Angaaende

Scheens Bye og Lavdømme.

 

Scheen eller Skien, ligger lidet over 59 Grader, er en af Norges ældgamle og tillige betydelige Kiøbstæder. Den skal have faaet sit Navn af Elven forhen Skiene kaldet, kommende fra det Vand Nordsøen, som nedløber i trende store Fieldstyrtninger, og udgiør disse store, Skot-Fossen og Lange-Fossen. Byen er beliggende saaledes at den er ved Broer lænket til Solum Sogn og er landfast med Gierpen Sogn, den Vestre Del indholdes i Lunde og flere Gader Smide-Øen med deres Huse og Saver som ved Lange-Foss Broe er Byen tilføyet; den Østre Del bestaaer af Søe-Bode og Huse-Bygninger, Adkomsterne dertil i Øst er fra Gierpen Sogn igiennem Kleve og Bakker, ligesaa paa den Nordre Kandt fra Gierpen Sogn og Fossum Jern-Værk, og fra Solum Sogn og Giemsøe Kloster over Broer og Klipper, dog ligesom der nu i Almindelighed sørges for en god Orden, saa viser samme sig og nu i smukke, lige og Steenlagt Gaders Indretning og Vejenes Forbedring. Adkomsten til Vands er kuns for middelmaadige Skibe, Baade og Jagter, da de store Skibe laddes og losses i Forstæderne og i Graaden losses Salt-Skibene og Skibe af svær Drægtighed som ligger en kort fierdendel Mil fra Scheen.

 

Scheen ligger en dierdendel Mil Sønden fra Fossum Jern-Værk, tre fierdendel Mil Norden for Porsgrund, en fierdendel Mil Østen for Fierestranden og Nord-Søen og strax ved Giemsøe Kloster.

 

Bradsberg, Breche,Falcum og Mela-Gaarderne omringer Byen, og naar man først er indkommet i Byen som nu meget zirligen er opbygget, er dens Beliggende ikke u-behagelig. Savernes Gang giver et nyt Liv i Scheen, og de Danskes Adkomst med Levneds Midler giør denne Skue-Plads endnu mere munter, da man seer en Vrimmel  af Kiøbende og de Bedrøvedes Miner, der sukkede efter Brødet, oplivede, og begge disse anførte Dele give de Arbejdende baade Fortienester og Underholdning. Man seer og paa den Tid Flaademændene i lutter Bestræbelser med sine smaae Pramme, der med Fyrighed bemægtige sig de ligesom udspyede Tømmer-Stokker af de skummende og brusende Fosser.

 

I Nærheden her af ligger og det gamle Hagesteen Faret, hvorom paa sit Stæd er meldet.

 

At Byen formedelst sin Ælde er Navnkundig bevidner Snore Sturlesen og Ramus med flere, og blant de mange Beskrivelser finder man og denne: I denne Bye hvoraf Scheen Syssel kaldes boede Anno 1206 Gunni Lare en Bagle som der lod bygge tvende Skibe til Erling Steenveeg, da Birkebenerne forfulgte dem ved Jomfrue-Land. Anno 1613 blev her holdet Herredag eller Høyeste Ret, hvori Canceler Christian Friis præsiderede, Snore Sturlesen ansaae alt i den Tid denne Bye for vel bebygt, endskiønt ikke stoer, og denne da alt at have haft nogenledes velhavende Borgere. 1619 holdtes Herredag i Scheen, paa Kongens Vegne vare de 2de Rigs-Raader Christian Høegh og Anders Bilde, som med Stadtholderen Jens Juul og Norges Rigs-Canceller Iver Bielke skulle foretages. Kirken, der sluttelig endnu staaer paa samme Stæd som da, mælder han stoed paa en Klippe.

 

Vaabenet ligner Kragerøes, det bestaaer af tvende opreiste Skier immellem hvilke er en Bielke, hvorpaa findes et sexkandtet Kryds som en Stierne med et lidet Blomster-Træe paa hver Side samt omringet i Randen med disse Ord: Schienensis Insignia Urbis. Man er i Uvished om hvilken af disse Byer  er den ældste, enten Tønsberg, Stavanger, Stafanger før kaldet eller Scheen, og, naar man alt fra 1206 finder om Scheen en fuldstændig Beskrivelse, og naar man læser samme Byes første Privilegiers Datum af 1346, saa indseer man Scheens Ælde og derom ingen Tvivl kand bære, og var det at ønske, at alle Byer i Norge vilde med denne gamle tiltage i Anseelse, i en udvidet Handel, og dets Beboere ligne disse i Virksomhed og Tarvelighed.

 

Angaaende

Scheens Byes Privilegier.

 

Det første Privilegium som meldt, udgav Kong Hagen 1346, samme Confirmerede Kong Magnus Smech Anno 1359, og Confirmerede Kong Christian den Første samme med Tillæg, at Scheen skulde beholde samme Friheder som Tønsberg og Opslo.

 

Anno 1548 Confirmerede Kong Friderich den Første samme 21 Julii paa Aggershuus, ligesaa Kong Christian den Tredie i Viborg. Kong Christian den Fierde ligesaa, som sees af Kong Friderich den Tredies Confirmation paa Aggershuus den 25de Aug: 1648.

 

Kong Friderich den Tredie haver paa Pergament givet Byen, som den første Souveraine Konge Privilegium, og deri tilladt, i Byen aarlig at holdes et Market hver 20de September, underlagt Byen al Trælast-Handel paa Tre Miles Omkreds, dog uden at fornærme de ældre berettigede; alle Skibene der allene og ej i Udhavnene at sælge sine Vahrer; alle Strandsiddere i Amtet at tage Borgerskab i Scheen, skreven Kiøbenhavn den 30te Julii 1662.

 

Disse Privilegier Confirmerede Kong Christian den Femte den 25de April 1682, hvori blev tilføyet, at Kragerøe til Scheen skulde give en aarlig Kiendelse, Scheens Byes Fattig-Huus fra den Tid at kaldes et Hospital lige berettiget med andre Hospitaler.

 

Byen fik Indløsnings Ret fra Grunde-Mænds Arvinger at indløse Kierlingtein til Fae-Drift, Borgerskabet allene at Kiøbe al Last i Ejdanger,Bamble og Gierpen Sogner og ingen Skippere, alle Udliggere og Strandsiddere inden 11te Junii at tage Borgerskab, og med ingen uden med Scheens Borgerskab at handle, dog ej Fiskere, Skydsfærds-Folk og Geistgivere; Magistraten paalagt Brand-Ordning at forfatte.

 

Kong Christian den Siette confirmerede samme den 23de Septembr. 1735, med Tillæg, at Christiansands Bye aarlig skal svare til Scheen 10 Rdlr. De Danske Sælgende maatte allene i 8te Liggedage sælge til andre end Scheens Borgerskab, alle Korn-Ladninger og Vahrer allene at sælges i Scheen og ej i Forstæderne; ingen Haandværks-Mand maae handle uden en Gros eller at maae indskrives til Handel og Kiøbmandskab imod Lovens 3 Bogs 7 Capitul 1 Articul uden til eget Huus behov; al Slagt og Fede-Vahre at falholdes paa Torvet uden med Forprang at opkiøbes uden for Byen.

 

Kong Christian den Femte confirmerede samme den 14de Novembr. 1749, grundet paa Stiftamtmand Rappes Forestillinger, deri bevilgedes, at i de 8te Liggedage ej ringere Partier maatte sælges end af Hvede og Rug 1 Qvarter, Byg og Malt 2 Qvarter, Erte og Gryn 1/8 Tønde, en halv Side Flesk, Ost Stykkeviis, tør Fisk 1 Bpd., og saltet Torsk 1 Qvarter, Smør i hele og halve Qvarter med videre, fik Udstæderne Frihed at kiøbe en Trædie Part af de til Scheen opgaaende Ladninger at imodtages ved Udsejlingen, Lugerne at forseiles under 20 Rdlrs. Mulct om Aabningen skeer før i Scheen; Ingen bleve Borger af Fremmede uden først oplærte paa Kiøbmands Contoirer paa visse Aar; Ingen Fremmet sælge smaae Partier uden til Kiøbmændene; Magistraten blev paalagt at bestemme hvem der maatte handle en Gros og hvem en detaille, hvem med Trælast og Kornvahre, samt hvem at drive Høkerie og Husnæring; Borgerne at holde en Betient for at paasee alle deres Rettigheder handthævede, hvilken Betient af den aarlige Bye-Skat skal lønnes; Her forbydes Kongsbergs Leverandeurer at sælge til dette Amts Bønder som er Scheens Opland under 10 Rdlrs. Bøder for enhver Forbrydelse, og her sørges bestandig for det som kan sætte Byen i en blomstrende Tilstand. De om de sande Fordele vel oplyste tvende deputerte Borgere forsømme intet Skridt hvor Forestillingerne ere fornødne, Magistraten bidrage med disse i at udarbejde Planer, og, naar vare ikke vore Enevolds store Konger tillige bønhørede og milde Fædre, naar det gjeldede Landets Vel og Folkets Lyksalighed.

 

Den ulykkelige Ildebrand den 29de November 1766, da Scheens Raadstue brændte, borttog alle de gamle og rare Documenter, hvoraf Scheens Byes Mærkværdigheder skulde uddrages; Vi veed allene at erindre os denne Byes beklagelige Skiæbne Tiid efter anden ved Ildebrand.

 

1652 den 14de Fabruarii brændte Kirken med 48 Gaarder.

1671 Pintze-Dag brændte Kirken og et Hundrede Huse, Ilden begyndte i President Barnholts Gaard.

1732 Novembr. 10de om Natten brændte 44 Gaarder, og Kirken blev med megen Nød reddet; Ilden   begyndte i Casper Bechers Gaard i Nummer 28.

1766 den 29de Novembr. brændte Raadstuen og Under-Fogden Usgaard, hvorved tillige bestandig bliver at beklage de derved af Ilden fortærede mange gamle og rare Breve og Documenter.

