Angaaende Lavdømmet.

Vil jeg melde det jeg veed, og da Lavtings-Dommene afsiges paa Scheens Raadstue, anseer jeg at Beskrivelsen her bør anføres.

Lavmand- og Borgemester-Tienesterne bleve, som før er meldt, forenede 1764.

Lavtinget holdes paa Scheens Raadstue, og dens Begyndelse indringes med Stadens Klokker.

Lavtingene holdes efter den i Lovens 1 Bogs 3 Capit: 7de Articul bestemte Tid.

Ved Tiltrædelsen annammes den saa kaldede Lavmands-Told. Under denne Lavstoel ere 6 Under-Dommere, nemlig Fire Sorenskrivere og Tvende Byefogder i Scheen og Kragerøe.

Af Sandsvær og Numedals Sorenskriveriers Districter underligger allene Numedal, der haver disse 4 Ting-Stæder: Opdals Annex, Nohres Ditto, Rollougs Hoved-Sogn med Veglies Annex i Flesbergs Præstegield, da Sandsvær ligger til Mosse Lav-Stoel.

I Bamble Sorenskriverie ere 5 Ting-Stæder, for Drangedal, Sanichedal, Bamble, Eidanger med Gierpen og Slemdals Annex.

I Nedre Tellemarkens Sorenskriverie ere 6 Ting-Stæder, Solum og Mælum, Holden, Bøe, Seude, Hitterdal og Tinds, for hvert holdes Vaar- og Sommer-Tinge.

I Øvre Tellemarkens Sorenskriverie ere 7 Ting-Stæder, nemlig for Hierdal, Sillejord, Hvidesøe, Nissedal, Førresdal, Laurdal og Vinie. Her holdes kuns Vinter- og Høste-Ting.

Amtmanden bestemmer Ting-Tiden. Fra alle disse Dommere indstævnes Sagerne for Lav-Tinget.

Følgende Jordegods ligger til og under Scheens Lavdømme eller Lav-Stoel.

No. a: I Solum Sogn:
40 Aspem med Sti.............................5 Huder
72 Alminding.....................................1 Hud
73 Erichstad.......................................1 Hud

b: I Ejdanger:
29 Langangen....................................6 Huder
50 Skrabeklev....................................3 Huder
51 Halevarp.......................................3 Huder
56 Basseboe...................................... 1.1/2 Hud
59 Nøglegaard.................................. 2 Huder

c: I Gierpen Sogn:
9 Hougen for skyldende 7 Huder... 4.1/2 Huder
Er solgt mens Landskylden forbeholden.
123 Lille Gierpen som Laug- mandens Residence..................... 6 Huder
Er i alt......................................... 33 Huder

Hertil er og de 2de Lavstoels Saver i Scheen underlagt No. 12 og 13 med 14700 Bords aarlige Qvantum. I Kong Magni Norske Lov finder man Scheens Lavstoel alt benævnt. I Magni Lagebeters Tid blev Norge inddelt i 15 Lavstoel, hvis Lavmand dog ej maatte dømme i Criminelle Sager, de dømmede efter 4 Love.

Jeg haver ved megen Brev-vexling, Undersøgninger og anstillede Anmodninger ingen fuldstændigere Efterretning kundet erholde om Scheens nærværende og forrige Forfatning end den som jeg herved frembringer, jeg beklager at jeg ikke mere nøjagtig kan udføre dette mit Forehavende og paa en bedre og omstændeligere Maade see mine Ønsker opfyldte.

Jeg er hos mig selv overbeviist om, at jeg ikke forsømt at opdage alle muelige Anledninger, og det geraader denne Byes Historiske Beskrivelse til et stort Tab at Ilds-Vaade berøvet de gamle og rare Breve og Documenter som skulde five Efterverden en tilfredsstillebde Kundskab om denne gamle Byes forrige Tilstand; da denne Bye formedelst sin Ælde on andre Mærkværdigheder fortjener en vidtløftigere og nøyagtigere Beskrivelse end den her fremlegges, og, af de gamle trykte Beskrivelser over Norge finder man de betydeligste og mærkværdigste mere om den Nordre end om den Søndre og Vestre Deel af Landet, man skrev da mest om Trundhiem og de Skue-Pladser hvorfra man paa de Tider befandt de mærkværdigste Handlinger, men naar man mangler flere grundige og troeværdige Anvisninger at bygge sine Beskrivelser paa, igientager jeg hvad forhen i den Anledning er anført at det er bedre at skrive blotte Sandheder i et kort Begreb end at opfylde mange Blade med urigtige Fortellelser og Archivet mangler selv Forraad af deslige betydelige Breve og Documenter for derfra at kunde meddele de Efterretninger hvormed man kunde tilfredsstille en skiønsom Læser; og var ikke dette en Sandhed, at man saa got som intet vidste i Almindelighed om de her i beskrevne Egne, saa vilde jeg hellere undlade at skrive end at skrive saa ufuldstændigt, helst her findes iblant Rejse-Beskrivelserne over det Navnkundige Norge mange magre og tørre, hvori mere er rørt ved Skallen end ved Kiernen. De Norske selv skrive kuns lidet og de Danske som til den Ende kommer her til Landet, kan ej altid spare den megen Tid som hertil udfordres.