Angaaende Bøe Herred med Annexerne

Lunde og Gaarden i nedre

Tellemarkens Provstie.

Længden af Bøe Herret regnes i Norøst fra Vatner Gaard paa Vatner Hejen som grændser til Hitterdals Præstegield og derfra lige ud igiennem Bøe Hoved-Sogn til Lunde Annex modtager ved Børte som første Gaard i Annexet Lunde, en Længde af 1.1/2 Mil til 1.3/4 Mil, og derfra i en liden Strækning til den yderste Gaard igiennem Annexet Aasland som grændser til Drangedals Præstegield i Syd-Sydvest, og udgiør med Hoved-Sognet i Længde 3.1/2 til 4 Mile fra Begyndelsen til Enden med Skov-Strækningen, Fielde og Jordvejen.

Bredden fra Erichsteen og Tvetten Gaarder, som grændser imod Sillejord Præstegield og siden derfra ud efter Land-Vejen til Næs Annex under Seude Præstegield modstøder i Ost-Sydost 1 Mil i Bredde.

Gaarden en Annex-Kirke som ligger Ost-Nordost og saa got som i Hoved-Sognet ½ Fierdendel Mil fra Bøe Hoved-Kirke, ejes af Geheime-Raadinde Løvenskiold paa hvis Grund en Hammer ligger under Holden Jern-Værk; dette er en saa kaldet Love-Kirke hvor kuns 1 á 2 Gange Aarlig holdes Guds Tieneste.

Tienden er Aarlig 120 rd. til Kongen, 120 Rd. til Præsten og ligesaa meget til Kirken.

Bøe og Lunde Kirkers faste Gods ere Gaardene Græm og Nedre Bøe skyldende tilsammen 6 Tønder som beboes af 3 Bønder som ere Ejere til disse tvende Kirker, foruden noget lidet Strøe-Gods i alt til 1 Tøndes Skyld af løs Landskyld.

Gaarden Kirke ejer Gaarden Gaard skyldende 5 Tønder, paa hvis Grund Kirken ligger. Tiende gives ej til denne Kirke.

Man veed ej naar disse Kirker ere oprettede. Bøe og Lunde Kirker er Grundmurede, Gaarden Kirke derimod en gammel Træe-Kirke og efter gammel Sagn siges at være den ældste.

Legata eller Donationer ere ingen til disse Kirker uden de saa kaldede 28 Kirke-Kiør, hvoraf Aarlig hæves i Leje 14 Rdr.

Murede eller Navnkundige Begravelser findes her ingen af.

Gaardenes Antal ere i Bøe Herret ...................... 59 Stykker

I Lunde Annex ................................................... 50 stykker

.............................................................................109 Gaarder

Husmændenes Antal er

I Bøe Herret .................................. 94

I Lunde Annex .............................. 82

.......................................................176 Stykker

1782 befandtes Mandtallets Antal at være 2227.

Det her i Sognet Beneficerede Gods er 13.1/2 Tønde, deraf med løs Landskyld 6.2/3 Tønde.

Ingen Oldsager eller gamle Breve og Documenter ere her at finde.

Her ere i 1779 – Fødde 95, Døde 72, Copulerede 22 Par.

1780 – Fødde 102, Døde 184, Copulerede 26 Par.

Paa en Tavle hængende i Bøe-Herrets Hoved-Kirke læser man at efterskrevne været her Sogne-Præster efter Reformationen:

Jens Munch, den sidste Papistiske der rejste bort og ej vilde være Luthersk Præst.

Hr. Søren Sørensen, var Præst ...... 50 Aar.

Hr. Jens Nielsen, ligesaa ............... 42 Aar

Hr. Frantz Michelsen ..................... 32 Aar

Hr. Christen Pederesen Heide........  35 Aar

       Døde den 8de Julii 1676.

Hr. Jesper Jacob Acten................... 13 Aar

       Døde den 21de Julii 1689

Hr. Isaach Poulsen Post ................. 24 Aar

       Døde den 11te April 1713

Hr. Jacob Jesper Acten................... 13 Aar

       Døde den 15de Martii 1726

Hr. Isaach Muus ............................. 27 Aar

       Døde den 7de Augusti 1753

Velærværdige Hr. Gerhard Mov, er den nu værende Sogne-Præst, som hertil er kaldet 1753 den 31de Augusti.

Folke-Antallets Forøgelse forvolder, at en Gaard ofte uddeles imellem 4, 5 á 6 Beboere, som for 20 Aar siden allene blev brugt af en Mand og skyldsættes nu Tid efter anden.

Husmænds-Pladser hvoraf i Bøe Præstegield nu vist ere 20 saadanne som ere Skyldsatte.

Almuen ernærer sig ved Laste-Hugst og Kulle-Drifter, Tiære-Brænding og ved andre Leverancer, Kiørsler, Transporter og Arbejde til og ved Jern-Værket med underliggende Hørte Hamre, hvoraf den ene ligger i Bøe-Herret. Skovene ere kuns maadelige; Græsgangene derimod fæde, og haver Præsten sin Sættergræsning under det saa kaldede Lig-Field, over hvis Besigtelse Hr. Etats-Raad Müller i sin Norske Rejse-beskrivelse giver Efterretninger.

Metaller veed man ingen her, maaske de ikke ere endnu eftersøgede, og de maatte da herfra henbringes til andre Stæder at forsmeltes, da Kulle-Skovene ere Holden Jern-Værk underlagde.

Om Planterne og andre Mærkværdigheder er her saa vel som paa de andre Stæder kuns u-betydelige Efterretninger.

Denne Tids-Punkt som giør alle Udforskere mere agtpaagivende end den forrige, vil maaskee mere opmuntre Fædrenelandets Dyrkere til nyttige Opdagelser.

Sæderne og Kirke-Dragten er her, som i alle de øvrige Sogne forskiellig indtil Udtalen og over er hvert Sogns Handle- og Omgangs-Maade og Forskiellighed fra de andres skal jeg ved en tiltænkt Omrejse i øvre og nedre Tellemarken giøre en udførligere Beskrivelse.