1777 den 24de Novembr. om Morgenen Klokken halv Otte opkom igien en ulykkelig Ildebrand som lagde i Aske Et Hundrede og To og Halvfierdesindstive Gaarder, Kirken, Raadstuen, 32 Saver og 2de Vand-Møller ved et Quinde-Menneskes ugudelige Uforskigtighed; Ilden begyndte i Tobakspinderen Halvor Nielsens Huus, hvor hun tiente.

1779 den 2de Novembr. Klokken halv Fem om Eftermiddagen, blev den for det meste opbygde Bye atter sadt i den yderste Forskrækkelse ved en nye Ildebrand som optæntes i bemelte Halvor Nielsens Baghuus No. 19, som dog kun afbrændte hans Baghuse og en Felbereders Gaard, og det selv samme ulyksalige Qvinde-Menneske, som enten af Vaade, eller Gud veed ellers, havde været Aarsag til den næst forrige store og almindelige Ildebrand, hun havde nu med frie Forsæt denne sidste Gang sat Ild for at stiæle 500 Rigsdaler, som hun vidste hvor de laae forvarede; hun blev grebet, halshugget og brændt.

 

Begge disse saa nyeligen tildragne Begivenheder der vidne om de Ulykkeliges Elendigheds Forøgelse, og om et eneste ugudeligt Menneskes Umenneskelighed og fast uhørte Misgierninger, maae endnu udpræsse Taare af Øynene og Rørelse i det inderste Hierte, og hvor sporedes ikke ved disse Ruiner den Kongelige Naade og Gavmildhed i et Faderligt Hierte over sine lidende Børns og Undersaatteres Nød og Elendighed, den kolde og gysende Vinter var alt for Haanden den 24de Novembr:, enhvers indsamlede Vinter-Forraad fortærede Ilden og dens skræksomme Luer, den Nødlidende blev Betle-arm, og den Fattigste var i Fortvivlese der var udsat for Hunger, Kulden og Nøgenhed; Nærings-Vejene laae hendøde og Machinerne laae i Aske der skulde give Handelen sine Kræfter og de Handlende Evne til at inderholde deres Medmennesker; Enkerne bære paa sine Faderløse Børn omringede af Luerne; Suk, Graad, Forvirrelse, Bedrøvelse og en heel Rad af Elendigheder rakte hinanden forgiæves Haanden; de Husvilde søgte Lye i Ulmen og Ruinerne, de Fornuftige vare raadvilde og udøste Vee-Klager, og de Ufornuftige, der med Nød undgik den fortærende Ild, brølede ud sine vilde og rasende Toner, kort sagt: her var en af de bedrøveligste Skue-Pladse og en Skam for Menneskeligheden, at et Menneske, en Christen, en blant de Christne opdragne, kunde være og blive et Middel først ved Skiødesløshed imod Lovene, og tilsidst imod den selve Naturens Lov og den Selskabs Lov de de vankundigste Hedninger end ikke torde overtræde, kunde anrette saa skræksomt et Syn en saa fortvivlet Handling, saa følende Sørge-Spil og saa overdrevet fast u-menneskelig Voldsomhed imod Dyden og Forvovenhed imod nogle Tusinde uskyldige Med-mennesker, dog denne angrede sine Synder og leed for sine Forbrydelser.

 

Angaaende

Byens Indeling i Torv og Gader,

 

da findes:

 

1.       Kongens Gade

2.       Printzens Gade

3.       Løve-Strædet

4.       Dronningens Gade

5.       Tellemark Gade

6.       Skie-Strædet

7.       Princessens Gade

8.       Kirke-Strædet

9.       Lunde-Gaden

10.    Gielde-Gaden

11.    Tvær-Gaden

12.    Vand-Gaden

13.    Tater-Bakken

14.    Lie-Gaden

15.    Qværnedals-Gaden

16.    Pustervig-Gaden

17.    Kamperhoug Strædet

18.    Snibetorp-Gaden

19.    Sandvigen

20.    En Gade neden for Saugerne, nu sløyfet.

21.    Øen

22.    Blege-Bakken

En Plads uden for Raadstuen, som kaldes Torvet.

En saa kaldet Mønster-Plads paa Lie.

En ved Søe-Boderne opmudret Plads, hvor Markedet holdes.

 

Angaaende

Antallet af Gaarde i

Scheen før den sidste Ildebrand 1777

og som de nu befindes:

 

 

Førend den sidste Ildebrand bestod Scheen af 339 nummererede Gaarde som tilhobe med tvende andre Tomter udgiorde 341 Huse.

Men efter Branden, ved det at adskillige Stæder tvende angrændsede Tomter under et blev bebygget, er derved tabt Gaarder og Famillier i Byen 30, altsaa er Gaardernes Antal nu 311 Gaarder- Dog ere af de tabte Tomter nogle som kan ventes begygt, og her ere nu 28 Søe-Boder.

 

 

Angaaende

De offentlige Bygninger

 

Kirken angaaende

 

Af tvende Protocoller som hvile hos Kirke-Værgeren Hr. Hesselberg for nærværende Tid, sees en Inventarie Liste optagen den 9de Decembr. 1712,  hvori findes saaledes indført:

No. 1. En stor Klokke givet af Laugmand Claus Andersen 1683, støbt i Helsingør.

No. 2. En Ditto givet af David Davidsen og Iver Jonsen 1675.

No. 3. Den mindste Klokke af Stie Tønsberg givet 1686.

 

A: Landskyld i Gierpen Sogn:

     I Nordre Bræche 2 Huder uden Bøxel.

     Egaasen 2 Huder med Bøxel.

     I Høymyr 1 Tylt hugne Bord

     I Luxefield 1 Hud uden Bøxel.

 

B: I Bamble Sogn:

     I Berg 1 Hud uden Bøxel.

     I Giersta 1 Hud uden Bøxel

 

C: I Solum og Mælum Sogne:

     I Søndre Schielbred med 2 underliggende øde Pladser.

     Grimsholt og Nyehuus 7 Huder med Bøxel.

     Dal 1 Hud med Bøxel.

     Siørholt 1 Hud med Bøxel.

 

D: I Holden Sogn:

     I Namløs 5 Mæhler uden Bøxel

     I Søve 1 Hud uden Bøxel

 

E: I Seude og Næss Herred:

    Gunnem 8 Huder med Bøxel

    Sunshvalen 1.1/2 Hud med Bøxel over 2.1/2 Hud

 

F: I Hitterdal:

    I Rui 2 Huder med Bøxel.

    Nordre Ramberg 1.1/2 Hud uden Bøxel

 

G: Leje af 3de Tomter aarlig 2 Rdr 24 Sk.

 

H: Rente af 200 Rdr som Byen skylder Kirken, 10 Rdr.

 

I:  Tavle-Penge af To Tavler.

 

K: Af Begrevelser.

 

L: For Klokkerne ved Begravelserne.

 

M: For Liig-Klædernes Brug

 

N: Af den aarlige Stoleleje

 

1709 er kiøbt af Lunde-Jordet et Stykke til Begravelser 10 Alen bred og 200 Alen lang.

Kirkens Indtægt var 1711: 356 Rd 2 sk.

Samme Aars Udgift: 296 Rd 1 Mk. 2 sk

Den havde Rente av 100 Rdr. aarlig som Thomas Sommer gav til Kirken.

 

1769 kostede Kirkens nye Taarn 3098 Rdr 3 Mk. 17 sk.

Da Kirken 1777 brændte, havde den i Behold den Capital 1584 Rdr., ved Hielp af Legata og andre Indkomster, uagtet Kirken kostede meget paa Præstegaardens Vedligeholdelse.

 

Foruden de mange zirlige Ornamenter til den nu nye opmurede smukke kirke, nemlig en prægtig Alter-Tavle og Orgels-Værk med mere, haver den trende nye velklingende Klokker støbte i Christiania af Rønning, og kostede 1323 Rdr. 24 sk., vejer 10 Skpd. 19 Lpd. 14 Pd

 

Af Lunde Gaard haver Præsterne endnu Jord at bruge, og tilforn havde Grundleje af Huserne i Gilde og Lunde Gaderne, Tangen, Kirkegaards Strædet og den Vestre Side af Tatter-Bakken, hvorom Præsten Hr. Iver Hesselberg den 1te Julii 1726 ladet Tinglyse de gamle Hiemmels-Breve af 10de Octobr. 1663, for at fornye den forsømte Rettighed, men en Kongelig Resolution at 15de Maji 1741 giorde denne Rettighed aldeles ophævet.

 

Lunde og Lie Gaarder bleve af den Tids Konge da Scheen blev bygget givne til Byens Bygnings-Pladser og Fæedrift, men ved de forrige Tiders Øvrigheds Personers Ligegyldighed og u-forsigtige Forhold, haver Byen misted alle disse Marker som nu ere adskildte og u-igienkaldelige Ejendomme.

 

I de senere Tider er der nøye undersøgt alle de Anledninger der vare muelige for at faae det tabte tilbage til det almindelige Byens Beste,  men den Hævd den Norske Lov giver enhver Ejere,  forbød videre derved at udrette end en blot Undersøgelse, og dette Skrit giør denne aarvaagne Øvrighed ligesaa megen Ære som Ligegyldighed giør den over Pligterne slumrende Øvrighed Skam og Efterkommerne saa store Fornærmelser,  da Folkemængden maae understøttes ved Beqvemmeligheder, og naar Disse uddeles fra Tronen bør de være alt for hellige til at forsvinde formedelst deres Skiødesløshed som bør vaage over Folke-Retten og alle lovlige Rettigheder.

 

Kirke-Tomten blev givet af Giemsøe Closters da værende Priorinde til Kirkens Opbyggelses Stæd og samme Skiær eller Tomt kaldtes Biørne-Skiær. Sogne-Præsten haver blandt de offentlige Bygninger sin frie Bolig.

