AMTMÆND I BRATSBERG AMT
FRA JØRGEN BJELKE
TIL VIGGO ULLMANN, SOM
BEGGE EIET BRATSBERG
GAARD.
1661-1910.
Jørgen Bjelke, amtmand i Bratsberg 1661-1662, hadde i
1657 fulgt Siver Urne som lensmand.[1]
Han var altsaa baade den sidste lensmand og den første amtmand, men rigtignok
ikke længe; han hadde formeget ellers at vareta. Han var søn til den ærværdige
kansler fra Kristian den 4des dage Jens Bjelke til Austraat og født omkring
1615. I sin ungdom var han med i trediveaarskrigen, og senere var han til stor
hæder og til sit fædrelands frelse med baade i Kristian den 4des sidste krig,
1643-1645, og i krigen under Fredrik den tredje, 1657-1660. Under
disse krige steg han fra kaptein til generalløitnant og øverstbefalende over
den norske arme. Samme aar, som han blev armeens øverstbefalende, blev han
ogsaa kommandant paa Akershus. Efter krigen blev han geheimeraad, i 1674
overkommandant i Kjøbenhavn og i 1675 statholder paa Sjælland.
Johan Fredrik von Marschalk, 1662-1669. Senere
stiftamtmand i Bergen.
Preben von Ahnen til Fosnes, 1669-1675.Preben von Ahnen
var en pomersk adelsmand, som var blit krigskommissær i Norge i Kristian den
fjerdes sidste tid. 1646 -1669 var han forlenet med Nordland og bosat paa
Bodø gaard. Han gjorde i denne stilling, under den sidste krig med Sverige, med
det nordlandske landevern
og endel
hvervede tropper et indfald i svensk Lapmarken, hvor han ødela en mindre
bergstad med et sølv- og blyverk, hvis drift senere ikke er blit
gjenoptat. Han eiet baade Fossum og Ulefos jernverker. Døde 1675. Hans bo
ekvestreredes.[2]
 |
|
Søndre
Brække
Vistnok noget senere bebyggelse, fra omkring 1810. |
Nils Søvrensen (ikke Sivertsen) Adeler til Jomfruland,[3]
admiral Kort Adelers bror 1675-1692. Hans far Søvren Jensen var kongelig
skriver ved saltverket paa Langø fra 1614 eller 1615 og flyttet senere op til
Brevik, hvor han døde omkring 1650. Han drev trælasthandel og sagbruk. Hans
enke Dorette flyttet efter sin mands død til Kragerø, hvor hendes søn Nils da
bodde. 1652 maatte Jørgen Rørholt fra Bamle bøte 6.1/2 riksdaler for et
knivstik, som han hadde tillatt sig at gi ”Nils Søfrensen i Kragerø”. Nils
Adeler døde 3dje juli 1694 og blev begravet i Kragerø kirke. Hans latinske
gravskrift lyder saaledes:
Hoc conditur monumento pernobilis ac illustris vir Nicolaus Severini Adelaer, sacrae regiae majestatis Danicae olim conciliarius cancellariae et assistentiae nec non praefectus provinciae Bratsbergiensis in Norvegia, natus charissimis parentibus Severino Nicolai Adelaer et Dorotheae Johannis filiae,[4] Brevigae intra longae insulae sinum anno 1628 die 12 augusti, defunctus Crageroae 1694 3 julii, sepultus ibidem 31 mensis ejusdem, injustorum obex et afflictorum pater extitit semper ac togatis prudentiae et fidelitatis se præbuit typum, vixit generose, requiescit placide, resurget beatissime.
Nils
Adeler var første gang gift med Anna Sletter, datter av borgermester Hans
Sletter i Halmstad. Hun hadde tidligere været gift med tolder Nils Pilegaard i
Langesund. Hun maa endnu ha været ung, da hun blev gift med Adeler; ti hun fik
i sit egteskap med ham ikke mindre end 12 barn, hvorav foruten sønnen Henrik,
der blev sin fars eftermand, særlig kan merkes datteren Margrete, som blev
gift med presten Hannibal Jessen i Skien. En søster av Anna, Inger Sletter, var
ogsaa blit gift paa disse kanter, med presten Peder Hansen Braad i Bamle. Hendes
bror Kristofer blev biskop i Trondhjem, efter tidligere at ha været professor i
Kjøbenhavn. Efter hendes død giftet Adeler sig, anden gang, med Marie Cloumann.[5]
Henrik Adeler, søn av Nils, blev amtmand efter sin far og
stod i dette embede 1692-1710. Senere, 1711-1718, var han stiftamtmand
i Kristianssand, hadde titlen justitsraad, senere etatsraad. Medlem av slotsloven 1704-1711. I 1694-1695
hadde han proces med magister Thomas Bloch, provst og sogneprest til Fyresdal,
hvem amtmanden hadde fornærmet under et ting paa Brokke i Fyresdal ved at
beskylde ham for at være drukken. I Kristianssand kom han i bitter strid med
biskopen Jens Bircherod, som 21/2 1712 indsendte klage over ham. Det resulterte
i en skarp tilrettevisning av begge parter, dog særlig av Adeler, direkte fra
kongen.
Som amtmand bodde Adeler paa søndre Brække like ved Bratsberg. Han døde ogsaa
der paa et besøk i Skien den 8de februar 1718, 58 aar gammel.
