Beskrivelse
over
Bradsbierg Amt

Grændser.

Amtet støder paa den Sydlige kant mod Havet, paa den Vestlige mod Christiansands Stift, paa den Nord-vestre og Nordlige Kant mod Bergens Stift og den Østlige mod Nummedal, Sandsuær samt Laurvigs Grevskab.

Amtets Lænfde fra det Stæd i Nord hvor Tinds og Vinie Præstegielde af Øvre Tellemarken støder sammen, til den yderste Kant i Søer af Sannichedals Præstegield under Bamble, er omtrent 36 Mile.

Navn.

Amtet haver sit Navn af Bradsbierg Gaard Østen for Scheen, der ligger paa et lidet Bierg Sand-Aasen kaldet; her boede Kongens Lehns-Høvding i de gamle Tider. (a)

Omendskiønt den allerstørste Deel af Jordens Overflade i dette Amt, ligesom i Norge i Almindelighed, bestaaer af Klipper og Fielde begroede med Skove og uskikkede til Agerdyrkning, saa findes dog her imellem disse meget god og brugbar Ager-Land, hvor Jord-Arterne for det meste ere gode, og i Ud-Bøygderne avles i gode Aar en temmelig Mængde Korn og Høe, af Rug, Byg, Blandings-Korn, Hvede, vel og paa nogle Stæder, Bog-Hvede, Erter, Humle, Senep med fleere Slags.

Til Fields, hvor Kornet, formedelst Solens stærkere Virkning i de smale Dal-fører tidlig modnes, saaes mest Byg, da Havren taaler mindre den til Fields indfaldende tidlige Kulde.

Ved at have lidet Mangel formedelst Misvext, liden Tilførsle, Efterladenhed og ved Skovens Aftagelse, indseer nu Land-Manden Agerdyrkningens Opkomst med en bedre Eftertanke end forhen, og de almindelige gode iverkstillende Forbedringer i Land-Væsenet, som det her 1777 den 29de Januarii oprettede Land-Huusholdnings Selskab haver lagt Grunden til og aarlig bedømmer og belønner, ere store og vigtige, i Henseende til vel andlagde Diger og Grøfter, saavel aabne, som lukte, mange Steen-Huuse i Stæden for Træe-Huuse, nye  Jords Optagelse, Myrernes og Moesernes Frugtbargiørelse, Fiskeriets Opelskning, Skovenes Besparelse, Steen-Giærdes Opsættelse, Træ-Plantning, Væver-Stolernes Mængde med mere, og følger herved en kort Beretning om dette Land-Huusholdnings og Opmuntrings Selskab.

Den gode Land-Mand og Patriot, Amtmanden over Bradsbierg Amt Kammer-Herre Adeler overlagde længe denne Indretning indtil Han ved en talrig Forsamling paa Giemsø Kloster paa vores allernaadigste Konges Høye Fødsels-Fæst den 29de Januarii 1777 fik Selskabet stiftet, Lovene oprettede og Indretningen bestemt; da alle Ting, i den til den Ende Igiennemdragne Protocol, blev og bliver indført.

Der blev da passende Selskabs Love med fælles Bifald, der dog i Tilfælde kand forandres, oplæste; der blev da udvalgt en Preses, som blev Stædets da værende Amtmand, tvende Vice-Presidenter, en Secretair og en Casserer.

Lemmernes aarlige Indskud er taalelig, og kuns for enhver Fire Rigsdaler; Samlingerne holdes tvende Gange aarligen da Priis-Materierne udsættes og alle Ting overlegges og aarligen paa Monarchens Høye Fødsels-Dag skeer en høytidelig Samling, da Præmierne udbetales. Den 29de Januarii 1782 blev uddeelt 211 Rigsdaler til 44 fortiente, da vare Lemmernes Antal 79. Den allerede udbredde Nytte, som denne priselige Indretning virker, er stor, berømmelig og fuld af lykkelige Følger.

Og er fra den 20de Januarii 1777 til Aarets Udgang 1782, formedelst dette Selskabs Opmuntringer i Bradsbierg Amt ved Land-Mænd dette betydelige iværksat:

Lugte og for det meste med Steen-Brud lagte Grøfter, skaarne,
alle forsvarlige og mange meget dube og brede................................... 8111 Alen
Aabne skaarne Grøfter, mange overmaade dybe og brede,
hvoraf 684 Alen med Torne og levende Gierder beplantede............... 54577 Alen
Forsvarlige høye og brede vel opsatte Steen-Gierder.......................... 14311 Alen