 

Angaaende

Skolerne.

 

Uagtet her er ikkuns en offentlig Dansk Skole, haver dog Skoleholderen Navn af Rector fra den Tid den fra en offentlig Latinsk til en Dansk blev forandret, som for nærværende Tid tillige er Klokker.

 

For Fattig-Skolens Opkomst drog Sogne-Præsten  Magister Peder Nyeborg en nidkiær Omsorg, og den 20de Octobr: 1722 fik Han en omgaaende Spare-Bøsse paa Pulpitrerne tilsammen først til Hielp for Klokkeren, men siden til fattige Børns Skolegang; Ligesaa indsamlede Fogden Schweder i en Sparebøsse Penge hertil paa Tingene, blev og hertil tahet 3 Rd Aarlig af Kirke-Blokken foruden andre sendte Gaver. 1723 Aars Indtægt var 49 Rd. 4 sk. og Udgiften 29 Rd. 3 Mk. 8 sk., som bestod i Skole-Løn for 30 Børn.

 

1723 gav Ole Pettersen Cudrio for Befrielse fra andre Byens Personelle Onera at være Præstens Medhielper 100 Rd., og da Skolen var færdig gav han dertil den 24 Julnii 1733, 300 Rd., den ligger Lunde Præstegaards Jordes Grund. Arild Gram var den første Skoleholder og siden Henrich Hals under 4  Forholds-Poster, imod frit Huus, fri Brænde, 50 Rd. Aarlig Løn, hvoraf Hospitalet giver de 24 Rd., Ugentlig Kost-Dage hos Borgerne og en Uge-Dag hos Sogne-Præsten.

 

1734 den 24de October udvirkede Præsten Hr. Hesselberg følgende Hielp til denne Skole: at det i Spare-Bøssen indsamlede allene skulde være til denne Skole, at for samme en Tavle skulde omgaae ved Uge-Prædikerne og en Blok sættes ved Bryggerne for de Søefarendes Gavmildhed.

 

1733 den 28de Januarii gav Capitaine Barnholt og Frue Indkomsten af et Stykke Jord paa Ballestad til Aarlig Beløb 6 Rdr. efter Gave-Brev. Hr. Hesselberg gav sin Aarlig Afgift  af tvende Huse-Tomter i Sandvig, som og skeer af Efterkommerne; ved Bye-Tinget idømmes og Bøder her til, og for denne Skole ombæres en Bøsse i Brylluperne.

 

1750 den 2den Januarii, gav Hr. Realf Boyesen her til 50 Rd. Ligesaa Hr. Petter Boyesen 50 Rd.

 

1779 den 13de November havde denne Skole paa Rente 3157 Rd.

 

1761 den 13de Julii gav atter Hr. Realf Boyesen her til 100 Rd. 1761 den 14de Aug: gav Sal: Hr. Ole Spurres Enke efter Testamente ligesaa 50 Rd. og 1763 den 7de Januarii gav Hr. Diderich von Cappelen til denne Fattig-Skole 200 Rd.; Her er nu Hr. Provsten Monrads Søn Skoleholder.

 

 

 

Angaaende

Hospitalet

 

 

Man seer af det foregaaende, at denne Indretning af Kong Christian den Femte den 15de April 1662 blev berettiget til at bære Navn af Hospital; Der er nu 12 fattige Fruentimmer, tvende om et kammer; enhver nyder til Underholdning og Brændeved 22 Rdr. Ved Aarets Udgang 1780 var Hospitalets Capital 8936 Rd. 11 sk.; Her er en Hospitals-Forstander som iblant Byens Borgerskab udvælges. Bygningen er anseelig og beqvem, og Stiftelsen er skeed med et got og vel understøttet Overlæg.

 

Uden for Gade-Døren staaer en Fattig-Basse, hvori Veltænkende og Gavmilde giver ved indfaldende Lejligheder og de som paa Guds Vegne ansee Enkernes og de Faderløses Omstændigheder med følsomme Hierter. Jeg tror at min Far-Fader givet med andre til denne Stiftelse en Capital, og at Hans Arvinger og Afkom haver ved givne Lejligheder en Slags Ret til at foreslaae en fattig-Lem der at imodtage.

 

Hospitalets Jordegods

 

a)            I Vestre Præstholt i Næss Herret 4 Mæhler, heraf Aarlig                          1 Rd                               

                Ilille Meelfald i Mælum Sogn, 1 Td: med Bøxel                                      2 Rd                1 Mk.               

 

b)                Husmands-Pladser  3 Stykker, deraf Aarlig                                                    2 Rd                                1 sk

                Af Torvet samler Byen Aarlig                                                                         10 Rd                               

 

c)                Kakkeloven-Leje Aarlig                                                                                  2 Rd                               

 

d)                 Renter af udestaaende Capitaler

e)                  For Ægteskabs-Bevilgninger

f)                   Af Kirke-Blokken

g)                 Af Hospitals-Blokken

h)                 Af Toldbod-Blokken

i)                   Idømmende Bøder

 

1766 var kuns 10 Lemmer, af hvilke de 3 nød Maanedlig hver 1 Rd og 7 Stykker hver 48 sk.

1767 var kuns 8 Lemmer, 2 nød Maanedlig 1 Rd, 6 hver 48 sk.

 

Afgangne Justicie-Raad, Lavmand og Borgemester Greger drog for denne Stiftelse al muelig Omsorg, og blev i Hans Tid fastsat:

1)      At 12 Lemmer bestandig skulde underholdes og nyde:

a: Hver Maanedlig                1 Rd 48 sk

b: Til Brændeved Aarlig                3 Rd               

c: Til Slagt Aarlig                  1 Rd               

 

Derimod ophørte, hvad de forhen fik af Blokkerne, som nu tages til Indtægt. Denne Indretning skede den 1te Januarii 1768.

 

1766 den 22de Julii blev den første Grund-Steen lagt til det nye Hospital.

1766 den 31te December, var Hospitalets beholdne Fond 4963 Rd. 2 Mk. 16 sk.

1766 & 67 byggedes det nye Hospital som i alt kostede 2667 Rd. 1 Mk. 1 sk.

 

Det er En Etagie Bygning af 12 Værelser med en Gang tvers igiennem Huset; her ere tvende Skorstene og de fornødne Bager-Ovne; 9 Værelser med 2 Etagie Kakkelovne udi, beboes; Et er  til Prædiken og Bønholdelse og 2 til Kiøkkener; oppe i Gavlen kan indredes Værelse; her er et Vedeskiul og en Urter-Have.

 

Justicie-Raad Greger fik, ved et bevægeligt Brev til Borgerne den betalte Baraque-Skat som ellers Byen skulde betales tilbage og nu blev givet til Hospitalet, som beløb sig til: ----- 3353 Rd 1 Mk 22 sk

1767 var Fonden                  7359 Rd. 1 Mk. 13 sk

1768 ligesaa                          7432 Rd.         23 sk

1780 var ligesaa                   8936 Rd          11 sk

 

Man seer heraf dette Hospitals Vigtighed og store Nytte, og, at denne Stiftelses Vedligeholdelse er sørget for med et got Overlæg og med den tilbørlige Aarvaagenhed, og da bemeldte afgangne Borgemester Greger ved den ovenmeldte Bevægelige og rørende Forestilling fik indsamlet en Capital til denne Stiftelses Understøttelse af 3553 Rd 1 Mk 22 sk, bør Hans Navn med Erkiendtlighed altid erindres.

 

 

Angaaende

Apoteqvet

 

Her er nu et meget got Apoteqve. Den ældste Apoteqver Wulf Apoteqver Johan Wulfes Broder var her den første Apoteqver, det var tilforn ikkuns i maadelig og aftagende Forfatning og manglede det Almindeliges Tillid, hvorpaa dog et Apoteqves hele Velstand beroer, men samme blev ved den afdøde brave Apoteqver Kofods Flid og Vindskibelighed sat paa en god Fod. Hans Enke, som været gift med denne og hans Formand, lader nu ved en Provisor som er en duelig mand Apoteqvet bestyre.

 

 

 

Angaaende

Vagten

 

Her er et Borger-Compagnie med sine Officerer som baade tiener til Parade og i andre Begivenheder er nyttigt og Byefogden er tilligemed Politie-Mester, og her er en vel anordnet Brandt- og Patroulerende Natte-Vagt, som med Vægterne biedrage til Byens og Indvaanernes Sikkerhed, og Forbryderne de forsætlige Onde og de Skiødesløse undgaae ikke Straf og Tiltale efter Omstændighed.

 

Her er dessuden en Raadstue-Tiener med Betient, 3 Vægtere, udvalde Brandt-Anstalter samt Brandt-Redskaber, vel afrettede Brandtfolk, under Brandt-Inspecteurens Anførsel.

 

Scheen er ansat for sine Nummererede 341 Bygninger og for sine Nummererede 28 Søe- og Pak-Boder i Brand-Assurance-Cassen for 180450 Rdr., og Kirken No. 15. skal ansettes for 12000 Rdr. og blev Brandt-Indretningen bestemt den 8 Martii 1779.

 

 

Angaaende

Raadstuen

 

Den brændte 1766 og 1777 atter, er nu opmuret rommelig og anseelig med en smuk Marmor Trappe til, der boer Under-Byefogden, der holdes Bye- og Lav-Tinget og Kiælderne ere Arrest-Forvaringer. Paa Raadstuen holdes Guds-Tienesten for nærværende Tid indtil Kirken bliver færdig og indviet.