Jakob Lindberg, kancelliraad, var gift med en datter av den
bekjendte Nils Josten og bodde paa søndre Mæla. Sønnen Anders døptes i Gjerpen
kirke 18/8 1716; sønnen Peter 29/12 1718. Ikke fuldt to aar senere døde fruen,
Kirstine Josten, og blev begravet 28/8 1720, 42 aar gammel. Nils Hichman
fortæller,[6]
at hans far, Tobias Hichman, der tilsidst blev sorenskriver i Senjen, var fuldmægtig
hos amtmand Lindberg og gift med en søster av amtmandens hustru, Anne Marie
Josten. Han fortæller videre, at Lindberg først mistet sin hustru og derefter
sine to døtre, som druknet paa en reise til Kjøbenhavn, som de foretok sammen
med Tobias Hichmans søster Anne, der reddet sig i forliset ved at knytte et
taug om livet, hvormed hun droges til land. Nils Hichman siger om amtmand
Lindbergs liv efter disse store ulykker, at han ”av sorrig og bekymring saavelsom
trøstende sig for meget med spiritus, blev ubekvem til einbedet” og flyttet
til hans far, hos hvem han døde i november 1723. Lindbergs pekuniære stilling
maa ha været meget mislig. 18/9 1720 stevnte hans egen svigerfar Nils Josten
ham for gjæld ! Tobias Hichman møtte for amtmanden. Likeledes blev han samtidig
stevnet for en obligationsgjæld, stor 150 rdl., til assessor Jakob Rasch,
videre av prokurator Jens Gram, endvidere av mad. Johanne salig von Wochums for
en gjæld, stor 38 rdl. 1 mk. 20 sk. Likeledes 28/3 1722 paa justisraad amtmand
Nobels vegne ved hans fuldmægtig Rasmus Due, ja endogsaa av sognepresten mag.
Peder Nyborg i Skien. Stakkars mand !
Telemarkske
skiløpere, som var komne for at ta del i krigen mot Karl XII, vilde ha
amtmanden til at føre sig, og da han ikke vilde, gav en av dem ham et hug i
skulderen. Det blev nok ikke paatalt. Ikke nogen respekt heller altsaa!
Mikael Storm, «barnefødt i Norge», amtmand efter Lindberg.
Han var gift med Boel Sommer og, som det synes, ogsaa tidligere bosat i Skien
eller Gjerpen. Han var nemlig sammen med sin hustru fadder i Gjerpen kirke i
1702, likeledes igjen i 1724. Han døde i julen, 3dje januar 1727, paa en reise
i Telemarken.
Kristian Bergh, 1727-1731. Han var født i Tønsberg 9/4
1697, døde i Porsgrund 21/3 1731, ikke fuldt 34 aar gammel. Han var søn av
lagmand Nikolaus Bergh og antages at nedstamme fra den bekjendte biskop i Oslo
Frants Berg.
Amtmand
Bergh var en begavet, men vistnok tillike en ganske eiendommelig personlighet.
Hans interesse for oprettelsen av folkeskoler i amtet er foran omtalt under
stykket om skolevæsenet.
Den 21de
mars kl. 4 om morgenen var amtmand Bergh avgaat ved døden i sit hjem, og
allerede samme dag indfandt den knst.
sorenskriver i Bamle sorenskriveri, Søren Kjerulf, sig i hans hus for at holde
registrering over hans efterladenskaper og fortsatte dermed i nye
skiftesamlinger 11te, 25de, 27de april samt 21de mai s. a. Derefter blev der
holdt flere auktioner. Men da der endnu fandtes forskjellige ting, som ikke var
medtat i de tidligere registreringer, dels fordi man hadde været usikker om
deres virkelige eier, dels i det hele ikke kjendte til dem, holdt den efter
Kjerulfs død konstituerte sorenskriver Schweder igjen skiftesamling i boet
omtrent et aar efter, den 19de mai 1732, og endnu 28de januar 1733 var boet
ikke optat til endelig avslutning.
Saavel
registreringerne som forhandlingerne forøvrig indeholder adskillig av
interesse, tjener ogsaa til at kaste lys over den avdøde amtmand.
Av
kontante penger, ”courant mynt”, fandtes i boet 67 riksd. 2 mk. 16 sk. «desuten
1 specierigsdaler, 1 krydsdaler, 1 engelsk crone, 1/2 do., 10 engelske dukater,
1 dobbelt do. og 2 «genier». Disse penger tok cancelliraad Leopoldus til sig til at dække utgifterne ved amtmandens likfærd og
begravelse. En anden pung med penger var, foruten med salig amtmandens signet,
ogsaa forsynet med fogden Schweders og sorenskriver Schultz’s. Disse penger,
der utgjorde omkring 80 riksdaler og vedkom Rasmus Dues stervbo, utlevertes
likeledes til cancelliraad Leopoldus, som «tog mod samme pung til videre
foranstaltning».
Av sølvgjenstande fandtes:
1
sølvtepotte, 35.3/4 lod, der blev
taksert til 17 rdl. 3 mk.
12 sk.
1
sølvspølkum, 19 »
- - 9 rdl
2 mk
1
sølvkande med forgyldt fæste - 20 rdl
1 sølv
engelsk urverk, der blev taksert til 16
rdl
1 sølv
skildpaddedaase - -
2 rdl
Videree fandtes:
1 lidet
apotek med 14 smaa flasker og 4
skuffer udi . . . . . . . . . . 2 rdl
En hel
del «redskab til stensliberi».