Følgende Steen-Huse:
Et Fæehuus 9 Alen langt, 8 1/2 Alen bredr, 3 Alen tyk Muur,
et muret Bryggerhuus og et Ditto Svinehuus
Et stort Huus til 18 Kiør, 20 Alen langt, 14 Alen bredt, 7 Fod under Bielkerne.
Et Stue-Huus 20 Fod langt, 20 Fod bredt 1.1/2 Alen tyk Muur; en 5 Alen bred
og 2.1/2 Alen høy Steen-Broe.
Et muret Fæehuus 20 Fod langt, 26 Fod bredt, 9 Fod høyt.
Et Stue-Huus 32 Fod langt, 22 Fod bredt, 11 Fod høyt, 1.1/2 Alen tyk Muur.
Et Fæehuus 18 Alen langt, 13 Alen bredt, 2.1/2 Alen tyk Muur.
Et Faare-Huus 8.1/2 Alen langt, 5 Alen bredt.
Foruden saa mange i den Tid opbyggede og Tegltækte Huuse af enkelte og dobbelte Etager af Træe opførte og zirligen indrettede

Brændt god og klar Tiære........... 88.5/8 Tønde
Al selv-avlet Liin, selv spundet og virket:
Lærret........................................... 246 Alen
Dynewahr til 2 Overdyner............

Strie.............................................. 58 Alen
Vadmel......................................... 18 Alen.

Efter Attester fisket og leveret til Scheen og til Porsgrund:

Hellefisk.......................................... 877 Stykker
Torsk............................................... 1267 Stykker
Sey.................................................. 801 Stykker
Langer............................................ 548 Stykker
Lub................................................. 235 Stykker
Rokker............................................ 46 Stykker

8)    a)     Agerland opryddet, under Maal angivet........................................... 698 Maal
       b)     Agerland efter udmaalt Længde og Bredde, angivet     a) Længde    1250 Alen
                                                                                                                b) Breden      1479 Alen

Agerland opryddet efter Qvadrat-Alen, angivet..............................  8314 Alen
Agerland efter Alen-Maal i Omkreds, angivet................................ 12222 Alen
Til Januarii 29de inclusive er uddeelt Præmie................................ 1107 Rdlr.

I dette Aar 1783 den 3die Jan: frasagde Stiftamtmand og Kammerherre Adeler sig formedelst sin Fraværelse Præsidium i dette Selskab, og den 13de i samme Maaned, udvalgte Selskabet til Præses Stædets Amtmand Hr. kammerherre von Moltke, som aabnede Selskabet paa vores allernaadigste Konges høye Fødsels-Dag den 29de Januarii 1783 ved en lærd og vel passende Tale, hvorefter det talrige Selskab blev i Hr. Kammerherrens Huus vel bevertet og Kongens med det høy-Kongelige Huses Sundheder ved Pocaler og under Instrumenters Lyd allerunderdanigst erindret.

Denne med fleere saadanne nyttige Indretninger vil giøre Norge frugtbart og dets Beboere til dets Opelskere;  da Nationen drives hældigere ved Belønninger, og ved at æres for Fortienester end ved Trudsler dertil at tvinges. Inden Tyve Aar fra disse vigtige Selskabers Indretninger, vil man kunde ansee det gamle forglemte Norge, som et nyt, rigt og frugtbart Land, og dets Beboere, for virksomme og duelige Bogere.

I Henseende til Machiner, metaller, alle Slags Berg-arter, hvoraf ere til deels nogle rare, skal tilbørligen vorde handlet naar de Sogne og Egne kommer under Betragtning, i hvilke samme findes med Vande, Strømme, Fosser og Skove, med den mueligste Nøyagtighed.

At Bradsbierg Amt er af megen Vigtighed, er let at beviise, naar man betragter et stort Antal af Machiner i dets nederste og mest opdyrkede Deel, Virksomheden der at tiltage og Handelen der at udvides, og naar man anseer dets øverste Deel alt mere og mere Føde og Nærerigt fulde af Skove og tiltagende Nødvendigheder, Barbariet der at forsvinde, dets Ørkener nu blomstrende og fulde af underholdende Frugter, Agerdyrkningen der ikke allene vel anrettet, men dagligen at utkunstles, Sædeligheden at indplantes, deels ved gode Sæde-Læreres gode Formaninger, og deels ved en anstændig Ærekiærhed, og ligesom den gamle Udvidenheds Taage bortsvinder, saa fremskinner nu i samme Stæd et nyt opklaret Lys om Pligternes Nødvendighed, Lovenes Hellighed og de ædelmodige Handlingers fornødne Udøvelse.

Men beklageligt,at man ikke enten af Archiverne eller fra Embedsmænd kan erholde Efterretninger om de gamle Tiders Handlinger, Skikke, Retter og Omgangs-Maade, og hvorledes Vankundigheden Tid efter anden er uddød, hvorledes saavel det tykkeste Mørke er uddrevet, som en mildere Bedømmelse-Kunst har udviklet sig saavel formedelst Befalninger fra Thronen, som ved gode Embedsmænds Anviisninger; Lovene og Forordningerne vide vi vel, men de ere almindelige og de sidste efter Omstændighederne foranderlige; Enhver Embedsmand er noksom sysselsat ved at kunde forvalte sit Embede efter Lovene og til det almindelige Beste, men, at efterlade sig grundige Anmærkninger for hver sin Eftermand og for Efter-Verden, vilde giøre hans Navn u-forglemmeligt og have en u-troelig nyttig Indflydelse i den Nordske Histories Forklaring og Udbredelse.