 

Og da jeg formedelst mangel af Oplysninger udsat mit Udgave til trykken til denne Tid, saa meldes at Scheens Kirke blev af hans Høyærværdighed Hr. Biskop Schmidt indviet den 19de Februarii 1783. Klokken 9 begyndte Tienesten; da der var ringet blev musiceret til Biskoppen var ikæd, den yngste Præst Hr. Lund Capellan pro Persona i Kragerø læste i Chors-Døren da de øvrige knælede ved Alter-Foden, og da blev under Orgelets Lyd, udsiunget: Alleneste Gud, tillige med anden Instrumental Musiqve; derefter intimerte Provsten Monrad for ved Alteret, Biskoppen mæssede Veni Sancte Spiritus, derefter læste een af Præsterne den gamle Hr. Lund fra Kragerø i Chors-Døren 1 Reg: 8 til 21 Vers, hvorpaa blev siunget et Vers af Psalmen: Hvor stor dog den Glæde, under fuld Musiqve, derefter læste Hr. Bøker 1Reg:  8,22 til 30 Vers, saa blev synget 2det Vers af samme Psalme; derefter læste Hr. Mow det 54 Vers af 1 Reg: 8, saa blev det 3die Vers af samme Psalme synget; saa læste Hr. Hagerup Esræ 6 Capit: fra 4 Vers til Enden, saa blev 4de Vers af samme Psalme synget; saa læste Hr. Mechlenborg det 10de Capit: af Johannes Evang: fra 22 til 30 vers, saa blev samme Psalmes 5te Vers siunget, saa læste Hr. von der Lippe Psal: den 122de fra Begyndelsen til Enden, da det 6te vers blev udsiunget; alle Versene bleve accompagnerede af Orglet og andre Musicalske Instrumenter. Saa blev  synget: I Jesu Navn! ved hvis Slutning Biskoppen gik paa Prædikestoelen og indviede Kirken, da Præsterne ved Bøn for og efter Prædiken knælede ved Alter-Foden; saa blev siunget: O! store GUD! under fuld Musiqve; derefter blev ofret af Provsten og af Præsterne, og de Tvende Stiftamtmænder over Aggershuus og Christiansands Stift og af den talrige Forsamling, da Psalmen: Af Høyheden oprundet er blev siunget under fuld Musiqve: saa mæssede Biskoppen en Collect og lyste Velsignelsen da Præsterne knælede ved Collectens Mæsning; og endelig blev til Slutning siunget: Al Verden fryde sig denn Tid. Ved Udgangen fuld Musiqve. Den gandske høye og ellers nærværende Forsamling bevertedes af Hr. Diderich von Cappelen, hvor Kongens og anden Høy og Vedkommende Øvrigheds Velgaaende under Pocaler, canoner og Musiqve blev erindret og om Aftenen var en smuk Concert paa Raadhuset.

 

Angaaende Indbyggernes Antal,

Fødde, Døde og Copulerede.

 

Efter den anordnede Undersøgning af 9de Aug: 1769, var Mandtallet da i Byens Vestre og Østre Deel:

 

                Mand-Kiøn:      1183

                Qvinde-Kiøn                1561____________I alt da 2744 Mennesker.

 

                                Fødde                Dødde                Copulerede

1780                        64                75                13 Par

1781                        64                94                12 Par

 

Angaaende Geistlige, Verdslige og

andre Priviligerede i Scheens Bye

 

1)       En Sogne-Præst, en Residerende Capellan, en Rector som nu er tillige Klokker og en Skoleholder i fattig-Skolen.

2)      Laste-handlere i Scheen – 7 Stykker
Deraf 2de Deputerede Borgere for Scheen

3)      Kramboed-Handlere                                              23

4)      Ditto, som tillige ere Giestgivere                   2

5)      Skippere og Kramboed-Handlere                       12

6)      Apoteqvere                                                        1

7)      Organist og Stats-Musicanter                                  1

8)      Tobaks-Spindere                                               2

9)      Høkere                                                                 3

10)   Vertshuusmænd                                                       6

11)   Transporteurer af Bøndernes Gods til Fiære-Stranden        1

12)   Stemplet-papirs Forhandlere                                 1

13)   Smede                                                                  8

14)   Snedkere                                                             16

15)   Skoemagere                                                        16

16)   Skrædere                                                             9
(Disse 4 Professioner have Laug for sig selv.)

17)   Guldsmede ere i Lauget i Christiania                  4

18)   Chirurgus                                                            1

19)   Sadelmagere                                                       1

20)   Hattemagere                                                       2

21)   Feldberedere                                                              3

22)   Murmestere                                                        3

23)   Garvere                                                                2

24)   Peruqvemagere                                                   3

25)   Møllere                                                                 1

26)   Bogbindere                                                         2

27)   Mahlere                                                               2

28)   Glasmestere                                                        1

29)   Bagere                                                                 2

30)   Bundtmagere                                                      1

31)   Uhrmager                                                            1

32)   Skiærslipper                                                        1

33)   Skorsteensfejere                                                 1

34)   Tømmermærkere                                                 4

35)   Skotmænd                                                           14

36)   Flaademænd                                                       24

37)   Fragtemænd                                                       2

38)   Savmestere                                                         16

39)   Sav-Drenge                                                        10

40)   Fahrdrenge                                                         4

41)   Lods                                                                    1

42)    Handske- og Buxe-Skrædere                                      1
Foruden endeel Huggere, Bryggebærere og Arbejds-Folk.

Folket under forbemelte Classe i Forstæderne:

 

A)    I Porsgrund

 

1)  Laste-Handlere                                                                              3

2)  Viin og Brændeviins Handlere haver en Fransk-Farer                1

3)  Kramboe-Handlere                                                                              7

4)  Skippere                                                                                         18

5)  Høkere                                                                                           2

6)  Skoemagere                                                                                   4

7)  Skrædere      (som har Laug i Scheen)                                 4

8)  Smede                      ---”---                                                     4

9)  Snedkere                   ---”---                                                     1


Herforuden boer i Scheen Consumptions

                                         Betientere og Toldbetientere                2

Foruden Røyerter og Under-Betientere                                             2

Postmester                                                                                          1

Procurator                                                                                           2


Herforuden boer i Scheen og Forstæderne
                             Consumptions Betientere                                             3

Ditto Under-Betientere                                                                            22

Toldbetientere, Tolder og Controlleur                                           2

Kryds-Inspecteur                                                                                              1

Ditto Betient                                                                                       1

Taxadeur                                                                                             1

Ober-Toldbetientere                                                                    3

Under-Betientere                                                                               4

Røyerter                                                                                                              16

Syge-Huus Tilseer                                                                  1

Giestgivere i Scheen                                                                 1

I Graaden                                                                                            1

I Porsgrund                                                                                       1

I Brevig                                                                                               1

Paa Stathelled                                                                                    1

Her findes og Deputerede i Scheen                                                  2

I Porsgrund                                                                                       1

For Brevig og Langesund                                                                          1

Lods-Oldermænd er for Langesund                                                1

Brevig                                                                                                 1

Porsgrund og Scheen                                                                 1

                (Lønnes efter Forordningen af 9de Maii 1763)

Vejere og Maalere for Scheen og Graaden                                                1

For Porsgrund og Langesund                                                     1

Postmestere i Brevig                                                                  1

I Scheen                                                                                                              1

I Porsgrund Postaabner                                                                          1

Havne-Foged                                                                                     1

Skibs-Clarerer som den første her, Hr. Ditlef Rasch

                                efter Bestalling af 24de Novembr. 1777                1

 

Endnu som sorterer under Scheens Jurisdiction:

 

              A) Paa Tveten Gaard

1) Skipper Qvist
2) Lars Rolfsen paa Herøen

3) Jens Larsen, Skipper

4) Niels Trog, Skipper

5) Christen Trog, Skipper

6) Thomas Sørensen Tangevald, Skipper

 

              B) I Stathelled og Brevig

1) Trælast-Handlere                                                                              6

2) Kramboed og Kornhandlere                                                      2

3) Skippere                                                                                          8

4) Høkere                                                                                            2

5) Fragtemænd                                                                                   1

6) Peruqvemagere                                                                              1

7) Guldsmed, har Laug i Christiania                                          1

8) Lods-Oldermand                                                                           1

9) Smede                                                                                             2

10) Skoemagere                                                                                  4

11) Skrædere                                                                                       3

12) Snedkere                                                                                       4

      (Disse 4 have Laug i Scheen.)

 

B)     I Langesund

 

1) Trælast-Handlere                                                                              2

2) Skippere som tillige handle                                                        6

3) Høkere                                                                                            2

4) Kramboed-Handlere                                                                              1

 

I Scheen haver Fossum Jern-Værk sit Korn og Jern Magazin samt Malm-Plads, og til dets Opsigt der en Forvalter boende.

 

Paa Scheens Grund ligger

 

Saverne                                                                                               34

Paa Giemsøe Klosters Grund                                                   7

Paa Øen kaldet                                                                                   4

Vand-Møller i alt                                                                                3

 

Saverne og Møllerne drives gemenligen i Flum-Tiden, da Vandet ikke kan indeholdes, men maa have frit Løb igiennem Kloster- og Bye-Fossen, som ellers i stort Vand vilde sætte hele Byen under Vand, og naar Viden eller det smeltede Snee-Vand til Fields nedkommer, i Almindelighed ved Pintse-Tider, er Byen ofte ved sammes mægtige Løb i megen Fare.

 

Angaaende Markeder.

 

De gamle Privilegier tillode Scheen hver 24de September at have et Market, hvoraf samme Bye ikke betiente sig førend den 2den Februarii 1782 efter Kongelig allernaadigst fornyet Bevillning af 11te April 1781, hvilket tillader Byen tvende Markeder, det ene i Februario og det andet i September Maaned, nemlig den 20de Februarii og den 16de Septbr.

 

Om Fattig-Væsenet

 

Byen giver Fattig-Skat aarlig, som lignes paa Indvaanerne og af Forstanderen indkræves til Beløb 400 Rdlr., hvoraf omtrent 30 Fattige, nogle ugentlig og nogle aarlig underholdes.

 

Angaaende Bye-Skatten, Consumptionen og Accisen.