Av
materiel 50 stykker, store og smaa, rød
jaspis,
24 stykker sortblaa og graa, 20
stykker
sort, rød og hvit agat, alt, som
det
synes, værdsat til . . . . . . . 16
rdl
Klæder:
1 rød
reisekjole, galloneret med guld og
underforet med ulveskind . . . .
. 12 rdl
1 rød
klædeshætte . . . . . . . . . 1 rdl 2
mk
1 sort
skjorte med vest og 2 par bukser 10 rdl
1 par
silkestrømper . . . . . . . . . 2 rdl
9 alen
lyst, fint klæde . . . . . . . . 18
rdl
Bøker, protokoller, papirer.
Bøkerne
var ikke katalogiserte; men endel var solgt efter vurderingen for 27 rdl. 20
sk. I en del andre fik Hans Kierulf utlæg for 15 riksd. 20 sk. Ellers fandtes
der en mængde karter,. hvoriblandt
et av salig amtmanden selv tegnet kart over Norge, et over Baahuslen, kopier av
karter over Bergenhus og Gudbrandsdalen samt mange andre landskaper, over byer,
saaledes Kongsberg og Fredrikshald. Salig amtmandens utenlandske reisebeskrivelse med en del tegninger,
en stor pakke adskillige tegninger, en do., paategnet ”indenlandske
tegninger”. En tyk bok, indbunden i brunt med rent papir, paategnet «Bratsberg
amts matrikul og jordebog», videre en bok, ”udenpaa tegnet Bratsberg amts unge
mandskabers navnebog”. 1 bok guld, 1 bok sølv, 12 stykker uegte guld. Alle
disse ting værdsattes ikke. Det var derimot tilfældet med nogle andre som 1
bok, «udi hvid pergamnent indbunden, hvori noget er skreven», taksert til 1
riksd. 2 mk., en «udi graat papir indsyd» 8 sk., en do. 8 sk., en tegnebok «udi
rødt pergament indbunden», l6 sk. o. s. v. Nogle skilderier opføres specielt: 1 skilderi av Abraham, som ofrede sin
søn, 2 mk. 16 sk., 1 skilderi av statholder Wibe 1 riksd. 2 mk., 1 do. av
Leopoldus og frue udi ramme 2 riksd., 1 av salig amtmandens forældre 1
riksdaler, 1 av salig amtmandens bedstefader 2 mk., 2 gamle presteskilderier 1
mk. 8 sk. Kan biskop Bergs billede ha været det ene?
Udi storstuen.
8 nye
ryslæders stoler, 5 store skilderier, 3 smaa do., 1 stor kakelovn udi samme
stue.
Udi det lille
kammer.
12
stykker hvide og blaa urtepotter, 88 stykker røde do., 1 gammel kiste «med
amtmandens salig fader udi», maa vel kun ha været et billede paa indsiden av
laaget!
Udi
amtmandens sengkammer befandtes endnu
19de mai 1732: 1 engelsk seng med rød mascheyes omhæng og sengeklæder, 3 par
cartuns gardiner med kapper, 4 engelske røslæders stole, 1 brunmalet slagseng
med en under- og en overdyne tilligemed et par lærredslagener, 1
skrivebord av furre, ovenpaa med rubriqver indretted og under en skuffe med en
del brever og andre papirer indlagt, 1 par tinlysestager med tinlysesaks og
futeral, 1 tinblækhus, 1 do. av valbirk med sandhus til, 1 egefuglebur med rum
til 6 fugle og 4 glasser dertil.
Paa stalden stod 2 gulblakkede hester, 1, 8
aar gammel, takseredes til 18 riksdaler, 1 do. av samme coulør, 12 aar, til 12
rdl., 1 chaise med hjul 8 rdl., 1 grønmalet slæde med skrin 12 rdl., 1
brunmalet do. med do. 4, 1 sort lædersadel med bidsel og pistolhylster samt
chaberaque 6 rdl. Desuten var der en stor reisebaat, som synes at være sat ind
paa «skrivekarlenes kammer», da den blandt andet opføres sammen med
«correspondentzprotokollen fra hans betjeningstid».
Paa
kancelliraad Leopoldus’s vegne fremkom for skifteretten msr. Høyer og anviste,
at amtmanden under egen haand og segl den 18de juli 1730 til fru Kirsten
Sørensdatter Leopoldus, født Brinck, havde udstedt og med egen haand skrevet
skjøde paa amtmandens iboende gaard tilligemed træ-, frugt- og
blomsterhaven, mistbænke, billeder, postamenter samt 1 dusin ryslæder stole, et
sort, lakert engelsk speil og en rød maqveys seng med dertil hørende
sengklæder, hvilket skjøde befandtes tinglæst den 9 april 1731 (altsaa efter
amtmandens død). Hvad var det? Var det et testamente til en kjær veninde? I
hvert fald kreditorerne nedla en
bestemt protest imot det, og kreditorerne var haade store og mange. Blandt dem,
som hadde tilgode i boet, findes den bekjendte helt fra Fredrikshald, kaptein Peder Colhjørnsen, som efter obligation
av 18/4 1727, stor 270 riksdaler, hadde tilgode med paaløbne renter 337 rigsd.
