Angaaende Scheens Byes Handel

Den bestaaer i Trælast handel og Bielker, Langved, Bord og anden tilladt Last, som kiøbes og neddrives fra Øvre Tellemarkens Øst- og Vest-Fielde, og kiøbes af Nedre Tellemarkens og Udbøydernes Skov-Ejere; denne Last føres for en forsagt Priis igiennem Strømme, Vande og Fosser til Porsgrund, hvor den Landsættes ved Far-Drenge, Skot- og Flaade-Mænd. Savskuren skeer paa alle de i Fogderierne og i Byen liggende Priviligerede Saver.

Her drives en betydelig og vigtig Handling med Korn- og alle Levneds-Vahrer, Kramboed-Handling, Qværne- Bryne- og Slib-stene og utallige andre fornødne Ting. De tvende her liggende Jern-Værker, som aarlig svare Bye-Skat til Scheen, have og her omkring sine Proviant-Huse, og overalt drive de her Handlende en udbredet og vel overlagt Handling, da de fleste hverken mangle Indsigt, Formue eller de ønskeligste Handels-Beqvemmeligheder, de have adskillige Udsigter til Fortienester og rige Følger af deres Arbeide i disse lykkelige Handels-Tider, de vinde ved Ruinerne i det oprørte Europe, og medens hine opoffrede Blod paa Ærgiærighedens Altere og anstillede idelige nye Slagt-Offere af Medmennesker søgte disse indgetogne og sædelige stille Folk med de øvrige lykkelige Undersattere under det Danske Fredens Septer at udbrede Norges Handel og at søge alle tilladte Lejligheder for at forøge deres Velstand, og, i stæden for at fremmede og krigende Magter lade deres Undersaattere omkomme, saa formildede disse deres Medborgeres Skiæbne, og ved Patriotiske Bestræbelser søgte at give det gamle Norge nye Kræfter og at oppuste dets meest uddødde Livs-Aander, og dette Maal opnaaes dog best og lykkeligst naar De efterfølge vor Norske Skialders den berømte Tullins Formaning, at bruge Lykken med Forstand, de Handlende kunde ellers letteligen forledes til aldeles at blotte Landet for Skove for at giøre det alt i Penge, og for nu i nogle Aar at vinde saa store Fordele, at efterlade Efterkommerne en Deel Skibe, som da ej mere vare i den forrige Værdie og lutter udhugne Skove eller Ruiner der hvor man før saae de herligste Skov-Egne, og en vigtig Overvejelse bør altid en Patriotisk Skovhugst have, de unge Træers Omfældelse fordi de med Fordel kan sælges, er fast et Lands Forræderie, og haver ikke enhver Borger i sin Borger-Ret en Patriotisk Hensigt, ere de største af disse blotte Høkere og de Rigeste fattige paa Retsindighed og de voldsomste Borgere i Fædrenelandet, dog den ærede Kiøbmands-Stand indseer dette betydelige Skrit der ligesaa vel adlyder de Kongelige Landsfaderlige Befalinger og Anordninger der sigte til det almindeligste Beste, som den ved at fredes, under samme søger en tryg Beskiermelse.