 

Jeg vil ikkun for at undgaae Vidtløftighed anføre det Aar 1779 Aars Bye-Skat:

                                                               Rd.                Mk.                sk.

a) Bye-Skat                                           1164                                4

b) Brand-Inspecteur-Skat                   129                1                20

c) Skorsteensfeyer-Skat                        142                1                16

d) Inqvarterings-Skat                        69                2               

e) Kiendelse af Byens Jorder                43                2                12

                                                               1549                                4

 

Byen haver aarlig af Kragerøe                24 Rd

og af Christiansand                     10 Rd

For Handels-Ret iFørresdal og

       Nissedal, i Drangedal og

       Tørredal                                      

 

Bye-Skatten og andre Paalæg, lignes af dertil udnævnte Taxeer-Borgere, og af Indtægten skeer efterfølgende aarlig Lønning:

 

Sogne-Præsten aarlig                                      107 Rd

Den Residerende Capellan                                100 

Byeskriveren                                                       50   

Skoleholderen                                                     96   

Organisten                                                           50   

Ditto som Stads-Muscant                                               20   

Under-Fogdens Løn                                        80   

Rente-Penge til Kirken                                    10   

Ditto til Hospitalet                                             10   

Raadstue Tienerens Løn                                      30   

Tamburens Løn                                                  30   

Tre Vægteres Løn                                               144 

Skriver-Materialier og Post-Penge                           20   

Skarpretterens Løn                                        6     

Brand-Inspecteuren                                        80   

Lys og Brænde til Raadstuen                            14   

Byeskriveren for Bye-Skat Ruller                    4     

Skorsteens-Fejeren                                  130 

                Beløber sig aarlig til                           995 Rd

 

 

Angaaende

Borgernes Aarlige Byrder

 

Da bestaaer samme i at være Over-Formynder, Kemmener, Hospitals- og Fattig-Forstander, Skolens Forstander, Kirkeværger, at sidde Laug-Ret, og at bære Tavler om i Kirken.

                                              

 

Angaaende Scheens Byes Handel

 

Den bestaaer i Trælast handel og Bielker, Langved, Bord og anden tilladt Last, som kiøbes og neddrives fra Øvre Tellemarkens Øst- og Vest-Fielde, og kiøbes af Nedre Tellemarkens og Udbøydernes Skov-Ejere; denne Last føres for en forsagt Priis igiennem Strømme, Vande og Fosser til Porsgrund, hvor den Landsættes ved Far-Drenge, Skot- og Flaade-Mænd. Savskuren skeer paa alle de i Fogderierne og i Byen liggende Priviligerede Saver.

 

Her drives en betydelig og vigtig Handling med Korn- og alle Levneds-Vahrer, Kramboed-Handling, Qværne- Bryne- og Slib-stene og utallige andre fornødne Ting. De tvende her liggende Jern-Værker, som aarlig svare Bye-Skat til Scheen, have og her omkring sine Proviant-Huse, og overalt drive de her Handlende en udbredet og vel overlagt Handling, da de fleste hverken mangle Indsigt, Formue eller de ønskeligste Handels-Beqvemmeligheder, de have adskillige Udsigter til Fortienester og rige Følger af deres Arbeide i disse lykkelige Handels-Tider, de vinde ved Ruinerne i det oprørte Europe, og medens hine opoffrede Blod paa Ærgiærighedens Altere og anstillede idelige nye Slagt-Offere af Medmennesker søgte disse indgetogne og sædelige stille Folk med de øvrige lykkelige Undersattere under det Danske Fredens Septer at udbrede Norges Handel og at søge alle tilladte Lejligheder for at forøge deres Velstand, og, i stæden for at fremmede og krigende Magter lade deres Undersaattere omkomme, saa formildede disse deres Medborgeres Skiæbne, og ved Patriotiske Bestræbelser søgte at give det gamle Norge nye Kræfter og at oppuste dets meest uddødde Livs-Aander, og dette Maal opnaaes dog best og lykkeligst naar De efterfølge vor Norske Skialders den berømte Tullins Formaning, at bruge Lykken med Forstand, de Handlende kunde ellers letteligen forledes til aldeles at blotte Landet for Skove for at giøre det alt i Penge, og for nu i nogle Aar at vinde saa store Fordele, at efterlade Efterkommerne en Deel Skibe, som da ej mere vare i den forrige Værdie og lutter udhugne Skove eller Ruiner der hvor man før saae de herligste Skov-Egne, og en vigtig Overvejelse bør altid en Patriotisk Skovhugst have, de unge Træers Omfældelse fordi de med Fordel kan sælges, er fast et Lands Forræderie, og haver ikke enhver Borger i sin Borger-Ret en Patriotisk Hensigt, ere de største af disse blotte Høkere og de Rigeste fattige paa Retsindighed og de voldsomste Borgere i Fædrenelandet, dog den ærede Kiøbmands-Stand indseer dette betydelige Skrit der ligesaa vel adlyder de Kongelige Landsfaderlige Befalinger og Anordninger der sigte til det almindeligste Beste, som den ved at fredes, under samme søger en tryg Beskiermelse.

 

Angaaende

Byens Øvrighed og Rettergang

 

Forhen vare her President, Borgemester og Raadmænd, og for saa vidt som til deels findes i Skifte-Protocollerne, anføres her:

 

1)      Raadmand Michel Suhm levede 1667

2)      Raadmand Hans Iversen, død 1668

           Da var Borgemester Casper Barnholt.

3)      Borgemester Peder Jensen, død 1676

4)      Raadmand Jørgen Hendrichsen, d: 1667

5)      Raadm: Cornelius Grinepol[1], ” 1679

6)      Raadm: Peder Rasmusen, ” 1684

7)      Assessor og President Marcus Barnholt, levede 1686

8)      Raadmand Hans Falk, levede 1685

 

1692, vare Raadmænd Falk og Thomas Sommer

1693, nævnes President Barnholt og Raadmænd Baad, Hansen, Falk og Sommer

1694, De samme

1695 den 24de Octob. var President Barnholt den sidste Gang paa Raadstuen.

1696, findes Raadmænd Baad, Hansen og Falk at have været med Sommer.

1696 den 13de Februarii blev publiceret

a)      Hercules Weyer som Borgemester den 21de Decembr. 1695.

b)      Afgik Han efter Ansøgning at 18de Januar. 1696.

c)      Befalling for Raadmand Peder Baad at være Borgemester, af 18de Octobr. 1696

1697, var Borgemester Baad og Raadmand Hansen og Sommer, som døde dette Aars Junii Maaned, i hvis Stæd Flod til Raadmand efter Bestalling af 14de Augusti 1697.

1698, vare Borgemester Baad og Raadmand Hansen og Flod indtil 1705, da døde Baad og i hans Stæd Peder Simonsen den 6te Julii 1705.

1706. Simonsen, Flod og Hansen

1711 i Novembr. døde Flod, og i Hans Stæd Christian Brandt den 17de December 1711.

1716 bleve disse Suspenderede formedelst Cassa-Mangel og Assessor Russel constitueret Magistrat.

 

Fra 1717 til 1721 var Assessor Russel ene constitueret Magistrat og med Secretair Herman Leopoldus Commissarius at undersøge de Afsattes Forhold som skede 1716, 17 og 19, hvor under Borgemester Simonsen døde 1718.

 

1722, var Peder Flod og Sommer consitueret i Russels Fraværelse som igien antog samme den 27de Julii samme Aar.

 

1723 den 11te Februarii mødte Løkke første Gang som Borgemester; 1724 var Han; ligesaa og Sommer Raadmand. 1725 de samme og Niels Hercules Weyer som anden Raadmand der igien udgik 1726 den 7de Februarii, da Lieutenant Bredal blev Raadmand som siden blev Borgemester og ene Magistrat.

 

Efter ham vare andre udnævnte, som dog ikke antoge Tienesten, men Justice-Raad Benzon var hans Eftermand, som ved at blive Oberbergamts-Assessor gav Stæd for Justice-Raad Jonas Greger, som tillige var Laugmand, og vare begge disse ene Magistrat, ligesaa den nu værende Justice-Raad og Laugmand Hegerup, i hvis Tid er indsat en Raadmand.

 

Man finder desuden i et gammelt Skiøde udstæd 1676 af Niels Sørensen Adeler, at han da var Ober-Raadmand i Scheen og Dommer i Kragerøe.

 

 

Angaaende Byefogderne.

 

1666

1)      Arne Bartholomensen, død 1674

2)      Hendrich Friderichsen, død 1713

3)      Friderich Skieltrod 1714, døde 1723

4)      Hans Kragh den 24de Jan: 1724, døde 1773, sad sidste Gang i Retten den 10de Junii 1767, da til hans Død en anden forrettede Embedet.

 

Nu er Hr. Jacob Tønder Byefoged efter Bestalling af 30te Junii 1773 og i dette Aar ved det at Byefoged Vamberg  i Kragerøe er blevet Sorenskriver i Øvre Tellemarken, er Byefoged Tønder i hans Stæd blevet Byefoged i Kragerøe og afskediget Capitain Hansen igien Byefoged i Scheen.

 

Angaaende

Bye- og Raadstue-Skrivere

 

1)      Hendrich Mortensen .... 1665

2)      Peder Lauridsen............ 1690

3)      Owe Daniel Hichman indsat den 27de Junii 1691, død 1713

4)      Niels Vindeboe, døde 1731

5)      Den forriges Enke efter Kongelig Bevilling af 17de Aug: 1731 at besørge Embedet ved  en edsvoren Fuldmegtig, Hun døde 1736, og afstod for Hendes Sviger-Søn, som var

6)      Engelbret Hansen, der blev Bye- og Raadstue-Skriver 1733, Han døde 1774.

7)      Jochum Bendike den 9de Februarii 1770, som døde den 7de April 1776.

8)      Den nu værende Bye- og Raadstue-Skriver Hr. Hans Ejdorff efter Bestalling af 10de Julii 1776; Han er tillige Notarius Publicus.

