 |
 |
|
|
Angaaende Levemaaden og Nærings-Veyene Levemaaden i Scheen er meget ærbar og indskrænket; enhver Hud-Fader lever med sit Hus-Folk got i Eensomhed og giør sine Bye-folk og Slægt deri deelagtig, men Omgang med Fremmede, der maatte sætte dem ud af den jævne Leve-Maade, søge de at undgaae, og de overdaadige Giæstebude ere endnu ikke gangbare i Scheen, og derfor er en mest almindelig blomstrende og u-trænget Tilstand og mange dels rige og dels velhavende Borgere, disse sætte altid Arbejds-Standen i Virksomhed og Haandværkerne leve under gode Privilegier og under en lovlig Beskyttelse vel, naar man undtager dem som her, saa vel som paa andre Stæder dyrke Ledig-gang og Ødselhed. Her boe vel ikke priviligerede Slagtere og Bagere, men her falholdes dog slagtet Kiød og alle spiselige Slags baget Brød. Her ere mange Kroer og Herbærger-Huse for den almindelige Mand, men for fremmede Folk ikkun Et og tilforn næsten ingen. Man vil vel, og det ikke aldeles ugrundet mene, at Porsgrund saa Handels-fordelagtig beliggende, der hvor Udskibningen skeer, og der, hvor Told-Boden ligger burde være Kiøbstæden og Scheen allene en Saug-Plads, hvortil beklagelige Hændelser, der ved Ilde-Vaade nogle Gange gandske ødelagt Scheens Bygninger, Kirke, Raad-Huus, Skoler og Saver, kundet give Anledning, men det gamle Scheens Indvaanere vil heller udsættes for nogle faae U-lejligheder end forlade deres kiære Scheen. Her boe mange ærede Slægter og iblant disse ere De Simonsønners, De Capelers, Boyesenners og Cudrios de mest bekiendte; Brodals, Grubbes, Vinthers med mange flere, foruden Magistratens med Præsterne. Hr. Isaach Brodal haver med store Bekostninger været den eneste som efter den sidste Indsvaade haver opført et meget anseeligt Grundemuret To Etagie Huus, da alle de øvrige nye Bygninger ere opførte af Træe, dog alle for det meste større end de der stode der før Branden, hvorved og tildels en smuk og efter den nye Bygnings-Maade god Orden er iagttaget. Fornemmelig udmærker sig her den kostbare og anseelige Kirke, hvis gandske Indretning er af den nyeste Smag: Denne Kirke er den eeneste i Scheen, den er, siden Ildebranden, fra Grunden opført af Brand.Muur, og saavel formedelst sin indvendige som udvendige Indretning og Prydelse vil altiid kunde ansees iblandt Norges smukkeste Kirker. En Beslutning at betiene sig af de Muure Ilden havde levnet, hvor det var mueligt, giør, at den som forhen blev en Kors-Kirke, hvis ej, endnu fuldførte Taarn staaer i Krydset af Bygningen og hviler paa Fire Arker eller Buer; heller ikke tillod Kirkens klippige Grundvold, Biørn-Skiær kaldet formedelst sin nesten lodrette Nedsynkning i Dybet, betydelig at udvide den nye Kirke, man har derfore maattet været omhyggelig for at udnytte det indvendige Rum efter Meenighedens Størrelse, helst et heelt Fløy er medgaaet til Sacristie, Orgelværk og Opgang til Taarnet, som foraarsagede paa Gulvet at anbringe saa mange aabne Stole som mueligt. Det mellemste Rum indtager en Rad af Pulpiturer, som gaaer omkring de Trende Fløye og udgiør 25 indelukte Stoler af en Skikkelse, og saaledes afdeelte at de alle vende imod Alteret og Prædikestolen, og ere alle forsynede med smukke Vinduer og hvide Gardiner med røde Fryndser og Dusker; Deres udvendige Kant bæres paa Columner eller Støtter. Oven over disse i det øverste Rum er anbragt et meget smukt Gitterværk forsynet gallerie. Loftet er hvelvet, gibset og med Stekater-Arbejde ziiret. I Krydset, hvor den Fierde Fløy begynder er opført Alteret og Prædikestolen som med sine Zirater strækker sig fra Gulvet indtil Taget, nederst i Midten er Alteret med sit Knæfald i Cirkel-Snit, paa hver Side af samme tvende Støtter efter Corintisk Orden, og imellem hver To af disse, staaer et stort Sind-Billede af