2 mk. Endvidere guldsmed Jakob Nielsen i Kristiania 36 rdl. 2 mk.,
sognepresten i Hiterdal hr. Nils Koch for et laan til salig amtmanden 110
rigsd., foged Schweder[7],
efter regning, for laante penge fra tid til anden samt en del udlagte skatter,
tilsammen 295 rigsd. 3 mk. 6 sk. Boet skyldte videre til Anna, sal. Wilster,
efter regning, dat. Kristiania 6/4 1731, paa bekomne apotekervarer 22 rdl. 1
mk. 8 sk., likeledes til apoteker Wulf, efter regning av 11/7 1731, for
apotekervarer 17 rdl. 2 mk. 14 sk., til cancelliraad Lorents Angell i Trondhjem
efter sal. amtmandens egenhændige obligation av 21/10 1724: 419 rigsdaler,
hvortil kom renter, videre til salig Jørgen Eilertsen i Kristiania for laante
penger 20 rdl., til «hr. Post» 39 rdl. 3 mk. 20 sk. Fremdeles til jomfru
Constance Bergh, efter skrivelse fra hende av 9/5 1731, for et diamantsmykke,
leveret amtmanden til forhandling, 40 rdl. og endelig fra de tidligste
ungdomsdage gjæld til kvartermester Nils Wittrup, dat. Stralsund 4de
oktober 1715, stor 30 rdl. Vi kan næsten følge salig amtmanden paa hele hans
livsvei, og overalt har han slaat plader!
Boets
masse utgjorde 1121 rdl. 11 sk. Derav hadde 3 auktioner indbragt 731 rdl. 5
sk., av hvilket beløp cancelliraad Leopoldus hadde kjøpt for 128 rdl. 8 sk. og
statholder Wibe for 57 rdl: 1 mk. 2 sk.
Et eget
dokument av pengeværd, som ogsaa maatte realiseres efter kreditorernes bestemte
forlangende, «siden boets slette tilstand ei taaler samme at miste», var en
forskrivning fra den bekjendte Ole
Hovdejord i Hiterdal, lydende paa 160 riksdaler, «hvis indhold
tilkjendegiver, at samme penge var ligesom en belønning til sal. amtmanden for
den store møie til at forhjælpe Hiterdals og Lilleherreds almue til den
skoghugsts betaling paa Kongsberg.»
Dette
beløp har amtmand Bergh altsaa ikke søkt at indkassere. Han har da antagelig
været, som ikke saa sjelden er tilfælde: letsindig til at stifte gjæld og
overbærende med at indfordre tilgodehavende.
Nu faar
jeg komme tilbake til amtmandsrækken og skal fatte mig i større korthet i det
følgende.
Henrik Esemann (saa skriver han navnet selv, ikke Essemann),
tidligere aberstløitnant, amtmand 1731-1744. Han bodde paa Mæla og blev
begraven i Gjerpen kirke 30te januar 1744, 55 aar gammel.
Johan Fredrik Løvenhjelm, adelig, tidligere major i fodgarden, amtmand 1744-1764. Bodde til forskjel fra de andre noget længer væk, paa Kjær ved Brevik, hvor ban døde 4/7 1764. Hans frue het Ingeborg Katrine.
 |
|
Fr.
G. Adeler
|
Fredrik Georg Adeler, tidligere officer i Vesterlens regiment,
en av de mest bekjendte av Bratsbergs ældre amtmænd. Han var født i Danmark
25/8 1736; men hans far blev senere stiftamtmand i Kristianssand, hvor han
døde i 1766. F. G. Adeler blev utnævnt til amtmand i Bratsberg 30/7 1764,
28 aar gammel. Kammerherre 29/1 1769. Den 20/2 1771 blev han mot sin vilje
forflyttet til Lister og Mandals amt, fordi «hans forkjøpsret til trælast,
som eier av Gimsø, kom i strid med hans embede.» I 1773 blev han dog paa ansøkning
igjen ansat i Bratsberg, men paa betingelse av, at hans trælasthandler besørgedes
ved amtmanden i Buskerud (!). 1781 flyttedes han igjen væk, men nu som befordring
til stiftamtmand i Kristianssand. Dette embede frasa han sig i 1787 paa grund
av sine mange private gjøremaal og flyttet hjem til Gimsø. Undersøkelserne
i anledning Kristian Lofthusbevægelsen hadde bragt for dagen en del misligheter
i hans forhold, navnlig den ulovlige og ubillige friskyss, han tok sig paa
sine mange reiser mellem Kristianssand og Gimsø i rent private anliggender.
Han fik 100 riksdaler i pension.
Ved sin
første avreise fra Bratsberg, i 1771, sendte han en «valetskrivelse» (d. e. en
farvelskrivelse) til provst Hans Wille i Seljord og bad provsten «salutere det
samtlige kleresi i øvre Telemarken». I sin følgeskrivelse til sognepresterne i
den anledning skriver Wille: ”Den flyttede og flyttende hr. kammerherre maa
lades den ros av en almindelig menneskeven samt besynderlig presteven.
