Angaaende De offentlige Bygninger

Kirken angaaende

Af tvende Protocoller som hvile hos Kirke-Værgeren Hr. Hesselberg for nærværende Tid, sees en Inventarie Liste optagen den 9de Decembr. 1712, hvori findes saaledes indført:
No. 1. En stor Klokke givet af Laugmand Claus Andersen 1683, støbt i Helsingør.
No. 2. En Ditto givet af David Davidsen og Iver Jonsen 1675.
No. 3. Den mindste Klokke af Stie Tønsberg givet 1686.

A: Landskyld i Gierpen Sogn:
I Nordre Bræche 2 Huder uden Bøxel.
Egaasen 2 Huder med Bøxel.
I Høymyr 1 Tylt hugne Bord
I Luxefield 1 Hud uden Bøxel.

B: I Bamble Sogn:
I Berg 1 Hud uden Bøxel.
I Giersta 1 Hud uden Bøxel

C: I Solum og Mælum Sogne:
I Søndre Schielbred med 2 underliggende øde Pladser.
Grimsholt og Nyehuus 7 Huder med Bøxel.
Dal 1 Hud med Bøxel.
Siørholt 1 Hud med Bøxel.

D: I Holden Sogn:
I Namløs 5 Mæhler uden Bøxel
I Søve 1 Hud uden Bøxel

E: I Seude og Næss Herred:
Gunnem 8 Huder med Bøxel
Sunshvalen 1.1/2 Hud med Bøxel over 2.1/2 Hud

F: I Hitterdal:
I Rui 2 Huder med Bøxel.
Nordre Ramberg 1.1/2 Hud uden Bøxel

G: Leje af 3de Tomter aarlig 2 Rdr 24 Sk.

H: Rente af 200 Rdr som Byen skylder Kirken, 10 Rdr.

I: Tavle-Penge af To Tavler.

K: Af Begrevelser.

L: For Klokkerne ved Begravelserne.

M: For Liig-Klædernes Brug

N: Af den aarlige Stoleleje

1709 er kiøbt af Lunde-Jordet et Stykke til Begravelser 10 Alen bred og 200 Alen lang. Kirkens Indtægt var 1711: 356 Rd 2 sk. Samme Aars Udgift: 296 Rd 1 Mk. 2 sk Den havde Rente av 100 Rdr. aarlig som Thomas Sommer gav til Kirken.

1769 kostede Kirkens nye Taarn 3098 Rdr 3 Mk. 17 sk. Da Kirken 1777 brændte, havde den i Behold den Capital 1584 Rdr., ved Hielp af Legata og andre Indkomster, uagtet Kirken kostede meget paa Præstegaardens Vedligeholdelse.

Foruden de mange zirlige Ornamenter til den nu nye opmurede smukke kirke, nemlig en prægtig Alter-Tavle og Orgels-Værk med mere, haver den trende nye velklingende Klokker støbte i Christiania af Rønning, og kostede 1323 Rdr. 24 sk., vejer 10 Skpd. 19 Lpd. 14 Pd

Af Lunde Gaard haver Præsterne endnu Jord at bruge, og tilforn havde Grundleje af Huserne i Gilde og Lunde Gaderne, Tangen, Kirkegaards Strædet og den Vestre Side af Tatter-Bakken, hvorom Præsten Hr. Iver Hesselberg den 1te Julii 1726 ladet Tinglyse de gamle Hiemmels-Breve af 10de Octobr. 1663, for at fornye den forsømte Rettighed, men en Kongelig Resolution at 15de Maji 1741 giorde denne Rettighed aldeles ophævet.

Lunde og Lie Gaarder bleve af den Tids Konge da Scheen blev bygget givne til Byens Bygnings-Pladser og Fæedrift, men ved de forrige Tiders Øvrigheds Personers Ligegyldighed og u-forsigtige Forhold, haver Byen misted alle disse Marker som nu ere adskildte og u-igienkaldelige Ejendomme. I de senere Tider er der nøye undersøgt alle de Anledninger der vare muelige for at faae det tabte tilbage til det almindelige Byens Beste, men den Hævd den Norske Lov giver enhver Ejere, forbød videre derved at udrette end en blot Undersøgelse, og dette Skrit giør denne aarvaagne Øvrighed ligesaa megen Ære som Ligegyldighed giør den over Pligterne slumrende Øvrighed Skam og Efterkommerne saa store Fornærmelser, da Folkemængden maae understøttes ved Beqvemmeligheder, og naar Disse uddeles fra Tronen bør de være alt for hellige til at forsvinde formedelst deres Skiødesløshed som bør vaage over Folke-Retten og alle lovlige Rettigheder.

Kirke-Tomten blev givet af Giemsøe Closters da værende Priorinde til Kirkens Opbyggelses Stæd og samme Skiær eller Tomt kaldtes Biørne-Skiær. Sogne-Præsten haver blandt de offentlige Bygninger sin frie Bolig.