 

Der findes i Jurisdictionens ældste Skifte-Protocol antegnet først i Bogen 17de Julii 1666: at Hans Excellence Ulrich Friderich Gyldenløv paa Sorenskriverens og Byeskriverens allerunderdanigste Ansøgning, haver udvirket Kongelig Majestæts naadigste Anordning at de nyelig beskikkede Skifte-Skriveres Bestillinger skulde ophøre og Skifterne forrettes i Kiøbstæderne af Byeskriverne, som før er skeet, hvilken Kongelig Resolution fra Statholderen er communiceret den 18de Maii 1766 paa Forespørgelse af den da værende Borgemester.

 

Nu bestaaer Magistraten af en Borgemester og en Raadmand, og 1764 blev Lavmandens og Borgemesterens Embeder forenede, i hvilken Forfatning afdøde Justice-Raad Jonas Greger var den første og nu er Justice-Raad og Lavmand Hagerup Borgemester, Hr. Capitaine Hansen Byefoged, Vejer og Maaler samt Postmester. Hr. Mogens Bensen Raadmand. Hr. Ejdorff Bye- og Raadstue-Skriver samt Notarius Publicus.

 

I Scheen boe disse Procuratorer, Hyphoff som tillige for den Kongelige Ober-Hoff-Ret maae føre Sager og Procurator Lind. Uden for Byen boe Procuratorerne Rougtvedt,Lund, Gassmann og Møller.

 

Sagerne dømmes først for Bye-Tinget, derefter for Paug-Tinget, hvorfra de indstevnes for Ober-Hoff-Retten.

 

Angaaende

Scheens Præster og de Geistlige

 

Da haver jeg ingen tilforladelig Underretning om samme, man veed ellers en Mathias Giertsen og en Giert Mathiasen, Nyborg, Hesselberg, Bødker, Bloch, Hiorthøy, den i mange Aar sygelige Residerende Capellan Rose, der formedelst en svagelig Helbred og Alderdom resignerede; Han døde i Efterhøsten 1782 i en høy Alderdom, der i sin Tid været en vel bagavet Mand baade for Alteret og paa Prædikestolen. For nærværende Tid er Hr. Bødker Sogne-Præst og Hr. Galskiøt Residerende Capellan, Han er nu nedsat som Sogne-Præst i Sielland, da i hans Sted er kommet Hr. Blom; Hr. Winther Rector og Klokker, Hr. Monrad Skoleholder i Fattig-Skolen og Levin Organist.

 

Man holder for at Luften i disse Egne er sund, og Vandet saavel fra Fosserne, Strømmene og den saa kaldede Kalle-Kilde der udspringer af Fieldet er overmaade sundt, behageligt og vederqvægende.

 

Elven der gaaer op til Scheen var øverst oppe meget fyldt og opgrundet, som ved den her brugende Mudder-Pram er gjort dyb og seilbar, og den optagne Dynd er der siden opfyldet saa der er nu en god Bygnings-Plads.

 

Fiskerierne ere her paa sine Tider om Aaret overflødige af Lax der fanges med de dertil indrettede Garn, i Tegner og ved at lystres paa Grundene, af skiønne Søe-Aal og Øreder; af Zig og Aborre med Garn, Fiske-Kroge og Voddretter, fanges og paa sine Tider en Mængde; dog er Laxe-Fiskeriet dels til- og dels af-tagende; da naar ikke indfalder betydelige Vandslummer søger Laxen ind i andre Fiorder; Den fanges her baade om Foraaret naar den opgaaer som og om Høsten naar den udgaaer; Den falder federe uden for end her, da Strømmene udmatter den; Den falder her fra 1 til 4 Bismerpunds Vægt. Under Giemsøe Kloster og Graaden ere de beste Fiske-Grunde og Fangste-Tiden er in Junio og lige til Juul: Disse Fiskerier ere for det meste under Forpagtning, og i Graaden ere nu Fiskere der samle levende Fiske og haver dem gaaende levende til Sahl, hvortil Landhusholdnings-Selskabet her ved Belønninger opmuntrer dem. Ligesom det og belønner de Fiskere med Præmier som ved Baade og Læssevis om Vinteren efter Attester levere den meste Fisk til Scheen og Porsgrund.

 

Foruden det rige Opland Tellemarken, hvorfra nedføres Qvæg og Faar om Høsten til Slagt, føres derfra Els- og Reens-Dyr, Ryper, harer og andet Vildt, Smør, Talg, Byefær-Ost, spæget og røget Kiød og iblant fersk Oxe-Kiød med mere; men Priserne ere nu overdrevne høye og Vilteds Mængde aftager meget, før gav man 4 à 8 s. for en Rype hvorfore nu begiæres 24 à 32 s., for en Hare gaves før 24 s. hvorfore nu begiæres 36 à 50 s. De store Skov-Varmer mener man haver ødelagt og forbrændt en Mængde Æg og Unger. Fra Gierpen Sogn, Slemdal ogSolum Sogn indbringes Kalve, Lam, Vildt, Fisk, Brændeved og andre Fornødenheder med Høns-Æg og videre.

 

Angaaende

Levemaaden og Nærings-Veyene

 

Levemaaden i Scheen er meget ærbar og indskrænket; enhver Hud-Fader lever med sit Hus-Folk got i Eensomhed og giør sine Bye-folk og Slægt deri deelagtig, men Omgang med Fremmede, der maatte sætte dem ud af den jævne Leve-Maade, søge de at undgaae, og de overdaadige Giæstebude ere endnu ikke gangbare i Scheen, og derfor er en mest almindelig blomstrende og u-trænget Tilstand og mange dels rige og dels velhavende Borgere, disse sætte altid Arbejds-Standen i Virksomhed og Haandværkerne leve under gode Privilegier og under en lovlig Beskyttelse vel, naar man undtager dem som her, saa vel som paa andre Stæder dyrke Ledig-gang og Ødselhed.

 

Her boe vel ikke priviligerede Slagtere og Bagere, men her falholdes dog slagtet Kiød og alle spiselige Slags baget Brød.

 

Here ere mange Kroer og Herbærger-Huse for den almindelige Mand, men for fremmede Folk ikkun Et og tilforn næsten ingen.

 

Man vil vel, og det ikke aldeles ugrundet mene, at Porsgrund saa Handels-fordelagtig beliggende, der hvor Udskibningen skeer, og der, hvor Told-Boden ligger burde være Kiøbstæden og Scheen allene en Saug-Plads, hvortil beklagelige Hændelser, der ved Ilde-Vaade nogle Gange gandske ødelagt Scheens Bygninger, Kirke, Raad-Huus, Skoler og Saver,[2]  kundet give Anledning, men det gamle Scheens Indvaanere vil heller udsættes for nogle faae U-lejligheder end forlade deres kiære Scheen.

 

Her boe mange ærede Slægter og  iblant disse ere De Simonsønners, De Capelers, Boyesenners og Cudrios de mest bekiendte; Brodals,Grubbes, Vinthers med mange flere, foruden Magistratens med Præsterne.

 