Himmelherren følge hr. kammerherren paa hans nye, skjønt nødige vandring og
gjøre ham den god og behagelig».[8]
Fredrik v. Moltke blev 9/4 1781 utnævnt til amtmand
i Bratsberg efter Adeler, hvem han ogsaa 1788 efterfulgte som stiftamtmand i
Kristianssand. Et par aar senere, i 1790, blev Moltke stiftamtmand i
Kristiania. Han var søn av generalløitnant J. G. Moltke og født i Danmark i
1754, altsaa kun omkring 27 aar, da han blev amtmand. Ogsaa Moltke var
kammerherre.
 |
|
Gimsø
|
Da
stiftamtmand Adeler 3/1 1783 frasa sig præsidiet i det av ham 29/1 1777
stiftede landhusholdningsselskap for Bratsberg amt, valgtes amtmand Moltke i
hans sted, og «paa vores allernaadigste konges høie fødselsdag den 29de
januarii 1783 aabnede han selskabet ved en lærd og vel passende tale,
hvoretter det talrige selskab blev i hr. kammerherrens hus vel bevertet og
kongens med det høikongelige huses sundheder ved pokaler og instrumenters lyd
allerunderdanigst erindret».[9]
I 1785
fandt han det nødvendig paa grund av den utbredte gjæring blandt almuen i
Telemarken at rekvirere militærhjælp for mulige tilfælde. I 1787 blev han valgt
til sammen med lagmand Hagerup at undersøke almuens klager over embedsmændene,
likesom han senere, 15/3 1792, indvalgtes i den kommission, som skulde
undersøke og paadømme Kristian Lofthus's sak.
I 1795
vendte Moltke tilbake til Danmark, hvor han steg til de høieste værdigheter,
blev kancellipræsident, ridder av Elefanten og statsminister, men blev i 1814
avsat, som der siges, fordi han i breve til Norge hadde altfor sterkt uttalt
sin sympati for nordmændene. Han blev dog senere igjen tat til made,
forsaavidt som han i 1816 blev stiftamtmand i Aalborg, hvor han døde i 1836, 82
aar gammel.
Den 31te
mai 1786 var amtmand Moltke blit gift med Margrete Løvenskiold, datter av
kammerherre Herman I.øvenskiold paa Fossum. Hun var født i 1772, og saaledes
ved sit giftermaal kun 14 aar gammel og 18 aar yngre end sin mand. Da hun var
noget over 15 aar, blev hun mor, idet amtmand Moltke 21/8 1787 hadde et barn
til daaben i Gjerpen kirke, som fik navnet Jeanette Elisabet Marie. Fru
Margrete Moltke døde 6/7 1808, 36 aar gammel, og ligger begraven paa Tikjøb
kirkegaard paa Sjælland.
I sin
ungdom hadde Fredrik Moltke hat Johannes
Ewald til lærer og var senere hans trofaste ven. Han hjalp saaledes den
ulykkelige digter til et bedre opholdssted og i det hele til noget bedre kaar i
hans sidste levetid (død 1781).
Digteren
Karsten Hauch omtaler Moltke i sine ungdomserindringer; han siger bl. a. om
ham: «Han var en i høi grad fin, dannet og aandelig opvakt personlighed. I
hvilket selskab han end befandt sig, blev han betragtet som selskabets sjæl og
midtpunkt; thi han besad en stor vittighed og kløgt, dertil en usedvanlig
bevægelighed i sjælen og et stort konversationstalent. Dette forenede han med
en sterk begeistring for alt, hvad han betragtede som skjønt og udmerket, og
uagtet han let fandt sig tilrette, hvor han kom hen, saa var det dog hans
fornøielse at omgaaes med kunstnere og digtere, av hvilke sidste han tidt blev
betragtet som et slags Mæcenas». Hauch siger videre om ham: «Han var ogsaa
meget ømtfølende med hensyn til den udvortes ære; denne hans maaske noget overdrevne
æresfølelse havde i hans ungdom havt en duel til følge, hvori han tabte brugen
av to av sine fingre. Ved siden av hans glimrende begavelse i mange retninger
kunde man ikke frikjende ham for et slags letsind, især i pengesager. Uagtet
sin store gage var han bestandig i pengeforlegenhed, dog dette tog han sig
ikke meget nær, og naar han blot kunde skafe sig, hvad han i øieblikket
behøvede, saa tænkte han lidet paa fremtiden”. Han har, synes det, i det hele
været noget i smag med sin forgjænger Kristian Bergh, om end denne var mere
realistisk anlagt.
Jonas
Ramus Petersen blev 12/3 1788 utnævnt til
amtmand efter Moltke. Han bodde paa Mén, mens Moltke hadde bodd nedenuncler
høidedraget over Uthaugen, paa Menstad, nordenfor Borgestad.
Petersen
utarbeidet det forslag, som laa til grund for kngl. reskript av 30/11 1798,
hvorved ordningen av betalingen for presternes ministerielle forretninger i
øvre Telemarkens prestegjeld blev noget ændret, fordi de tidligere bestemmelser
hadde voldt adskillig misbruk og vakt stor misfornøielse hos almuen. Det nu
fastsatte regulativ stod ved magt i hundrede aar, til den nye prestelønningslov
av 1897 fuldstændig omordnet det hele og indførte en fælles ny ordning for det
hele land.
Den 10de
november 1795 forflyttedes Petersen til Kristiania. Mens han var i Gjerpen,
hadde han følgende barn til daaben: Anne Ramus, døpt 20/3 1790; Hilleborg 22/10
1791; Kristian 13/2 1793; Hans 23/7 1794; Jonas Ramus 21/3 1796. Blandt den
sidstes faddere var Jakob Aall, den senere Eidsvoldsmand. Det fremgaar av
disse barns navne, som av hans eget, at han har været i slegt med den bekjendte
prest paa Norderhov, Anna Kolbjørnsdatters mand.
Otto Joachim Mollke, greve, 7/3 1798 utnævnt til amtmand i Bratsberg, var født
1770, altsaa igjen en ganske ung mand, ikke fuldt 28 aar. Han var søn av grev
Adam Gottlob Moltke, hvem digteren Øhlenschläger blev opkaldt efter. I 1800
blev han stiftamtmand i Kristiania, i 1804 direktør for rentekammeret i Kjøbenliavn,
i 1824 geheimestatsminister. Han døde 1853, 83 aar gammel, altsaa endnu litt
ældre end Fredrik Moltke var ved sin død.
