker:

Scheen, som brændte den 20de Novembr. 1777, men nu meget zirligen af nye opmuret med mange smukke Prydelser.

Solum Hoved-Kirke med Annexet Mælum.

Holden Hoved-Kirke med Annexerne Helgen og Romenæs.

Bøe Hoved-Kirke med Annexerne Lunde og Gaarder.

Seude Hoved-Kirke med Annexet Næss.

Hitterdals Hoved-Kirke med Annexet Lille-Herret.

Gierpen Hoved-Kirke.

Østre Porsgrunds Kirke med Annexet Vestre Porsgrund.

Ejdanger Hoved-Kirke med Annexerne Brevig og Slemdal.

Bamble Kirke med Annexet Langesund.

Kragerøe Byes Kirke med Annexet Sannichedal.

Drangedals irke med Annexet Tørredal eller Bøe.

Den første Christelige Kirke er i Norge bygt paa Morstur Anno 997.

Her er altsaa i dette Provstie 12 Hoved-Kirker og 14 Annex-Kirker, hvortil ere kaldede 12 Sogne-Præster og 2de Residerende Capellaner, nemlig en i Scheen og en i Ejdanger.

I dette Seculo er af nye byggede foruden Scheens, som 1777 brændte tilligemed Byen, som nu zirligen er opført af grundmuur, Solum og Mælum af Træe, Hælgen Kirke af Træe, Østre Porsgrunds Kors-Kirke af Træe, hvor ej før været Kirke, Vestre Porsgrunds Kirke af Træe, hvor før var et Capell; Langesunds Kirke af ræe, hvor ej før været Kirke; Tørredals Annex-Kirke af Træe, og bestaaer af murede Kirker i Provstiet følgende: Holden, Romnæss, Bøe, Lunde, Seude, Næss, Gierpen, Eidanger, Slemdal og Bamble.

I dette Provstie ere efterfølgende Antal:

	Fødde	Døde	Copulerede
1779	997	712	261 Par
1780	994	886	240   -
1781	1063	1140	249   -
1782	1027	918	295   -
1783	1069	1038	309   -

Provsterne som man her veed var og er:

Hr. Christian Phundt Præst til Bamble

Magister Nyeborg Præst til Scheen

Magister Alstrup Præst til Bamble

Hr. David Monrad Præst til Gierpen

Hr. Kok Præst i Hitterdal

Hr. Succow i Holden Sogn

Og nu værende Hr. Jogan Friderich Monrad Præst ved Gierpen.

Dette Provsties Sogne ligge meget beqvemme i Henseende til at kunde opfylde Manglerne ved en let Tilførsel fra andre, som falholde det hvortil de trænge, og det de have at sælge kan de og uden stor Besværlighed udbringe til de Kiøbende.  Her tiltager nu en bedre Agerdyrknings Maade ligesom Skovene aftage, og de her liggende Jern-Værker og mange Saug-Bruge, Byen og Forstæderne give alle den der elske Flittigheden daglige Anledninger til Fortienester.

Tellemarken det Øvre afgiver de raae Producter af Bielker, Tømmer og Master, som disse i Nedre Tellemarken enten nedflaade, landsætte, tilhugge, op- og udkiøre og indlade i Skibene. Her er og stor Forskiel paa Virksomheden, Vankundigheden opdages dagligen; Mangel og Belønninger giøre de Blinde seende; og det gaaer her som det gamle Ordsprog lyder; At Nøden lærer den fattige Qvinde til at spinde. Her udretter de Pris-Materier som det Bradsbiergske Land-Huusholdnings Selskab udsætter en udbredet stor Nytte, og Belønningerne fra samme understøtte mange herlige Indretninger.