Vi mangle sandeligen ikke Materier at skrive om, og Mærkværdigheder der fortiener vor Opmærksomhed fordi vi boe bag Biergene, og ofte fraskilte deres Omgang, som prale med den fine Stats- og Skrive-Kunst.

Hvert Bierg indeholder Rigdomme eller en Art af forskiellige Egenskaber. Hver Lund haver sine Behageligheder, Selsomheder, rare og ikke almindelige Planter; hvert Vand og Vandfald indeholder altid noget der ærer Skaberen, underholder Menneskerne, og de frembringer ofte ubekiendte Fiske-Slags og Fiske-Arter; Insecternes forskiellige Hære med Ormens og de øvrige Dyrs Skabninger og naturlige Egenskaber giver Natur-Forskerne altid rige Anledninger midt i den frugtbare Field-Bøyd at kunde oplyse den nysgierige Lærde endog i det udkunstlede Paris, hvor Moderne for Europæerne dannes og foreskrives.

Ja, mon Skialderne endnu ikke i det ældgamle Tellemarken kunde finde Spor af værdige Helte og nogen Sindrighed i de gamle Digteres Sange at lovtale med en Smag efter vore Tider ? mon et overflødigt Natur-Rige ej fortiente nøye at undersøges ? alle saadanne Opdagelser med de samlede om de Gamles Tænke- Handle- og Leve-Maade vilde med Skiønsomhed læses af Efterkommerne, men, da man mangler saadanne Vejledninger maae man enten skrive blot det man veed og hørt, eller udskrive de gamle Historie-Skrivere, hvortil jeg i saa fald heller vil henviise Læserne af disse Blade, end at giøre  Igientagelser af trykte Efterretninger, som de fleeste Bogsamlere selv have, og ere saa almindelige og bekiendte.

Denne Udsvævning over mit Fædrenelands, af saa mange og ukiendte Yndigheder og Fordeele, ville Læseren holde mig tilgode, hvorfor jeg vil vende tilbage til mit Forehavende.

At dette Amts ældgamle Politiske Forfatning har været overeenstemmende med Norges i Almindelighed er upaatvivleligt, og endskiønt man finder, at der Aaret 1161, og maaskee endnu længere før, har været Lehnsmænd over Landet og Befalings-Mænd over Kiøbstæderne, saa ere dog de ældste Breve, som dette Amts Archiv-Registratur melder om, følgende.

De første Breve til Amtet, som af Archivets Registratur er uddraget.

Det første Brev til Amtet, som af  Kongerne er
Kong Christian den IVdes                                  Anno      1589
Ditto fra Cancelliet                                                               1660
Ditto Slots-Lovens                                                              1699
Ditto fra Rente-Kammeret                                                   1663
Ditto fra Statholderen                                                          1588
Ditto fra Aggershuus Stift                                                  1694
Ditto fra Christiansands Stift                                             1681
De første Amts Protocollers Datum                                  1692
Justitz-Protocoller for Bamble Sorenskriverie fra            1663
For Nedre Tellemarkens Sorenskriverie fra                      1662
For Øvre Tellemarkens Ditto                                              1663
Ditto første Brev fra Lands-Officererne                            1644

Ligeledes har Lehns- og Amtmænd i dette Amt, hvis Navne jeg har kundet overkomme, været følgende :

Hans Biler til Giedskoug
Alexander Rabe von Poppenheim til Lieberau.
Ove Giedde til Tømmerup
Ejlert Urne til Gunderlofsholm
atter Ove Giedde
Jørgen Bielke til Hofhusholm
Jens Friderich Marskat til Hotlov
Preben von Ahnen til Fosnes
Niels Sørensen Adeler
Henrich Adeler    
Jacob Lindberg
Michel Steum
Christian Berg
Henrich Esseman
Johan Friderich Løvenhielm
Kammer-Herre Georg Friderich Adeler
Holm
Atter Kammer-Herre Georg Friderich Adeler
Kammer-Herre Friderich von Moltke

Man finder i et kort Overslag over alt Rigets Indtægt og Udgivt, som er tilsammendragen den 24Dec: 1602: At Hans Biler nævnes som Lehnsmand over Bradsbierg Gaard etc.

Ligesaa at da indrentede Bradsbierg Jordebog til Kong Christian den 4de aarlig 481.1/2 Daler, og Giemsø Closter Jordebog aarlig til Kongen 503 Daler, og Thune Skibrede aarlig 282 Daler. I Lehnet var da 6 Saver, og i Thune Skibrede 2 Saver.

Amtets Inddeeling i det Verdslige

Amtet  bestaaet af de Tvende store og anseelige med mange Rigdomme, Mærkværdigheder, Natur-Gaver og lystige Egner begavede Fogderier, nemlig: Nedre Tellemarken eller Bamble Fogderie, og Øvre Tellemarkens Fogderie, af et Lavdømme, der tildeels strækker sig uden for Amtet og i de Trende Sorenskriverier, nemlig Nedre Tellemarkens, Bamble og Øvre Tellemarkens.