Grev
Moltke var gift med Sofie Kristiane Sehested Juul, der døde i 1810. Han bodde
vistnok paa samme sted som Fredrik Moltke, nemlig paa Menstad. I Gjerpen hadde
han sønnen Kristian Fredrik til daaben, født 15/9 1799. Grevinden var fadder
hos Jakob Aall paa Borgestad i 1800.
Johan Henrik Selmer, utnævnt til amtmand 27/1 1801, var
endelig norsk av fødsel, idet han var født pan Ringerike i 1756; men han blev
allerede 27/4 1803 forflyttet til Danmark som amtmand i Veile, hvor han døde
21/1 1831, 77 aar gammel. Han hadde tidligere været officer. Selmer bodde de
faa aar, han var i Gjerpen, paa Mén, likesom amtmand Petersen. I Gjerpen hadde
han sønnen Hannibal Peter til daaben 9/9 1802.
Severin Løvenskiold blev utnævnt til amtmand 27/4 1802
og var endnu yngre end forgjængerne, kun 25 aar gammel. 24/12 1813 fik han
efter ansøkning avsked fra embedet, men bestyret det endnu en tid, til utpaa
vaaren 1814.
Da
Løvenskiold i 1807 vendte tilbake fra en badereise til Tyskland, som han hadde
foretat for sin hustrus skyld, fik han i Kiel efterretning om englændernes
bombardement av Kjøbenhavn, hvorpaa han med sin familie paa en liten jagt
seilte ut fra Aalborg opover til Norge. Han kom i Kattegat midt ind imellem
den engelske og den røvede danske flaate, men var saa heldig at slippe igjennem
og iland paa Hvaløerne. Efter at ha hat en konferance med prins Kristian
August, organiserte han kystforsvaret i sit amt samt sikret det ved en privat
provideringskommission mot hungersnød.
Løvenskiold
var første repræsentant for Bratsberg paa riksforsamlingen i 1814, blev samme
aar i november utnævnt til statsraad ved statsraadsavdelingen i Stockholm, tok
avsked fra denne stilling i 1817, levet siden som privatmand hjemme paa Fossum,
til han i 1828 blev statsminister i Stockholm, hvorfra han efter riksretsdommen
over ham paany tok avsked, men lot sig av Karl Johan bevæge til at bli staaende
og blev saa, efter grev Wedel Jarlsbergs død, i 1841 hans eftermand som Norges
statholder, tok avsked paa grund av sin høie alder i august 1855, men blev
igjen efter opfordring staaende til 17de mai 1856, da statholderskapet
overtokes av kronprins Karl som vicekonge. Samme aar, den 15de september 1856,
døde han hjemme paa Fossum og indsattes i familiens likkapel ved kirken, 79 aar
gammel.[10]
I 1853
hadde han faat medaljen for borgerdaad i guld.
Fredrik Wilhelm Wedel Jarlsberg, baron, var amtmand 1814-1838.
Han var født 22/5 1787, var oprindelig officer, men saaredes under kampen med
engelskmændene i 1807, saa han blev udygtig til videre militærtjeneste. Han tok
derefter juridisk eksamen og blev saa i
1811, kun 24 aar gammel, amtmand i Finmarken, hvorfra han 3 aar efter, 27 aar
gammel, befordredes til Bratsbergs amtmandsembede. Det er merkelig, hvor unge
folk man i denne tid gjennemgaaende betrodde amtmandsembederne. Ikke alene
embedernes vigtighet, men allerede deres værdighet burde ha tilsagt
nødvendigheten av at ansætte ældre, mere erfarne folk. Wedel Jarlsberg gik i 1838
over i toldvæsenet, idet han blev toldinspektør i Larvik, hvor han døde i
1863, 76 aar gammel. Som amtmand i Bratsherg foretok han flere ubesindige og
overilede handlinger og var vistnok ikke synderlig skikket for stillingen. Han
bodde de første aar paa Mæla, senere helt utenfor amtet, paa Brunla. Han var
gift med Ingeborg Margrete Haffner.
Karl Valentin Falsen, utnævnt 11/9 1839.
Karl Falsen var en yngre bror av Kristian Magnus
Falsen og søn av justitiarius Enevold Falsen. Han blev født i Oslo i 1787, blev
i 1813, kun 26 aar gammel, by- og raadstuskriver i Trondhjem, 1826
sorenskriver paa Eker og endelig i 1846 stiftamtmand i Kristianssand, hvor han,
efter at ha faat avsked 13de januar 1852, døde 14de april samme aar. Alt under
forhandlingerne i Trondhjem under prins Kristian Fredriks ophold der i februar
1814 fik hans meninger stor betydning for fremtidens politiske utvikling i
Norge, og han deltok fra 1818, da han hadde fyldt 30 aar, i samtlige storting,
1818, 1821-1822 som repræsentant fra Trondhjem, 1830 og alle ting til og
med 1839 fra Buskerud, 1842 og 1845 fra Bratsberg og 1848 fra Kristianssand.
Allerede i 1821 blev han præsident i lagtinget, senere var han præsident baade
i odelstinget og i stortinget here aar.[11]
Som amtmand i Bratsberg bodde han paa søndre Brække,
paa samme gaard som amtmand Henrik Adeler.