Landmanden her maae temmelig dyrt betale Dag-Arbejderne. Gemeenlig faae de for et Par Heste i Dagløn fra 64 til 96 Skilling; En Karl i Dagløn fra Paaske til Mecheli 32 sk. Høst og Vinteren 24 sk.; paa dens Kost som lejer dem daglig om Sommeren 16 sk. og daglig Høst og Vinter 12 sk.; for et Maal Korn at skiære Rug og Byg 32 sk., Havre 24 sk. Til Kulle-Milerne hugge de for Bonden forsagt og Tylten af Tømmer for en vis Priis alt paa Bondens Kost. Her sælges sielden Korn, og i saa fald allene Havre; Høe sælge ofte de som selv mangle, af Nød, og for at faae Penge til Skat og anden Udgift, dog sælge de gode Huusholdere heraf gemeenlig i gode Aar til 5 à 6 Rixort pr. Skpd. og i de Fodermanglende Tider for 2 à 3 Rdr. Skpd. Halmen fra 48 s. til 1 Rdr. 72 s. pr Skpd.; for 1 Tønde Korn at tærske paa Bondens Kost for Byg 12 s. for Havren 6 à 8 s.; for et Maal i Skoven at rydde fra 64 s. til 1 Rdr. 24 s., for en Favn ordinaire Diger at skiære 2 à 3 s.; En Gaards-Karl nyder her i aarlig Løn 12 à 16 Rdr. og god Kost; En Udgangs-Pige 5 à 6 Rdr. og god Kost aarligen; de faae 3de Gange daglig Mad og i Aane-Tiden desuden Brød og Brendevis: Kosten bestaaer fornemmeligen i Sur-Melk og Brød med Spege-Sild til om Sommeren til Frokost, og om Vinteren Øl-Suppe og Sild til, om Middagen Velling, Erter, Kaal med Flesk og Kiød til, Pølser og saltet Torsk, Lude-Fisk og anden Sule-Mad med Poteter, Smør og Myse-Smør til. Om Aftenen spise de gemenligen Meel- eller Gryn-Grød med suur eller sød Melk til. Til Huusfornødenhed betaler man her for et Lam 24 à 48 s., for en Høne eller Hane 16 à 20 s., Giæs og Ænder ere sielden til Kiøbs, for 20 Æg faaes 12 à 16 s., for Oxe-Kiød gemenligen 32 à 80 s. for 1 Bismerpund, for en Favn Birke-Brænde fra 64 til 72 s., for en Favn anden Brænde 32 à 48 s., for en Hare 36 à 48 s., for en Tiur 48 à 72 s., en Røy 36 s., Uhrhøns Stykket 24 à 32 s., for en Gierpe 8 à 12 s., for en Kylling 8 à 12 s.; Talg og Smør faaes fra Øvre Tellemarken; for Lax gives gemenligen 48 à 72 s. Bismerpd., for Øreder som fiskes i falt Vand for de levende 6 à 8 s. Stykket; for Spege-Lax gemenligen 6 à 7 Rigsort for 1 Bispd.; for en Høe-Slæde betaler man i Almindelighed 72 à 96 s., for en Vede- eller Møge-Slæde 48 à 72 s.; den Fisk man kiøber af Fiskerne, kiøber man gemenlig som Helle-Flyndre og Langer for 36 à 48 s. Bispd.; Makrel ferske 1 à 2 s Stykket, Torsk og Hvillinger eftersom den faaes de beste nedlagde Spege-Macrel 5 à 6 Rigsort Fierdingen; Østers, hvoraf kuns faaes lidet fra Kragerøe og dets Fiorder 2 à 4 Rdr. Tønden; Spege-Sild saltet Sey, Torsk og Langer faaes med Jagten fra Bergen og Vester fra de adskillige Priser, tilligemed Lude-Fsk, Spore-Nakker, Sunde Marer, tørre Flyndre, Antiovis, nedlagde Østers, Klipfisk med Rav og Rekling, støbte Lys og Talg, derfra faaes og syede Skoe, Støvler og Tøfler, Hoser, Vanter, Trøyer og Pelser med meere;  Talg og Smør fra Øvre Tellemarken betales gemenligen, naar ikke er dyr Tid, med 5, 6 à 7 Rigsort og ellers med 2 Rdr. à 2 Rdr. 24 s. Bispd., Rinsdyr som skudte her nedbringes 5 à 8 Rdr. Stykket; Ryper 12 à 18 s. Stykket, levende Slagte-Qvæg sælges fra 6 til 20 Rdr. Stykket, ligesaa Faar fra 5 Rixort til 2 Rdr. Stykket; Kramsfugle om Høsten à 1 s. Stykket og fire for 3 s., 2 for 1 s. naar er en Mængde deraf  -  De store og vidtløftige Myrer som laae som Udørkener, indiges og pløyes nu, og derved vinder Landmanden ofte Laderne fulde som før i de beste Aar ej bleve halve. Her bruges kuns faae Stæder andre end de sædvanlige Plove og meget sielden Ahl-Plover; Kornet skiæres for det meste og ikke mejes, og hertil bruges i Almindelighed Qvindfolk.  Paa de fleste Stæder kan Bonden selv tømre sine Huse, skoe sine Heste og brænde sine Kulle-Miler. Deres Sætter-Støler, hvor Græs-Bonden er feed, giøre de nu indhegnede, og fra de der smaae indrettede Lader om Vinteren hiembringe Høe og Korn; her findes, som paa andre Stæder, mange værdige og forsynlige Hisfædre, hvilke store Fortienester adle; her findes og mange efterladne og ildesindede, som forarme det dem er betroet at forvalte og nedgrave sig i en u-tilladelig Ørkesløshed og Vellyst. Mange af dette Provsties Sogn-Beboere udmærke sig i begge Dele, Velstanden og Fattigdommen vidner om begge Dele, og dette, at Præsterne, hvilke de ære, undersøge nu Deres Flittighed og derom indgive Vidnesbyrd til Landhusholdnings-Selskabet til paafølgende Belønning, giøre dog nu mange Lade skamfulde og opmuntre Dem til Ærekiærhed for deres eget beste og at ligne Deres Med-Borgere der æres og belønnes formedelst Flittigheds Udøvelse. De som tilforn, for at faae Korn til Sæd og Brød udhug den sidste Levning af sin unge og spæde Skov, giør nu sin øde Boepæl frugtbar, saaer Forraad, og lader sin Skov voxe; Den som maatte blotte sin Ejendom for Brændeved, ved at hugge den ud til en Huse-Bygning og til Gierder, sætter nu op Huse og Gierder af Steen; Den som havde for det meste mere bløde og u-bestigelige Myrer og Moradser end Muld og anden tienligere Jord, giør nu det øde Frugtbringende og forlindrer sin Nød og Mangel; her opdages nu i Ørknerne nye smaae Verdener som Boeliger for en Fremmet og forøget Folke-Mængde, og her udvikles nu Tid efter anden af Ladhedens Hiem og fra de slumrendes Leje Patrioter og duelige Borgere, der ikke vidste hvortil de vare skabte og indsatte i en Verden der skal indredes og ikke forfalde, der skal blive rig paa et Folk der skal Lovtale Skaberens Visdom, dyrke Jorden og ære Flittigheden.