Billedhugger-Arbejde bruneer forgyldt, det eene forestillende Troen og det andet Haabet; over hvilke tvende Medaillons med Indskrift over Troen: Herre! jeg slipper Dig ikke før Du velsigner mig og over Haabet: Herre! jeg bier efter Din Salighed; og endelig er endnu nederst en Indgang til Sacristiet ved hver Side af Alteret igiennem smukke Portaler, og over Alteret er opsat et smukt Malerie forestillende Christ Nædlæggelse i Graven, hvorpaa ere Fem Hoved-Figurer i fuld Størrelse; Det er kiøbt fra et Tydsk Førsteligt Cabinet, og forsikres at være malet af den berømte Michael Angelo de Casarage, bliver og af Skiønnere agtet meget høyt. Over denne Alter-Tavle er Prædikestolen som bæres af de ovenmeldte Colonner, og har ved hver Side af sig en indelukt Stoel til Præsterne og deres Familier, og dernæst ved hver Side et aabent Gallerie til Orgelet. Paa dette Gallerie opføres i Tilfælde Kirke-Musique. I en Madaillon paa Prædikestolen læses denne Indskrift: Der er ingen anden Grundvold lagt, end den som er lagt ved Jesum Christum: og over Døren til Prædikesolen de Ord: Søger Herren den Tiid han kalder. Over Prædikestolen hviler en meget ziiret Himmel, og endelig sluttes den heele Alter-Tavle øverst ved tvende Frontispicer, hvor imellem en liden Forhøyning paa hvilken ligger tvende Genier og slutter med et alseende Øye øverst hvorom en Glorie; i en Afdeling under samme er malet i bas reliet, paa den ene Side Scheen i Brand og paa den anden Side Scheen opbygget, i Midten et Skiold hvorpaa er malet: Indviet den 18de Febr. 1783, derover en Phænix som opstaaer af sin Aske, og paa begge Sider tvende Skiolde, i det ene det Kongelige Chiffer, og i det andet Byens Vaaben tegnet og udført efter Hr. Professor Raverts Plan, der altiid giør hans Smag og Indsigt Ære, han har og meest besørget det meeste af Arbejdet forfærdiget i Kiøbenhavn ved de beste Mestere med bekostelig Bruneer-Forgyldning ziret. Kirkens egne Midler kunde ikke understøtte al denne Bekostning, hvorfor Menighedens Gavmildhed her kiendelig yttredes, der nu glemt sin egen Skade med Branden, skiænkede den heele til Byens Beste af Kongen skiænkede Collect til Kirken; og af disse udmærkede sig Kiøbmanden Hr. Diderich von Cappelen, der er een af Stædets anseelige Handels-Mænd, navnkundig med mange gode Egenskaber, med betydelige Forskudder af reede Penge, som med at overlade de beste Materialier for billigste Priser. Kirken haver et smukt nyt Orgel, bygt af Sr. Daniel Broblevskye med 22 Hoved-Stemmer med en Vox humana og flere Tillæg. Alter og Prædike-Stoel klædet som Messe-Hagel af rødt Fløyel prægtigen med Guld broderet, gav fordum Kiøbmand Petter Adtzlev og Kiæreste hertil; en Sølv Funt til 300 Rigsdalers Værdie er lovet; nogle smukke Sølv-Æsker til Oblater samt Kalk og Disk haves; Den mangler nu allene et Uhr i Taarnet og en Marmor Trap til Hoved-Indgangen. Den har kuns en muret hvelvet Begravelse som imodstod Branden, de øvrige bleve alle ødelagte. Under Kirken er en stor hvelvet Kielder hvor intet Liig nedsættes, men er bestemt til Rednings-Stæd for Kirkens Ornamenter og Byens Archiv i Tilfælde af Ilds-Vaade. Herom haver den værdige Scheens Magistrat ikke allene haft den Godhed skriftlig at meddele mig Underretning, men endog selv været bemøjet med at anvise mig indtil det mindste hvad der angaaer denne anselige Kirkes ganske Indretning. Den smukke Raadstue er ligesom Kirken af Mur opført. Til denne anseelige Kirkes Opmuring og Indretning haver Scheens Indvaanere udvist en rig Gavmildhed. Man anmærker, at Kongerne af den Oldenborgske Stamme i det mindste ikke i Et Hundrede Aar været i Scheen, dog været næsten alle i Norge. En af disse Regenterne, jeg mener Høy-Salig Kong Christian den Femte haver opholdt sig paa Borrestad Gaard en Nat i et Værelse, som