Karl Falsen var første gang blit gift i 1810, med
Anna Kaasbøll, født i Kristiansund 1792, død 1822 i Trondhjem, kun 30 aar
gammel. Hans anden hustru Louise Kaltenborn, datter av general Karl Fredrik
Kaltenborn, født i Slesvig i 1780, altsaa 7 aar ældre end hendes mand,
overlevet ham i 14 aar, da hun døde som enke i Kristiania 1ste juni 1866, 86
aar gammel.[12] Amtmand
Falsens datter av
første egteskap Henriette Margrete, født 1816, blev 5/5 1841 i Gjerpen kirke
viet til byraachef Nils Kaspar Christensen.
Hans Jørgen Kristian Aall, amtmand i Bratsberg 1846-1877,
den mest ansete og avholdte av alle Bratsbergs amtmænd. Han var søn av
Eidsvoldsmanden Jakob Aall og født paa Nes verk 4de november 1806, fra 1840
assessor i Bergens stiftsoverret. Han var stortingsmand fra Bergen paa
stortingene 1842 og l845, fra Bratsberg 1851, 1854, 1859-60, 1862-63,
1864 og 1868-1869. Til de mellemliggende ting hadde han frabedt sig
gjenvalg. Ved indførelsen av aarlige storting trak han sig tilbake fra det politiske
liv. I 1845 var han præsident i stortinget og paa alle ting, hvorav han var
medlem i aarene 1851-1869, stadig præsident i stortinget.
Da Aall i
1871 hadde sit 25-aarsjubilæum som amtmand, oprettedes der, efter
opfordring av amtsformandskapet og formandskaperne i amtets byer, ved
subskription et legat til minde om hans fortjenester som amtmand. Aall har,
blandt andet, han har istandbragt til kommunikationernes fremme i amtet,
hovedfortjenesten av istandbringelsen av Skotfoskanalen, hvorved Telemarksvandene
sattes i seilbar forbindelse med Skien og med sjøen. Derfor staar ogsaa hans
av Skeibrok og Visdal modellerte byste paa Skotfos nær en av mellemsluserne.
Ved hans avsked i 1877 meddelte kongen ham medaljen for borgerdaad i guld, og
stortinget gav ham 6000 kroner aarlig, ikke som pension, hvorom han ikke hadde
søkt, men ”i anerkjendelse av hans fortjenester av fædrelandet”.
Amtmand Aall var en flittig kirkegjænger, og han var det i bokstavelig forstand. Hver søndag kunde man se ham paa hans vei fra det vakre Ekeli til Gjerpen kirke, svingende stokken og i ivrig samtale med hvemsomhelst han traf paa kirkeveien. Han interesserte sig sterkt for opførelsen av to nye kirker i Gjerpen, en paa Uthaugen og en paa Ophaugen, ovenfor Gjerpens gamle kirke; men, som foran omtalt, førte ikke disse hans bestræbelser til noget resultat. Derimot var han med og smykket Gjerpens restaurerte kirke. Han vedblev altid at glæde sig i sine latinske og græske klassikere, som han stadig tok frem igjen. Et litet skrift av ham blev under titlen ”Religiøse spørsmaal” utgit efter hans død.
 |
|
Ekeli
|
Aall var
17/6 1836 blit gift med Mariane Møller paa Aakre[13]
i Gjerpen like ovenfor Borgestad, hvor der paa en parcel fra Aakre, kaldet
”Ekeli”, byggedes ham en hyggelig og lun bolig; men da han hadde tat avsked,
flyttet han allikevel ind til Kristiania, hvor han døde 24/'2 1894 i sit 88de
aar. Tre aar efter døde hans hustru, 85 aar gammel. Egteskapet hadde været
barnløst. Av den efterlatte formue, som fordeltes til forskjellige
slegtninger, uttoges til et legat 8000 kroner, hvis renter skal utdeles til
værdige trængende i ytre Gjerpen og i Porsgrund. [14]
Mathias Rye, vistnok en brodersøn av Olaf Rye, var amtmand
1878-1880. Sidstnævnte aar blev han stiftamtmand i Kristiania. Han var
den første amtmand, som bodde nede i Skien.
Ulrik Fredrik Kristian Arneberg, amtmand i Bratsberg 1881-1889,
bodde som amtmændene Henrik Adeler og Karl Falsen, paa søndre Brække. Han var
født 15/6 1829 i Vanse, hvor hans far var provst og sogneprest. Ogsaa hans
bedstefar paa morssiden var prest, Georg Willumsen i Sigdal. Arneberg tænkte
ogsaa først paa at studere til prest; men efter i 1846 at ha tat artium og
senere andeneksamen, begge med meget gode karakterer, besluttet han at ombytte
det teologiske med det juridiske studium og fik i 1852 en meget god juridisk
embedseksamen, skjønt han den hele tid hadde maattet slite sig frem med
privatundervisning og laan. Hans mor sat nemlig uten formue med 8 sønner efter
sin mands tidlige død. Arneberg blev først fuldmægtig hos byfoged Thrap i
Kristiania, og da denne døde i 1856, blev han konstituert i embedet. I 1861
blev han høiesteretsadvokat, i 1866 assessor i Kristiania byret og i 1872
justitiarius i samme. Han nød baade som menneske, advokat og dommer den største
anseelse og utnævntes 31te januar 1881 til amtmand i Bratsberg efter Rye.
 |
|
Fra
veien utenfor Ekeli
|
I 1889
blev Arneberg justisminister i Emil Stangs ministerium, og ved dettes avgang i
1891 blev han igjen amtmand, nu i Smaalenene, fra hvilket embede han tok
avsked i 1905, da han var 76 aar. Han var gift med en datter av
høiesteretsassessor Motzfeldt.