Hr. Isaach Brodal haver med store Bekostninger været den eneste som efter den sidste Indsvaade haver opført et meget anseeligt Grundemuret To Etagie Huus, da alle de øvrige nye Bygninger ere opførte af Træe, dog alle for det meste større end de der stode der før Branden, hvorved og tildels en smuk og efter den nye Bygnings-Maade god Orden er iagttaget. Fornemmelig udmærker sig her den kostbare og anseelige Kirke, hvis gandske Indretning er af den nyeste Smag: Denne Kirke er den eeneste i Scheen, den er, siden Ildebranden, fra Grunden opført af Brand.Muur, og saavel formedelst sin indvendige som udvendige Indretning og Prydelse vil altiid kunde ansees iblandt Norges smukkeste Kirker. En Beslutning at betiene sig  af de Muure Ilden havde levnet, hvor det var mueligt, giør, at den som forhen blev en Kors-Kirke, hvis ej, endnu fuldførte Taarn staaer i Krydset af Bygningen og hviler paa Fire Arker eller Buer; heller ikke tillod Kirkens klippige Grundvold, Biørn-Skiær kaldet formedelst sin nesten lodrette Nedsynkning i Dybet, betydelig at udvide den nye Kirke, man har derfore maattet været omhyggelig for at udnytte det indvendige Rum efter Meenighedens Størrelse, helst et heelt Fløy er medgaaet til Sacristie, Orgelværk og Opgang til Taarnet, som foraarsagede paa Gulvet at anbringe saa mange aabne Stole som mueligt. Det mellemste Rum indtager en Rad af Pulpiturer, som gaaer omkring de Trende Fløye og udgiør 25 indelukte Stoler af en Skikkelse, og saaledes afdeelte at de alle vende imod Alteret og Prædikestolen, og ere alle forsynede med smukke Vinduer og hvide Gardiner med røde Fryndser og Dusker; Deres udvendige Kant bæres paa Columner eller Støtter. Oven over disse i det øverste Rum er anbragt et meget smukt Gitterværk forsynet gallerie. Loftet er hvelvet, gibset og med Stekater-Arbejde ziiret. I Krydset, hvor den Fierde Fløy begynder er opført Alteret og Prædikestolen som med sine Zirater strækker sig fra Gulvet indtil Taget, nederst i Midten er Alteret med sit Knæfald i Cirkel-Snit, paa hver Side af samme tvende Støtter efter Corintisk Orden, og imellem hver To af disse, staaer et stort Sind-Billede af Billedhugger-Arbejde bruneer forgyldt, det eene forestillende Troen og det andet Haabet; over hvilke tvende Medaillons med Indskrift over Troen: Herre! jeg slipper Dig ikke før Du velsigner mig og over Haabet: Herre! jeg bier efter Din Salighed; og endelig er endnu nederst en Indgang til Sacristiet ved hver Side af Alteret igiennem smukke Portaler, og over Alteret er opsat et smukt Malerie forestillende Christ Nædlæggelse i Graven, hvorpaa ere Fem Hoved-Figurer i fuld Størrelse;  Det er kiøbt fra et Tydsk Førsteligt Cabinet, og forsikres at være malet af den berømte Michael Angelo de Casarage, bliver og af Skiønnere agtet meget høyt. Over denne Alter-Tavle er Prædikestolen som bæres af de ovenmeldte Colonner, og har ved hver Side af sig en indelukt Stoel til Præsterne og deres Familier, og dernæst ved hver Side et aabent Gallerie til Orgelet. Paa dette Gallerie opføres i Tilfælde Kirke-Musique. I en Madaillon paa Prædikestolen læses denne Indskrift: Der er ingen anden Grundvold lagt, end den som er lagt ved Jesum Christum: og over Døren til Prædikesolen de Ord: Søger Herren den Tiid han kalder. Over Prædikestolen hviler en meget ziiret Himmel, og endelig sluttes den heele Alter-Tavle øverst ved tvende Frontispicer, hvor imellem en liden Forhøyning paa hvilken ligger tvende Genier og slutter med et alseende Øye øverst hvorom en Glorie; i en Afdeling under samme er malet i bas reliet, paa den ene Side Scheen i Brand og paa den anden Side Scheen opbygget, i Midten et Skiold hvorpaa er malet: Indviet den 18de Febr. 1783, derover en Phænix som opstaaer af sin Aske, og paa begge Sider tvende Skiolde, i det ene det Kongelige Chiffer, og i det andet Byens Vaaben tegnet og udført efter Hr. Professor Raverts Plan, der altiid giør hans Smag og Indsigt Ære, han har og meest besørget det meeste af Arbejdet forfærdiget i Kiøbenhavn ved de beste Mestere med bekostelig Bruneer-Forgyldning ziret. Kirkens egne Midler kunde ikke understøtte al denne Bekostning, hvorfor Menighedens Gavmildhed her kiendelig yttredes, der nu glemt sin egen Skade med Branden, skiænkede den heele til Byens Beste af Kongen skiænkede Collect til Kirken; og af disse udmærkede sig Kiøbmanden Hr. Diderich von Cappelen, der er een af Stædets anseelige Handels-Mænd, navnkundig med mange gode Egenskaber, med betydelige Forskudder af reede Penge, som med at overlade de beste Materialier for billigste Priser. Kirken haver et smukt nyt Orgel, bygt af Sr. Daniel Broblevskye med 22 Hoved-Stemmer med en Vox humana og flere Tillæg. Alter og Prædike-Stoel  klædet som Messe-Hagel af rødt Fløyel prægtigen med Guld broderet, gav fordum Kiøbmand Petter Adtzlev og Kiæreste hertil; en Sølv Funt til 300 Rigsdalers Værdie er lovet; nogle smukke Sølv-Æsker til Oblater samt Kalk og Disk haves; Den mangler nu allene et Uhr i Taarnet og en Marmor Trap til Hoved-Indgangen. Den har kuns en muret hvelvet Begravelse som imodstod Branden, de øvrige bleve alle ødelagte. Under Kirken er en stor hvelvet Kielder hvor intet Liig nedsættes, men er bestemt til Rednings-Stæd for Kirkens Ornamenter og Byens Archiv i Tilfælde af Ilds-Vaade. Herom haver den værdige Scheens Magistrat ikke allene haft den Godhed skriftlig at meddele mig Underretning, men endog selv været bemøjet med at anvise mig indtil det mindste hvad der angaaer denne anselige Kirkes ganske Indretning.

 

Den smukke Raadstue er ligesom Kirken af Mur opført. Til denne anseelige Kirkes Opmuring og Indretning haver Scheens Indvaanere udvist en rig Gavmildhed.

 

Man anmærker, at Kongerne af den Oldenborgske Stamme i det mindste ikke i Et Hundrede Aar været i Scheen, dog været næsten alle i Norge. En af disse Regenterne, jeg mener Høy-Salig Kong Christian den Femte haver opholdt sig paa Borrestad Gaard en Nat i et Værelse, som endnu derefter kaldes Kongens kammer, rejste om Gjerpen til Fossum Jernværk, for der at tage Canon-Støbningen i allerhøyeste Øyesyn, da Scheen ej ligger paa Kongernes sædvanlige Rejse-Route.

 

I Scheen, som en Indvig langt inde i Landet, haver adskillige fra adskillige Stæder i Landet opholdt sig som paa et sikkert Stæd i Krigens Tid for at undgaae den Fare som dette tordnende og blodige Optrin medfører, dog aldrig krøb her nogen Helt i Skiul som var udseet til at see sin Fiende og en fornærmende vred Mand under Øyne, det var at fornærme den fridbare Nordmand som heller vilde døe paa Ærens Seng end leve som en forsagt og feig mand.

 

Denne Bye er kommen i Rygte for, at endeel af dens Indbyggere skulde være hengivne til den saa kaldede Pietismum, saa meget er vist, at de ikke udvise nogen Skinhellighed, men allene skye de offentlige Laster ja endog de Forlystelser som Mængden kalder uskyldige, og altsaa bør man hellere ansee Dem som Dydige Selvfornægtere end som Særsindede, og u-agtet, at denne Stads Borgere søge at undgaae den ufornødne Vellyst og udsvævende Overdaadighed, saa ere de dog villige til at understøtte de nyttige Indretninger, at sørge for de Fattige, for Guds Huus og Skolerne, ja De udvise endog at være Patrioter ved at lade sig indlemme i et Landhusholdnings- og Opmuntrings-Selskab i Bradsberg Amt uden for Byens Grændser, og maaskee det tør i sin Tid anledige Dem indbyrdes i Byen paa lige Maade at belønne Flittigheden og Virksomheden, at understøtte Væver-Stolerne og anprise de færdigste Haandværkeres beste og tillige billigste Arbejde, den fineste og beste Sav-Skur, den Indretning af vel-opfundne og kunstige Sav-Machiner, at Saverne drives med mindre Vand endnu, for de netteste og beqvemmeste Lastehuggere med mere.

 

Da Consumptions-Inspecteuren og Casserer boer i Scheen, vil jeg her anføre hvad man veed om den senere Consumptions-Indretning.

 

1780 den 1te Januarii tog denne nye Indretning sin Begyndelse i Scheen, Porsgrund, Brevig, Stathelled og Langesund. Da blev Scheens Haand-Qværne afskaffede og paa Raadstuen hensatte, den saa kaldet Færsk-Mad og Vibe-Skat afskaffet, alle de mange Veje og Tilgange til Byen forandrede til Fire Hoved-Veje til Byens Hoved-Hiørner, hvor Bommer for Kongens Regning ere oprejste, nemlig:

 

1.       Ved den Søndre Ende af Dam-Broen, Dam-Bommen kaldet.

2.       For Enden afBradsberg-Kleven, Kleve-Bom kaldet.

3.       I den Nordre Ende af Qværnedals-Gaden, Qværnedals-Bommen kaldet

4.       Udi den Nordre Ende af Lie-Gaden, Lie-Bommen kaldet.

 

Ved enhver Bom er lejet Hus af Kongen for de Vagthavende Betientere, hvoraf ere tvende ved hver Bom, en Oppebørsels og en affisterende og patroulerende Betient.

 

Foruden ovenmeldte Fire Hoved-Veje er endnu en som løber nogle enkelte Gaarder Vesten for Byen, hvilken Vej allene beobagtes ved en patroullerende Betient. Alle Vahrer som ikke indkomme paa disse Fem Veje ere indsnegne og blive confisqverede.

 

Foruden Fire Bie-Contoirer ved Bommene, er i Byen et for Kongelig Regning lejet Hoved-Contoir, hvor Consumptionen af alle Søe-Verts indkomne Vahrer, Formalings Afgifterne med mere oppebæres af Casseren, og hvor saa vel Oppebørsels-Betienterne ved Bommene som den i Porsgrund aflegge Regnskab til Casseren.

 

Indretningen i Forstæderne bestaaer i at Borgerne paa disse Stæder, i stæden for tilforn at betale efter Ligning, nu erlægge Consumptionen og Folke-Skat efter Forordningen af 24de Januarii 1782, hvilken Afgift med Consumptionen af de paa Udstæderne rent udloffede Skibe samt Salt- og Tobaks-Afgifterne, erlægges paa Consumptions-Contoiret i Porsgrund der holdes og for Kongelig Regning og bestyres paa Casserens Vegne af Ober-Betienten paa samme Stæd.

 

Salt- og Tobaks-Afgiften for Brevig, Stathelled og Langesund oppbæres ligesaa paa Casserens Vegne af Betienten i Brevig.

 

De udi den Kongelige Consumptions-Tieneste i Scheen,Brevig, Porsgrund, Stathelled ogLangesund Betientere ere:

1.       Inspecteuren

2.       Casseren

3.       Ober-Betienten

4.       Under-Betienterne i Scheen ..... 13 Stykker

5.       Ditto i Udstæderne....................   9 Stykker

 

Betienterne lønnes saaledes Aarligen:

Inspecteuren.............................................200 Rd

og 12 pro Cento af det som skyder over

55000 Rd., samt 3 p. Cto af Salt- og

Tobaks-Afgiften.

Casseren.......................................................200 Rd

og 2 pro Cento af Salt- og Tobaks-Afgiften.

Ober-Betienten.............................................  80 Rd

og 8 pro Cento av Overskuddet.

Enhver Under-Betient 1 Rd. om Ugen og De ved Bommen frit Huus, Varme og Lys.

 

Bestemmelsen er at denne Indretning skal vare 6 Aar. Tilforn var denne Indretning bestyret af Forpagterne nemlig Thomas Lange, Ludvig Hyphoff, og siden af Stædets Borgere.

 

Angaaende Lavdømmet.

 

Vil jeg melde det jeg veed, og da Lavtings-Dommene afsiges paa Scheens Raadstue, anseer jeg at Beskrivelsen her bør anføres.