endnu derefter kaldes Kongens kammer, rejste om Gjerpen til Fossum Jernværk, for der at tage Canon-Støbningen i allerhøyeste Øyesyn, da Scheen ej ligger paa Kongernes sædvanlige Rejse-Route. I Scheen, som en Indvig langt inde i Landet, haver adskillige fra adskillige Stæder i Landet opholdt sig som paa et sikkert Stæd i Krigens Tid for at undgaae den Fare som dette tordnende og blodige Optrin medfører, dog aldrig krøb her nogen Helt i Skiul som var udseet til at see sin Fiende og en fornærmende vred Mand under Øyne, det var at fornærme den fridbare Nordmand som heller vilde døe paa Ærens Seng end leve som en forsagt og feig mand. Denne Bye er kommen i Rygte for, at endeel af dens Indbyggere skulde være hengivne til den saa kaldede Pietismum, saa meget er vist, at de ikke udvise nogen Skinhellighed, men allene skye de offentlige Laster ja endog de Forlystelser som Mængden kalder uskyldige, og altsaa bør man hellere ansee Dem som Dydige Selvfornægtere end som Særsindede, og u-agtet, at denne Stads Borgere søge at undgaae den ufornødne Vellyst og udsvævende Overdaadighed, saa ere de dog villige til at understøtte de nyttige Indretninger, at sørge for de Fattige, for Guds Huus og Skolerne, ja De udvise endog at være Patrioter ved at lade sig indlemme i et Landhusholdnings- og Opmuntrings-Selskab i Bradsberg Amt uden for Byens Grændser, og maaskee det tør i sin Tid anledige Dem indbyrdes i Byen paa lige Maade at belønne Flittigheden og Virksomheden, at understøtte Væver-Stolerne og anprise de færdigste Haandværkeres beste og tillige billigste Arbejde, den fineste og beste Sav-Skur, den Indretning af vel-opfundne og kunstige Sav-Machiner, at Saverne drives med mindre Vand endnu, for de netteste og beqvemmeste Lastehuggere med mere. Da Consumptions-Inspecteuren og Casserer boer i Scheen, vil jeg her anføre hvad man veed om den senere Consumptions-Indretning. 1780 den 1te Januarii tog denne nye Indretning sin Begyndelse i Scheen, Porsgrund, Brevig, Stathelled og Langesund. Da blev Scheens Haand-Qværne afskaffede og paa Raadstuen hensatte, den saa kaldet Færsk-Mad og Vibe-Skat afskaffet, alle de mange Veje og Tilgange til Byen forandrede til Fire Hoved-Veje til Byens Hoved-Hiørner, hvor Bommer for Kongens Regning ere oprejste, nemlig: 1. Ved den Søndre Ende af Dam-Broen,
Dam-Bommen kaldet. Ved enhver Bom er lejet Hus af Kongen for de Vagthavende Betientere, hvoraf ere tvende ved hver Bom, en Oppebørsels og en affisterende og patroulerende Betient. Foruden ovenmeldte Fire Hoved-Veje er endnu en som løber nogle enkelte Gaarder Vesten for Byen, hvilken Vej allene beobagtes ved en patroullerende Betient. Alle Vahrer som ikke indkomme paa disse Fem Veje ere indsnegne og blive confisqverede. Foruden Fire Bie-Contoirer ved Bommene, er i Byen et for Kongelig Regning lejet Hoved-Contoir, hvor Consumptionen af alle Søe-Verts indkomne Vahrer, Formalings Afgifterne med mere oppebæres af Casseren, og hvor saa vel Oppebørsels-Betienterne ved Bommene som den i Porsgrund aflegge Regnskab til Casseren. Indretningen i Forstæderne bestaaer i at Borgerne paa disse Stæder, i stæden for tilforn at betale efter Ligning, nu erlægge Consumptionen og Folke-Skat efter Forordningen af 24de Januarii 1782, hvilken Afgift med Consumptionen af de paa Udstæderne rent udloffede Skibe samt Salt- og Tobaks-Afgifterne, erlægges paa Consumptions-Contoiret i Porsgrund der holdes og for Kongelig Regning og bestyres paa Casserens Vegne af Ober-Betienten paa samme Stæd. Salt- og Tobaks-Afgiften for Brevig, Stathelled og Langesund oppbæres ligesaa paa Casserens Vegne af Betienten i Brevig. De udi den Kongelige Consumptions-Tieneste
i Scheen, Brevig, Porsgrund, Stathelled og Langesund Betientere
ere: Betienterne lønnes saaledes Aarligen:
|