Otto Benjamin Andreas Aubert, amtmand 1889-1898.
Otto
Aubert var født i Bergen 17/12 1841, hvor hans far dengang var
stiftsoverretsprokurator, men senere blev amtmand i Nordre Bergenhus. I 1878
blev Aubert, 37 aar gammel, amtmand i Nordland og i 1889 Arnebergs eftermand i
Bratsberg ved hans utnævnelse til statsraad. Aubert omkorn ved et
ulykkestilfælde nede i Skien den 23de januar 1898, idet en lybsk hest løp ham
overende paa det glatte gatefortoug. Han kom derved til at falde haardt bakover
og forslog sig saaledes i bakhodet, at der blev brud paa hjerneskallen. Amtmand
Aubert var ellers meget rask og let i sin gang; men ulykken var ute. En
elskværdig og behagelig mand, hvis uventede og pludselige død fyldte mange med
sorg. Han bodde paa Mæla.
Thomas von Westen Engelhardt var amtmand i Bratsberg 1898-1902,
da han forflyttedes til Jarlsberg.Engelhardt var født 1850, blev statsadvokat i
1889, var 1891-1893 medlem av Steens ministerium og i 1895 av Hagerups
ministerium. Bodde paa Mæla. Døde tidlig.
Viggo
Ullmann, amtmand 1902-1910.
Viggo
Ullmanns far Jørgen Nikolai Aksel Ullmann var født i Kjøbenhavn, men døde i
Kristiania 1862 som fuldmægtig i revisionsdepartementet. Hans mor Vilhelmine
Dunker var datter av den bekjendte fru Konradine Dunker, professor Hansteens
søster. Hun fik efter sin mands død post som bestyrerinde av Vaterlands
asyl,
hvor hun var fra 1862 til 1894, da hun fratraadte, 78 aar gammel; men endnu
levde hun, aandsfrisk og interessert, i mange aar og døde først 28/4 1915, 99
aar gammel. En mer end almindelig rikt begavet kvinde.
 |
|
Viggo
Ullmann.
|
Viggo
Ullmann blev født i Kristiania 21/12 1848 og tok filologisk embedseksamen i
1872. Han var folkehøiskolelærer fra 1873, først i Nedenes, i Østre Moland og
Landvik, senere paa forskjellige steder i Bratsberg, i Drangedal, Gjerpen,
Vinje og endelig i Seljord, hvor skolen først holdtes paa den gamle
skrivergaard Bjørge fra 1880 og fra 1884 paa eiendomsgaarden Utgarden. Politisk
foredragsholder og debattant hele landet over i otti- og nitiaarene.
Stortingsmand for Bratsberg paa alle ting fra 1885 til 1900, stortingspræsident
1892 -1894 og 1898-1900. I 1900 frasa han sig gjenvalg. Han kom
heller ikke senere paa tale, da folkestemningen i alle fald i denne henseende
vendte sig ifra ham. Derimot utnævntes han til amtmand 28/2 1902. I den sidste
tid kunde han ikke bestyre sit embede og døde tilsidst som sindssyk i
Kristiania 30/8 1910.
Ullmann
var gift med Vilhelmine Marie Eriksen, datter av sogneprest Andreas Eriksen i
Løiten. Hun var ham en trofast medhjælp fra først i alt det besværlige
husvæsen, som fulgte med folkehøiskolen.
Viggo
Ullmann hadde en ganske overordentlig arbeidskraft. Ved siden av sin
lærergjerning og sin politiske virksomhet var han ogsaa en frugtbar forfatter.
Han oversatte saaledes Plutarks levnetsbeskrivelser, der utkom i 2 bind 1876-1877,
Ammianus Marcellinus’s 25 aar av Roms historie i 3 bind 1877-1881. Av
senere selvstændige arbeider maa særlig nævnes hans Haandbok i verdenshistorien
i 4 bind, 1899-1905.
Som
amtmand bodde Ullmann først tilleie paa Lagmandsgaarden, men kjøpte derefter Bratsbergs hovedbygning med have. Andet
var nu ikke igjen av Gregorius Dagssøns store gaard. Hele jordveien var
utparcellert og frasolgt til smaabrukere. Omtrent samtidig med at hans jordiske
levninger fortæredes av ilden i Kristiania krematorium, nedbrændte hans hjem
paa Bratsberg, og de svedne væggestokker og de øde brandtomter laa gjennem mange
aar som et trist minde om hans sørgelige utgang av livet; ti da hans økonomiske
stilling hadde været daarlig, og amtet hadde garantert for hans gjæld ved
gaardens kjøp, maatte det overta hans bo, og det lot saa den avbrændte gaard
staa hen ganske urørt og uskjøttet aar efter aar. Men paa folkehøiskolegaarden
i Seljord, hvor han vel hadde levet sine lykkeligste aar, er nu hans byste
opsat, støpt i bronce i 1.1/2 meters størrelse, paa en to meter høi
granitsokkel. Paa den staar indhugget: Viggo Ullmann 1848-1910. Inde i
sokkelen er hans aske hensat. Under stor tilstrømning avsløredes hans byste en
vakker solskinssøndag. Stortingspræsident Løvland holdt avsløringstalen.[15]