 

Lavmand- og Borgemester-Tienesterne bleve, som før er meldt, forenede 1764.

 

Lavtinget holdes paa Scheens Raadstue, og dens Begyndelse indringes med Stadens Klokker.

 

Lavtingene holdes efter den i Lovens 1 Bogs 3 Capit: 7de Articul bestemte Tid.

 

Ved Tiltrædelsen annammes den saa kaldede Lavmands-Told. Under denne Lavstoel ere 6 Under-Dommere, nemlig Fire Sorenskrivere og Tvende Byefogder i Scheen og Kragerøe.

 

Af Sandsvær og Numedals Sorenskriveriers Districter underligger allene Numedal, der haver disse 4 Ting-Stæder:Opdals Annex, Nohres Ditto, Rollougs Hoved-Sogn med Veglies Annex i Flesbergs Præstegield, da Sandsvær ligger til Mosse Lav-Stoel.

 

I Bamble Sorenskriverie ere 5 Ting-Stæder, for Drangedal, Sanichedal, Bamble, Eidanger med Gierpen og Slemdals Annex.

 

I Nedre Tellemarkens Sorenskriverie ere 6 Ting-Stæder, Solum og Mælum, Holden, Bøe, Seude, Hitterdal og Tinds, for hvert holdes Vaar- og Sommer-Tinge.

 

I Øvre Tellemarkens Sorenskriverie ere 7 Ting-Stæder, nemlig for Hierdal, Sillejord, Hvidesøe, Nissedal, Førresdal, Laurdal og Vinie. Her holdes kuns Vinter- og Høste-Ting.

 

Amtmanden bestemmer Ting-Tiden. Fra alle disse Dommere indstævnes Sagerne for Lav-Tinget.

 

Følgende Jordegods ligger til og under Scheens Lavdømme eller Lav-Stoel.

No.         a: I Solum Sogn:

40                 Aspem med Sti.............................5 Huder

72                 Alminding.....................................1 Hud

73                 Erichstad.......................................1 Hud

 

b: I Ejdanger:

29                 Langangen....................................6 Huder

50                 Skrabeklev....................................3 Huder

51                 Halevarp.......................................3 Huder

56                 Basseboe...................................... 1.1/2 Hud

59                 Nøglegaard.................................. 2 Huder

 

c: I Gierpen Sogn:

9                    Hougen for skyldende 7 Huder... 4.1/2 Huder

        Er solgt mens Landskylden forbeholden.

123              Lille Gierpen som Laug-

mandens Residence..................... 6 Huder

Er i alt......................................... 33 Huder

 

Hertil er og de 2de Lavstoels Saver i Scheen underlagt No. 12 og 13 med 14700 Bords aarlige Qvantum.

 

I Kong Magni Norske Lov finder man Scheens Lavstoel alt benævnt. I Magni Lagebeters Tid blev Norge inddelt i 15 Lavstoel, hvis Lavmand dog ej maatte dømme i Criminelle Sager, de dømmede efter 4 Love.

 

Jeg haver ved megen Brev-vexling, Undersøgninger og anstillede Anmodninger ingen fuldstændigere Efterretning kundet erholde om Scheens nærværende og forrige Forfatning end den som jeg herved frembringer, jeg beklager at jeg ikke mere nøjagtig kan udføre dette mit Forehavende og paa en bedre og omstændeligere Maade see mine Ønsker opfyldte.

 

Jeg er hos mig selv overbeviist om, at jeg ikke forsømt at opdage alle muelige Anledninger, og det geraader denne Byes Historiske Beskrivelse til et stort Tab at Ilds-Vaade berøvet de gamle og rare Breve og Documenter som skulde five Efterverden en tilfredsstillebde Kundskab om denne gamle Byes forrige Tilstand; da denne Bye formedelst sin Ælde on andre Mærkværdigheder fortjener en vidtløftigere og nøyagtigere Beskrivelse end den her fremlegges, og, af de gamle trykte Beskrivelser over Norge finder man de betydeligste og mærkværdigste mere om den Nordre end om den Søndre og Vestre Deel af Landet, man skrev da mest om Trundhiem og de Skue-Pladser hvorfra man paa de Tider befandt de mærkværdigste Handlinger, men naar man mangler flere grundige og troeværdige Anvisninger at bygge sine Beskrivelser paa, igientager jeg hvad forhen i den Anledning er anført at det er bedre at skrive blotte Sandheder i et kort Begreb end at opfylde mange Blade med urigtige Fortellelser og Archivet mangler selv Forraad af deslige betydelige Breve og Documenter for derfra at kunde meddele de Efterretninger hvormed man kunde tilfredsstille en skiønsom Læser; og var ikke dette en Sandhed, at man saa got som intet vidste i Almindelighed om de her i beskrevne Egne, saa vilde jeg hellere undlade at skrive end at skrive saa ufuldstændigt, helst her findes iblant Rejse-Beskrivelserne over det Navnkundige Norge mange magre og tørre, hvori mere er rørt ved Skallen end ved Kiernen. De Norske selv skrive kuns lidet og de Danske som til den Ende kommer her til Landet, kan ej altid spare den megen Tid som hertil udfordres.

TABELL

Over de til Langesund Told-Stæd hiemmehørende Fartøyer pro Anno 1782

 

No.

Fahrtøyernes Navne

Drægtig efter Comerce-Læster

Bygnings-Stæd

Bygnings-Aar

Det hele Mandskab

Rehdernes Navne

1

Carolina Mathilda

221

Langesund

1769

25

Zacharias Zachariasen

2

Fortuna (forlist f. Aar)

172

ved Arendahl

1742

21

---"---

3

Confidentia

201

inden Langesund

1747

25

Simon & Jørgen Zachariassønner

4

Eenighed

183.1/2

Ditto

1743

20

---"---

5

Patientia

181

ved Arendahl

1725

20

---"---

6

Providentia

112.1/2

Ditto

1763

16

---"---

7

Caritas

115

inden Langesund

1749

16

---"---

8

Justitia

108

ved Arendahl

1748

16

---"---

9

Spes & Fortuna (forlist d.A.)

108

Porsgrund

 

 

---"---

10

Bene Ventura

89

Ditto

1782

17

---"---

11

Minerva

159

Kiøbenhavn

vides ej, kiøbt hertil 1778

13

---"---

12

Providentia

96

Dansk Holsteen

vides ej, kiøbt hertil 1766

21

Diderich von Cappellen

13

Thre Unity

81

Christiansand

1742

14

---"---

14

Adjutor

50

Tønsberg

1744

12

---"---

15

L'Adventeur

50

Svensk Pommeren

kiøbt hertil 1762

10

---"---

16

Tvende Brødre

133.1/2

ved Arendahl

1733

18

Joachim Adzlew

17

Friderich & Lovise

192.1/2

Sandefiord

1747

21

---"---

18

Emanuel

152.1/2

ved Arendahl

1764

16

Jochum Jørgensens Sterbboe.

19

2de Søstre Anne & Alise

121

Ditto

1757

14

---"---

20

Juliana Maria

72

Danzig

kiøbt hert: 1768

11

Isaach Brodahl

21

Norske Løwe

139

Christiansand

1748

16

---"---

22

Eben Erzer

151

ved Arendahl

1746

17

---"---

23

Providentia

108

Kragerøe

kiøbt 1772

15

Nicolay Benjamin Aall

24

Anna Dorothea

103.1/2

ved Arendahl

1742

14

---"---

25

Ambrosia

58.3/4

Christiansand

1779

11

---"---

26

Neptunus

35

Nedenæs Lehn

1764

8

---"---

27

Speculation

40

Fransk

kiøbt 1782

10

---"---

28

Margretha

58

Nedenæs Lehn

kiøbt 1782

11

Jacob Aall

29

Niels Aall

82

Americansk

kiøbt 1782

12

---"---

30

Adjuror

88.1/2

ved Arendahl

1781

12

Lars Wright

31

Haabeth

45

Drammen

1763

9

---"---

32

Haabeth

22

ved Arendahl

1766

5

Hans Hansen i Graaden

33

Haabeth

137

Ditto

1763

15

Eylert Winther

34

2de Brødre, solgt d: Aar

122.1/2

inden Langesund

1781

14

---"---

35

Haabets Anker

86

Ditto

d: A.

11

---"---

36

Haabeth, solgt d: Aar

23

Dannemark

1724

7

---"---

37

Eben Erzer

59.1/2

Holland

kiøbt 1781

12

Alberth Blehr

38

Carolina Mathilda

131

ved Arendahl

1765

15

Jacob Nielsen

39

Petentia

81

Ditto

1763

12

---"---

40

De 4re Brødre

23

Ditto

kiøbt 1781

7

---"---

41

Bonus

30

Ditto

1781

8

Lars Nielsen

42

Det fundne Haab

115

Ditto

1748

14

Jørgen Chrystie

43

Concordia

119

Holland

1723

15

---"---

44

Magdal: Charl: Heddevig

42

ved Arendahl

1767

9

Ole Grubbe

45

Cathrine

109

Sverrig

kiøbt 1781

14

Wittus Juel

46

Anna Sophia

104

ved Laurvig

1746

13

Jacob Cudrio

47

Jacobus

134

Holland

kiøbt 1781

6

---"---

48

Tvende Ingere

69

inden Langesund

1749

12

---"---

49

Margaretha

52.1/2

Tønsberg

1769

9

---"---

50

Christiansand

79

Christiansand

d: A:

12

Jacob Juel

51

De 3 Søstre

37

ved Porsgrund

 

8

Jørgen Dahl

 

 

4974.3/4

 

 

1689

 

 

               

 

 

 

               

 

 

 

 

 

               

 

 

                                                                                             



[1] Feilskrift for Trinepol.

[2] Man holder for at Sav-Møllerne ere først oprettede i Norge i Kong Friderich den Førstes Tid; 1544 bleve Saugerne i Norge sat i en vis aarlig Afgift.